Heimsmál nummar 3: Góð heilsa og vælvera

Heimsmál nummar 3: Góð heilsa og vælvera

Heilsustøðan í heiminum er sum heild vorðin nógv betri síðan 1990. Eitt nú doyggja munandi færri undir føðing. Talið á møðrum, sum doyggja í barsilssong er minkað 44 prosent allastaðni í heiminum, og talið av børnum, ið doyggja undir føðing, er somuleiðis farið niður í helvt. Ein orsøk til hesa jaligu framgongd er betri heilsutænastur og reinføri.

HVALURIN ER MÍN

HVALURIN ER MÍN

Tað eru góð tíðindi at fleiri flokkar í danska tinginum taka undir við burðardyggari veiðu av hvali og kópi í Norðurhøvum. Hetta visti Information at siga nú ein dagin frá eitt nú Christian Juhl hjá Eindarlistanum, sum er framsøgumaður í norðurlendskum og arktiskum málum.

L11 Lógarbroyting um ættleiðing

L11  Lógarbroyting um ættleiðing

Á ólavsøku 2018 yvirtaka Føroyar málsøkið familju-, persóns- og arvarætt. Yvirtøkan snýr seg m.a. um ættleiðing. Í hesum sambandinum var ein lógarbroyting á skránni í fólkatinginum í dag. Her greiddi Magni frá, at føroysku myndugleikarnir ynskja at halda á fram við tí framferðarhátti, sum er í dag. Tað merkir m.a. at foreldur, ið longu standa á bíðilista til ættleiðing, varðveita sítt pláss á listanum, óansæð um tey eru búsitandi í Føroyum ella Danmark ella velja at flyta ímillum londini.

Stórur japanskur áhugi fyri Føroyum

Sólarinnar ríki kalla tey Japan, og tað kendist, sum sólin eisini skein á Føroyar, tá løgtingsins vinnunevnd vitjaði Tokyo í farnu viku. Fýra ráðharrar, tingmenn, borgarstjórin í býnum Taji og ein hópur av embætismonnum og toppleiðarum í fyritøkum hittu føroysku løgtingsumboðini.

Hóast tað kann tykjast heldur reyput at samanbera Japan og Føroyar, hava londini fleiri felags eyðkenni og áhugamál. Bæði eru oyggjalond, seta stórt álit á rættin at gagnýta havsins tilfeingi og eru ofta fyri ákoyringum um hvalaveiði. Bæði eru eisini modernað og traditionell lond í senn.

Japanarar sýna arktiska økinum stóran áhuga og leggja orku í at fremja samstarv við samsint lond um hvalaveiði. Teir eta eisini meiri fisk og sjógæti, enn teir sjálvir megna at fiska og framleiða.

Meðan japanarar flyta inn fisk frá okkum, keypa vit bilar og elektronikk úr Japan, so hóast stóra munin á fólkatalinum, er javnvágin í handli á einari leið millum londini. Men tað vigar eisini nógv hjá teimum, at vit í altjóða hvalaveiðispurninginum draga somu línu um rættin til at gagnnýta havsins tilfeingi burðardygt.

Stórfingin móttøka
Sjáldsamt er, at stórar tjóðir rulla reyðu langmottuna út fyri føroyingum, men tað gjørdu japanar so at siga.

Ein orsøkin var helst, at tveir japanskir politikarar, sum hava vitjað Føroyar seinastu árini, nú sita sum ráðharrar og eru partur av sterka kjarnanum rundanum Abe forsætisráðharra og Nikai aðalskrivara í ráðandi LDP-flokkinum.

Annar teirra, Tadahiko Ito, vararáðharri í umhvørvisspurningum, hitti Poul Michelsen, landsstýrismann, vikuna frammanundan og beyð vinnunevndini til døgurða mánakvøldið. Hann stendur uttanríkisráðharranum, Taro Kono, nær, og hesin seinni var í Føroyum sum vanligur tingmaður so seint sum í vár.

Hóast uttanríkisráðharrin hevði nógv um at vera, tí Norðurkorea sprongdi eina brintbumbu, helt hann fast um ein formligan fund við føroysku nevndina. Og tað gav hvølt afturljóð bæði millum japanarar og aðrar diplomatar, sum vit hittu á ferðini, tí fjølmiðlarnir vóru til staðar, tá nevndin kom á fund.

Á fundinum tók hann upp viðurskifti um hvalaveiði, og hvussu vit kundu styrkja handilssambandið við at taka burtur forðingar. Dagin eftir lá ein fráboðan um fundin á almennu heimasíðuni hjá uttanríkisráðnum. Tað var fyrsta dagføringin í fleiri dagar.

Dagin fyri vitjaði nevndin í japanska tjóðartinginum og hitti japanskar parlamentarikarar. Teir vóru allir partur av tí 100 manna stóra hópinum, sum í tjóðartinginum vísir hvalaveiði serligan ans. Á odda fyri delegatiónini stóð ráðharrin Shun’  ichi Suzuki, sum hevur evstu ábyrgd av at samskipa olympisku leikirnar í Tokyo um trý ár.

Samstarv um havsannrókn
Stutt undan fráferðini fann eg fram visittkortið frá japonsku tingkvinnuni, Yoko Kamikawa, sum vit hittu á arktiskari ráðstevnu í fjør. Hon var forkvinna í arktisku nevndini hjá japanska tinginum.

Frede Svane, ambassadørur, kendi hana og fekk í lag ein stuttan fund týsmorgunin. Eg visti ikki tá, at hon júst hevði tikið við sum løgmálaráðharri í Japan.

Vit skiftu orð um tey 17 heimsmálini hjá ST, og hon greiddi frá, at japanska stjórnin júst hevur lagt fram eina nýggja ætlan fyri havpolitikk og leggur stóran dent á heimsmál 14, sum snýr seg um at skipa viðurskiftini millum lond, so vit verja havið og lívið í havinum. 

Kamikawa greiddi eisini frá japonsku luttøkuni í havrannsóknum í arktiska økinum. Nýggja føroyska havrannsóknarskipið kann skapa grundarlag fyri áhugaverdum samstarvi, tí japanarar vaksa um játtanina til tílíkt virksemi næstu árini.

Vælvild í Japan
Hóast japanska fiskivinnan er stór, innflyta japanarar eisini nógv, tí teir eta í meðal 50 kilo av fiski um árið.

Skilti eg tað rætt, er Japan heimsins næststørsti marknaður fyri sjógæti. Japanarar seta strong krøv til góðsku og eru skarpir í tingingum um prís, tí kappingin er hørð, og japanski búskapurin er viknaður farnu árini, hóast hann telist millum heimsins størstu.

Í Japan verður stórt sæð alt, sum kemur upp úr havinum, virkað til matnað, og onki verður tveitt burtur.  Japanarar eta eisini 300.000 tons av turkaðum tara um árið. So har er nógvur íblástur til átakið at vaksa um matvøruframleiðlsuna burturúr okkara sjófeingi.

Lítil ivi er um, at Føroyar hava eitt momentum í Japan beint nú, meðan Kone, Kamikawa og Ito sita við borðið, har avgerðir verða tiknar. Tí er rætt at smíða nú, meðan jarnið er heitt og vaksa um politiska, búskaparliga, granskingarliga og mentanarliga samstarvið millum londini.

KBU-skipanin umráðandi leiklut í at fáa læknar til Føroyar

Í farna mánaði spurdi Magni Arge danska heilsumálaráðharran, Ellen Trane Nørby, um tað var skilagott at broyta turnusskipanina hjá læknum, soleiðis at føroyingar fáa framíhjárætt til plássini í Føroyum og harvið vaksa um útlitini fyri at útbúnir føroyskir læknar koma heim til Føroya at starvast.  Svarið kom í dag og heilsumáraharrin er jalig í svarinum.

Í svarinum stendur m.a. at Sundhedsstyrelsen í Danmark, Videreuddannelsessekretariatet for Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Øst og Føroyar samráðast í løtuni um, um at fara at kanna møguligar broytingar í luttøkuni hjá Føroyum í mannagongdum í tilmeldingini til útbúgvingina. Heilsumálaráðharrin mælir Sundshedsstyrelsen til at hava grønlendska frymilin við í huganum í tilgongdini til eina møguliga føroyska útgávu av KBU-skipanini.

 

"Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. august 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 1094 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Magni Arge (T).

Spørgsmål nr. 1094:

”Mener ministeren, at det ville være hensigtsmæssigt at modificere gældende KBU-ordning på Færøerne (Klinisk Basis Uddannelse) til en model, så lægestuderende og nyuddannede færøske læger får lettere adgang til KBU på Færøerne, og derved medvirke til at fremtidssikre Færøernes lægebehov?”

Svar:

Ministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet anmodet om bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende vedrørende klinisk basisuddannelsesforløb på Færøerne:

”I de ugælde de ord i g oprettes kli isk basisudda elsesforløb KBU i hele Danmark svarende til antallet af tilmeldte læger til ordningen. Efter afsluttet basisuddannelse kan lægen søge om tilladelse til selvstændigt virke i Styrelsen for Patientsikkerhed, ligesom lægen vil kunne fortsætte i speciallægeuddannelsen i Danmark. Alle læger, uafhængig af nationalitet, som har gennemført en lægeuddannelse i Danmark, er således ligestillede i ordningen.

KBU, som er et 12 måneders uddannelsesforløb, tilbydes alle nyuddannede læger efter afsluttet lægeuddannelse fra et dansk universitet og aflagt lægeløfte. De tilmeldte lægestuderende eller læger modtager et lodtrækningsnummer, som angiver i hvilken rækkefølge, lægen skal vælge forløb blandt alle ledige forløb i Danmark. Forløbene på Færøerne slås op og søges gennem samme fordelingssystem som øvrige KBU-forløb i Danmark. Forløbene på Færøerne er ekstra forløb, hvilket betyder, at lægen udelukkende kommer til Færøerne efter eget ønske.

Sundhedsstyrelsen er i dialog med Færøerne og Videreuddannelsessekretariatet for Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Øst for at afsøge eventulle muligheder for at ændre Færøernes deltagelse i Danmarks procedurer for tilmelding til den kliniske basisuddannelse.

Sundhedsstyrelsen vil holde Sundheds- og Ældreministeriet orienteret om resultatet af disse drøftelser.”

Desuden supplerer Sundhedsstyrelsen med oplysninger vedr. basisuddannelsesstillinger i Grønland:

”Basisuddannelsesstilliger i Grønland vælges ikke via basislæge.dk so basisforløbene i Danmark og på Færøerne. I Grønland opslås 2 klinisk basisuddannelsesstillinger halvårligt på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, som kan søges af læger, der har tilmeldt sig KBU. Til disse stillinger fremsendes således en ansøgning og ansøgere med SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1094: MFU spm. om ministeren mener, at det ville være hensigtsmæssigt at modificere gældende KBU-ordning på Færøerne til en model, så lægestuderende og nyuddannede færøske læger får lettere adgang til KBU på Færøerne, til sundhedsministeren

grønlandsk baggrund har fortrinsret. Grønland er ansvarlig for uddannelsesforløbene, ligesom de obligatoriske kurser afholdes i Grønland.”

Sundhedsstyrelsen oplyser slutteligt, at der er fire basisuddannelsesstillinger på Grønland og ti klinisk basisforløb på Færøerne om året.

Det ligger mig meget på sinde, at vi i Danmark, herunder Færøerne, har et godt og trygt sundhedsvæsen, hvor alle patienter har lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet. Det kræver blandt andet, at vi har dygtige læger, der ønsker at bosætte sig på Færøerne. Her er den kliniske basisuddannelse et vigtigt middel.  

Jeg har således stor forståelse for problemstillingen vedrørende klinisk basisuddannelse på Færøerne. Af den grund ser jeg også frem til resultatet af Sundhedsstyrelsens, Færøernes og Videreuddannelsessekretariatet for Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Østs dialog om basisuddannelse på Færøerne. Jeg vil opfordre Sundhedsstyrelsen til at tage den grønlandske model i betragtning i deres videre arbejde med en eventuel ny model på Færøerne.

Såfremt Sundhedsstyrelsen, Færøerne og Videreuddannelsessekretariatet for Det Regionalt Råd for Lægers Videreuddannelses Øst bliver enige om en ny model, vil jeg sørge for, at modellen sendes til orientering til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg". 

Føroyingar í Danmark fáa ikki stuðul til føroyska teldutalu

Tað eru dømir um, at føroyingar, ið hava starvast og búð í Danmark í fleiri ár, hava fingið verri sjón í so stóran mun, at tey hava tørv á teldutalu sum hjálpitól. Hóast føroysk teldutala er tøk, hava føroyingar, búsitandi í Danmark, fingið noktandi svar á umsókn um stuðul til føroyska teldutalu. Tað verður frá kommununi ikki mett, at tørvurin er nóg stórur at veita stuðul til føroyska teldutalu, m.a. við tí grundgeving at tey longu hava danska (og enska) eins og onnur við hesum tarni í Danmark. 

Tá eg setti fyrispurning um hetta til socialministaran, Mai Mercado, var svarið, at føroyingar búsitandi í Danmark hava rætt til hjálp sambært Serviceloven – eins og aðrir persónar við lógligum uppihaldi í landinum – og at kommunan skal veita stuðul til føroysku útgávuna, um borgarin uppfyllir treytirnar. Treytirnar eru sostatt sambært teimum donsku myndugleikunum ikki uppfyltar við at vera føroyingar og hava føroyskt sum móðurmál. Spurningurin er, nær verður tørvurin so mettur at vera nóg høgur, tá ynski um at varðveita samband og skrivligt samskifti við famillju og vinir í Føroyum, og harafturat dagføra seg um, hvat gongur fyri seg í tí føroysa samfelagnum? Skulu føroyingar einans bólkast við persónar frá øllum øðrum londum uttanfyri ríkisfelagsskapin, hóast vit frá Fólkatinginum og samgonguni í Danmark javnan verða tryggjað um at allir partar í ríkisfelagsskapinum eru javnsettir? Hetta seinna er ikki galdandi, tá ið tað kemur til teldutalu. Her skal leggjast afturat, at støðan í løtuni er so, at Føroyingar í Danmark, ið hava tørv á teldutalu, fáa ikki stuðul til at samskifta á teirra móðurmáli, meðan danir í Føroyum uttan nakrar serstakar treytir veita stuðul til danska teldutalu um tørvur er á tí.

Les § 20 spurningin og svarið her: http://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S1389/index.htm

Magni spyr danska heilsumálaráðharran um KBU-skipanina í Føroyum

Spurningurin settur via Sundheds- og Ældreudvalget 16.08.2017:

Mener ministeren, at det ville være hensigtsmæssigt at modificere gældende KBU- ordning på Færøerne (Klinisk Basis Uddannelse) til en model, så lægestuderende og nyuddannede færøske læger får lettere adgang til KBU på Færøerne, og derved medvirke til at fremtidssikre Færøernes lægebehov?

 

Spurningurin settur til danska heilsumálaráðharran 09.08.2017:

Spørgsmål S 1425:

Mener ministeren, at det ville være hensigtsmæssigt at modificere gældende KBU- ordning på Færøerne (Klinisk Basis Uddannelse) til en model, så lægestuderende og nyuddannede færøske læger får lettere adgang til KBU på Færøerne, og derved medvirke til at fremtidssikre Færøernes lægebehov?

Svar:

Jeg synes, at tankerne og forslaget er interessant, og jeg tager gerne en videre drøftelse af forslaget.  Spørgsmålet falder dog uden for rammerne af et §20-spørgsmål, idet et svar vil kræve bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Jeg må derfor henvise spørgeren til eventuelt at genfremsætte spørgsmålet som et udvalgsspørgsmål gennem Sundheds- og Ældreudvalget.