Færingerne vil en selvbærende økonomi

Tala til endaorðaskiftið í Fólkatinginum, 31. mai 2017

Den bæredygtige fangst

Tak for talen. Til drøftelserne vil jeg bruge min taletid på den bæredygtige udnyttelse af havets ressourcer, som er et af FN’s verdensmål for global udvikling, samt ambitionen om at nå målet om en selvbærende færøsk økonomi, så vi klarer os for de penge vi selv tjener, som statsministeren udtrykte sig her til morgen.

Velfærden i arktiske og subarktiske områder som Grønland og Færøerne er i høj grad knyttet til hvad havet bringer os. Væksten på land er begrænset, men havet er rigt på liv og ressourcer, og det har altid været grundlaget for vores eksistens.

Havets rigdom har ikke kun historisk betydning, men er fundamentet for vores fremtidige velfærd. Derfor skal vi forvalte de marine ressourcer bæredygtigt.

Bæredygtig forvaltning af havet har ikke kun stor betydning for os, som lever af at trodse havets luner og sælge den fangst, vi nu engang kan få. Det har også stor betydning for de milliarder af mennesker verden over, for hvem fisk og havets ressourcer er en vigtig proteinkilde.

Hændelsen på Langelinie i går udstiller desværre det fakta, at mange i den moderne urbane verden har lille eller ingen forståelse for retten til en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.

Heldigvis kunne den røde maling på ”Den lille havfrue” relativt let vaskes af. Det kan konsekvenserne af den dybe forståelseskløft mellem fangerkulturen i nord og de urbane café latte miljøer på kontinentet derimod ikke.

I vores del af verden ved vi, hvor middagsmaden kommer fra, og at vi lever af en reproducerende natur. Og vi tilpasser løbende vores metoder og adfærd, for at sikre bæredygtighed og humane fangstmetoder.

Men i mange storbyer har man desværre tabt forståelsen for, at dyr både skal fanges og slagtes før de kan spises. Her ser man helst, at Arktis omdannes til et reservat, hvor der ikke er plads til de mennesker, som ønsker et liv med velfærd og i pagt med naturen.

Da Brigitte Bardot og miljøaktivister i starten af halvfjerdserne lancerede deres sælkampagner, startede de en lavine af aktioner, som alle byggede på følelser og moralske argumenter. Konsekvenserne af kampagnerne og forbuddet harramt hårdt mange steder og har været altødelæggende for mange samfund i nord, især for fangersamfundene i Grønland og Canada.

For det lykkedes miljøaktivisterne at få lovgivere i EU og USA med på vognen, så import af sælprodukter blev forbudt – af moralske hensyn til de urbane borgere. Forbuddet har ruineret al virksomhed omkring bæredygtig fangst af pattedyr, medført en markant skævvridning af økobalancen i havet og koster de arktiske nationer dyrt. Men det har uden tvivl givet nogle ekstra stemmer i de store byer.

Grønland, Færøerne og Danmark har pligt til at kæmpe for, at det arktiske folks rettigheder står øverst på listen, når forhold i Arktis skal diskuteres. Det gælder i det arktiske råd, i folketinget, i EU, i FN og ude i civilsamfundet i øvrigt.

Det er vigtigt, at Arktisk råd ikke udvikler sig til en trojansk hest. Der bør derfor stilles krav til lande eller organisationer som ønsker at deltage i Arktisk råd, om at de accepterer de arktiske nationers ret til at udnytte havets ressourcer bæredygtigt, åbne deres markeder for produkter fra bæredygtig fangst og at de vil forpligte sig til at minimere forureningen af havet.

Forureningen, som i høj grad udledes af de industrialiserede lande, er langt den største trussel mod det marine liv i havet og dets værdi som fødevare for menneskeheden. Og viljen til at gøre noget ved det har været lille. Må jeg her tillade mig at citere lederen i det sidste nummer af The Economist: ”Havet forsyner menneskeheden og menneskeheden behandler det med foragt”.

De nævnte krav harmonerer med det 14. af FN’s verdensmål om en bæredygtig global udvikling, som netop handler om, at vi skal bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer.

Jeg er derfor overbevist om, at alle de nordiske lande er rede til at gøre fælles sag i denne sammenhæng.

 

Økonomisk vækst

Langt den største del af Færøernes eksport hviler netop på en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Det handler både om fangst på åbent hav og om opdræt ved de nære kyster.

Den økonomiske udvikling har været særdeles positiv de senere år. Eksporten voksede til 8 milliarder kroner sidste år, og udviklingen er i høj grad drevet af væksten i det pelagiske fiskeri og fiskeopdrætten.

Mandag eftermiddag tog lagtinget forslaget til en længe ventt fiskerireform på Færøerne til første behandling. For os handler det om hovederhvervet, og derfor også om den vigtigste del af grundlaget for vores velfærd.

Jeg skal ikke gå ind i nogle detaljer her, men blot understrege, at der skal både mod og knofedt til at få et balanceret forslag gennemført, som både tager hensyn til biologisk, økonomisk og samfundsmæssig bæredygtighed. Der er mange interesser i spil.

Selvom klimaændringerne har medført tiltagende storme om vinteren, så marcherer også turismen fremad. Men voksende turisme sætter også krav til, at vi tager vare på den følsomme natur vi har at tilbyde. For selvom Færøerne strækker sig over 170.000 kvadratkilometer, så er vores samlede landområde over havoverfladen kun 1.399 kvadratkilometer stort.

Den økonomiske vækst i Færøerne har de seneste to år ligget på 7 – 8%, og landsregnskabet viste sidste år et overskud, for første gang siden 2008.

Arbejdsløsheden er lav, og væksten kan også måles i befolkningen. Vi har for kort tid siden rundet 50.000 indbyggere for første gang i historien.

Det sætter alt sammen pres på offentlige tjenester og øget krav om investeringer, for eksempel i boliger, sundhed og skoler.

Men der investeres også i et nyt Havundersøgelsesskib og i et omfattende projekt om digitalisering af den offentlige sektor. Porteføljen af investeringer bør sammenlagt både give os et højere velfærdsniveau, bedre betingelser for udvikling af den maritime aktivitet, samt forudsætninger for en effektivere drift af den offentlige sektor.

 

Blokstøttens faldende andel

På verdensplan ligger Færøerne forholdsvis højt målt på bruttonationalprodukt per indbygger. Der har været en betydelig stigning i Færøernes BNP per indbygger fra 1998 frem til 2013 og vi har overhalet lande som USA, Japan og Tyskland. I de senere år har vi set yderligere vækst, og er sandsynligvis på niveau med Danmark og Island.

Det fastfrosne bloktilskud fra Danmark på 642 millioner kroner betyder mindre og mindre for den færøske økonomi. For tyve år siden udgjorde bloktilskuddet 20 procent af de samlede offentlige indtægter på Færøerne. I 2016 var det faldet til 8 procent af de samlede offentlige indtægter, og udgjorde 3,5 procent af det færøske bruttonationalprodukt.

Hvis Færøernes BNP fortsætter med at stige med samme gennemsnitlige vækstrate som det har gjort de seneste 18 år, så vil bloktilskuddet kun udgøre omkring 2 pct. af Færøernes BNP i år 2025.

 

Færingerne vil en selvbærende økonomi

Færingerne ser optimistisk på at tage endnu et tørn for at nå en selvbærende færøsk økonomi uden tilskud fra Danmark i den nærmeste fremtid. En ny Gallup undersøgelse viser, at et pænt flertal støtter en målsætning om, at Færøerne skal have en selvbærende og subsidiefri økonomi i løbet af de næste 12 år.

Vi kan nå langt, hvis vi vælger at reducere blokstøtten med 50 millioner om året frem til år 2025, for da vil blokstøtten udgøre mindre end én procent af det færøske BNP.

Økonomisk selvstændighed kræver ikke kun udfasning af bloktilskuddet og finansiering til endnu ikke hjemtagne sagsområder, men også skarpe politiske prioriteringer og satsning på yderligere vækst i det eksporterende erhvervsliv, så vi kan opretholde en langtidsholdbar levestandard, som er konkurrencedygtig i forhold til nabolandene.

Har vi de rigtige forudsætninger på plads, så kan en udfasning af bloktilskuddet også være med til at forbedre vores konkurrenceevne i forhold til udlandet, fordi den økonomiske støtte ikke længere holder lønniveauet kunstigt oppe i forhold til produktionen. En øget konkurrenceevne giver øgede eksportmuligheder, hvilket kommer hele samfundet til gavn.

Jeg er enig med statsministeren i, at det er sundt at stå på egne ben og leve for de penge man tjener selv. Og derfor taler jeg for, at Færøerne fastholder kursen mod en selvbærende økonomi - og gerne i et konstruktivt samarbejde med Danmark.

Jeg tror også, at vi undervejs vil finde ud af, hvordan vores samarbejdsmodel i andre sammenhænge kan skrues sammen fremover. For målet om en selvbærende økonomi kræver også en stor portion udenrigs- og handelspolitisk bevægelsesfrihed – som vi ikke har i dag.

Måske modellen med en ”Free Association” skal på bordet igen.