EIN VANLUKKA Í TITANIC KLASSANUM

EIN VANLUKKA Í TITANIC KLASSANUM

Tað kundi enda við eini vanlukku í Titanic klassanum, um norska krússkipið Viking Sky kollsigldi, tá motorararnir kódnaðu herfyri. Tí tað gekk sjón fyri søgn, at sjálvt í Norra, sum hevur bestu tilbúgving í Norðurhøvum, er tað trupult at koma fólkum til hjálpar á einum risaskipi, tá veðrið ikki er til vildar.

TIGA BURTUR SJÁLVSAVGERÐARRÆTTIN

TIGA BURTUR SJÁLVSAVGERÐARRÆTTIN

Nógva staðni hava lond hug at tiga burtur sjálvsavgerðarrættin hjá tjóðum, hóast hetta er ein meginsúla undir mannarættindum, sum ST hevur samtykt fleiri ferðir.

Heldur enn at tiga eiga Norðurlond at ganga undan og verja hesi rættindi. Ikki minst Danmark, sum higartil ikki hevur viðurkent avgerðarrættin hjá føroyingum og grønlendingum á fólkarættarligum grundarlagi.

Norden er cool

Norden er cool

Fáa vit ikki hóskandi avtalu um limaskap í Norðurlandaráðnum, so er tað bara enn eitt prógv um, at karmarnir í heimastýrislógini eru ov trongir.

Tí eiga vit kurteisliga at enda tann kapittulin í søgu okkara og seta sjøtul á ein nýggjan kapittul, har Føroyar taka fult ræði á egnum viðurskiftum. Tá kunnu vit taka lut á jøvnum føti við aðrar tjóðir í millumlanda samstørvum, segði Magni Arge á fólkatingi í dag, tá norðurlendska samstarvið var á skrá.

Hann legði afturat, at føroyska vælferðin hvílir á evnunum at brúka tilfeingið við skili og veksla tað um til kontanta inntøku á heimsmarknaðunum, og tí ger tað minni, um hetta kostar bæði blokkstuðul og fólkatingssessir.

TJÓÐARRÆTTINDI Í VANDA

TJÓÐARRÆTTINDI Í VANDA

Eru tjóðarrættindi føroyinga trygg? Ongin veit, tí altjóða samfelagið hevur ikki viðurkent tey.

So stutt kann støðan hjá Føroyum lýsast í 21. øld, nú døkk skýggj reka inn yvir tjóðirnar í Evropa við ongum fullveldi, tí gamlir statir ikki vilja viðurkenna teirra sjálvsavgerðarrætt.

SJAMPANJU TIL KATAR OG KRAKK TIL FØROYAR

SJAMPANJU TIL KATAR OG KRAKK TIL FØROYAR

Støðan hjá føroyskari flogferðslu í altjóða høpi er fløkt. Danmark hevur ræðisrætt á málsøkinum, og tí skal eitt føroyskt flogfelag liva upp til øll krøv, sum ES setir flogfeløgum fyri at sleppa á flog. Men vit fáa kortini ikki somu rættindi til at flúgva frælst í Evropa, sum eitt nú flogfeløg í Danmark og Moldova hava.

Tað ger kappingarstøðuna hjá føroyskari flogferðslu verri, og tí hevur føroyska flogfelagið í áravís heitt á landsstýrið um at fáa í lag eina avtalu, so føroyska felagið slapp inn um ES-girðingina, tá flogfeløg í ES vildu hava sømdir í Føroyum.

EITT ÁLOP Á FÓLKARÆÐIÐ OG MANNARÆTTINDI

EITT ÁLOP Á FÓLKARÆÐIÐ OG MANNARÆTTINDI

Í gjár vórðu 10 katalanskir politikarar og tveir oddvitar fyri fólkarørslur í Katalonia drignir fyri rættin í Madrid, tí teir hava virkað fyri einum sjálvstøðugum Katalonia. 
Spanskir myndugleikar hava ákært tey 12 fyri harðligan uppreistur, men katalanar svara, at fólkaatkvøða um sjálvsavgerðarrætt er ikki eitt brotsverk, og at ongin annar hevur nýtt harðskap enn spanska løgreglan sjálv.

JAVNAÐARFLOKKURIN OG KRUKKAN Á FÓLKATINGI

Sjúrður Skaale er farin at gera burtur av sær um Tjóðveldi á fólkatingi og sigur seg harmast um, at Tjóðveldi ikki vil lima seg inn í onkran danskan flokk, men brúkar sítt mandat til at fremja føroysk áhugamál.

Sjálvur hevur hann longu forlovað seg við Mette Frederiksen, tí ”javnaðarhugsjónin er størri enn nakað land,” sum hann sigur, og tann ”sosialdemokratiska familjan” kemur fram um alt.

So vita vit tað.

HÆKKAR BLOKKIN SJÁLVUR
Í einum politiskum flikk flakki roynir hann at grundgeva fyri, at føroyskir fólkatingsmenn mugu leggja alla politiska sannføring til viks og ikki samráðast um stórar politiskar linjur, tí tað skal bara landsstýrið.

Men hetta er sjálvandi ikki galdandi fyri Sjúrð sjálvan, sum stútt og støðugt hevur drigið danskar pengar til Føroya uttan um Føroya landsstýri, ið fastfrysti blokkin hetta løgtingsvalskeiðið – enntá við Javnaðarflokkinum á odda í Tinganesi.

Okkara politikki sleppur hann so ikki at stýra. Umboð fyri Tjóðveldi brúka sína støðu at vinna Føroyum eina frælsari støðu, tí hetta álitið hava vit fingið frá veljarunum, og fáa vit álitið aftur, halda vit fram við tí.

LUTAKAST Í KRUKKUNI
Javnaðarflokkurin kundi annars hugt aftur í tíðina, tá hansara egna fólkatingsumboð typti alla ta donsku politisku skipanina í sambandi við tingformansvalið í 1998, so ein kinesisk krukka mátti á borðið at avgera leikin við lutakasti.

Umboðið hjá Javnaðarflokkinum protesteraði tá ímóti sínum egna danska móðurflokki – vegna føroysk áhugamál. Í krukkuna máttu nøvnini á vinstramanninum, Ivar Hansen, og sosialdemokratinum, Birthe Weiss, og vinstramaðurin vann.

Danskir veljarar fataðu seansuna sum ein glantrileik, men nógvir føroyingar mundu halda, at Jóannes Eidesgaard vísti stórt mansmót, tá hann stóð við sítt vegna føroysk áhugamál.

UMBOÐA FØROYSK ÁHUGAMÁL
Støðan hjá Tjóðveldi er líka greið sum tann hjá Jóannesi ta løtuna. Vit umboða føroysk áhugamál og stremba eftir einum sjálvbjargnum og sjálvstøðugum Føroyum – heima, á fólkatingi og um allan heim.

Tá komið er á mál, er ongin danskur blokkur eftir í føroyska búskapinum, og fólkatingsumboðini eru avtikin, tí føroyskur politikkur verður rikin úr Føroyum.

Sjúrði nýtist tá ikki at missa svøvnin av spurninginum um, hvussu hann skal stýra javnaðarjolluni, ið hongur aftur úr skútuni hjá donsku sosialdemokratunum. Tá skal hann bara hugsavna seg um at menna tær sjálvstøðugu Føroyar.

MÁLKUNNLEIKI MENNIR SAMBOND VIÐ ALLAN HEIM

MÁLKUNNLEIKI MENNIR SAMBOND VIÐ ALLAN HEIM

Fríggjadagin í farnu viku varð føroyskt-kinesiska orðabókin hjá Sprotanum løgd fram á Reinsarínum. Magni Arge, fólkatingsmaður, helt røðu og vísti á stóra týdningin, Sprotin hevur fyri føroyskt mál. Eisini avdúkaði hann, at "Glataðu spælimenninir" hjá Williami Heinesen í løtuni verður týdd til kinsesiskt og bókin hjá Siggerti Patursson um ferðina í Sibiria til russiskt

Føroyar betur fyri enn nakrantíð

Ongantíð í søguni hava Føroyar fíggjarliga verið so sjálvbjargnar sum nú, og stundin er tí komin til, at Føroyar og Danmark umskipa sítt samband – sum sjálvstøðug lond, segði Magni Arge á fólkatingi í dag

Der var en gang – for nok så mange år siden – at den danske statskasse havde svært ved at finde penge til driften af statens etater på Færøerne. Amtmand Hilbert løste problemet ved at låne penge af Føroya Banki, hvis likvide beholdning bugnede på grund af en stor opsparing fra færingerne.

Vi er tilbage i tiden under anden verdenskrig. Da krigen sluttede, og den danske stat forsøgte at rulle tilbage den lovgivende og udøvende magt over egne forhold, som Færøerne havde opbygget gennem adskillelsen fra Danmark, havde færingerne selvbevidsthed nok til at takke nej og vælge selvstændighedens vej.

Det blev starten på et langt livtag mellem Færøerne og Danmark, som i bund og grund har handlet om herredømmet over øerne.

Hjemmestyreloven var et resultat af denne tvekamp. Statsministeriets udsending på Færøerne – Niels Arup - anbefalede også, at den danske stat tog alskens midler i brug for at få færingerne til at nærme sig Danmark igen og acceptere enhedsstaten Danmarks overherredømme.

Nogle af dem var nok så snedige - blandt andet mere frekvente royale besøg og rundhåndet uddeling af ridderkors og andre ordener. Der kom også flere penge på bordet, som efterhånden flød ind i den offentlige færøske økonomi og skabte en voksende afhængighed af overførsler fra den danske stat.

Overførslerne antog kun godt og vel en promille af det danske statsbudget, men på et tidspunkt svarede det til 20–25 % af de samlede udgifter på landsstyrets budget og havde derfor en stærk vanedannende påvirkning på adfærden i færøsk politik.

I en republikaners optik sikrede den danske stat sig således fortsat herredømme over Færøerne og tilhørende havterritorium, som er dobbelt så stort som det danske - for én promille af det danske statsbudget. Købmandsskabet fornægter sig ikke, og det kan vi godt lære noget af. For en tilsvarende handel fra færøsk side ville betyde, at en man investerede seks millioner kroner og til gengæld fik kontrol over et område på størrelse med Storbritannien.

 

Viljen til at stå på egne ben

Men intet af dette har nogensinde formået at kvæle den færøske vilje til at stå på egne ben og være herrer i eget hus.

Med en ukuelig vilje har det færøske folk støt og stædigt kæmpet for sin egen selvstændige eksistens blandt andre nationer.

Blokstøtten blev ensidigt reduceret med en tredjedel tilbage i 2001 fra en milliard og fastfrosset på det nuværende niveau på 642 millioner.

Det ene område efter det andet er blevet hjemtaget, og nu tynder det alvorligt ud i dem der genstår.

Færøsk sprog og kultur har blomstret gennem årene. Infrastrukturen er revolutioneret og tåler sammenligning med de mest moderne i verden. Uddannelsesniveauet er blandt de højeste i verden, og det færøske universitet frister flere unge færinger til at bruge sine mest dynamiske år på øerne.

Selv om vi har store udfordringer – som de fleste andre nationer – på de tunge områder som den sociale sektor og helseydelser, kan vi konstatere en befolkningstilvækst på 1,5% om året de senere år og en gennemsnitslevealder, som er højere end i Danmark. Den ligger på 82,3 år imod 80,9 år i Danmark.

Arbejdsløshed kender vi ikke til for tiden, for der investeres betydeligt i de primære erhverv, og befolkningsvæksten sætter yderligere krav til udbygning af samfundet. Vi har faktisk formået at omfavne den globale udfordring med vores voksende eksport til alverdens lande og ser nu også en turisme i stærk vækst.

Resultaterne blinker også på de økonomiske lystavler. Der budgetteres med et overskud på knap 400 millioner på statens finanser i 2019, og holder det stik, har vi samlet op et overskud på 1,3 milliard over fire år.

De færøske kommuner har ingen nettogæld, og statens nettogæld på 1,1 milliard kroner svarer til 5% af det færøske BNP.

Nok så vigtigt er det også, at den fastfrosne blokstøtte fra Danmark er reduceret til cirka 7% af de samlede offentlige indtægter, og bruttonationalindkomsten per indbygger ligger på samme niveau som i Danmark og andre nordiske lande.

Vi har således formået at etablere et selvbærende økonomisk fundament igen. Selvfølgelig har der været nogle ture ud i tovene undervejs, men det ser fornuftigt ud. Fordi væksten bygger ikke på lånefinansiering. Hverken for det offentlige eller det private, da opsparingen har været solid i begge sektorer i løbet af de sidste år.

Vi skal ikke tilbage til tilstandene med økonomisk afhængighed, hvor andre samfund får afgørende indflydelse på vores egne dispositioner. Tværtimod skal vi aktivt fortsætte den økonomiske fundamentering og fortsætte med afviklingen af blokstøtten.

 

Lige børn leger bedst

Men den positive økonomiske udvikling afspejles ikke i den formelle politiske magtfordeling mellem Danmark og Færøerne. Her trives stadigvæk en postkolonial opfattelse af dansk overherredømme, som udadtil forsvares i en særdeles trang fortolkning af grundlovens rammer.

Overherredømmet udmøntes kontant, når færøske myndigheder betræder de bonede gulve i globale sammenhænge. Her må man nøjes med at præsentere sig som repræsentant for ”Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne”.

Det er en skam, for der kan bygges op et langt mere perspektivrigt og tillidsfuldt forhold mellem landene, hvis vi sammen søger at skabe rummelige rammer, der bygger på gensidig respekt for hinandens suverænitet.

DIIS holdt sidste uge en spændende konference om moderniseringen af forholdet mellem landene i Nordatlanten og Danmark - blandt andet med inspiration fra personalunionen, som blev indgået i 1918 mellem Danmark og Island.

Eksperterne sagde, at det kunne lade sig gøre dengang, fordi Island var ikke økonomisk afhængig af Danmark, og de havde en skare af uddannede islændinge, som var kompetente til at løse de nye opgaver. Men det hang også sammen med viljen fra begge sider til at indgå aftalen

Vi er samme sted, som Island var dengang – bare langt mere velstående. Og vi skal videre på vores rejse ud ad selvstændighedens vej.

Selvfølgelig kommer udenrigspolitisk manøvrerum, international anerkendelse af retten til selvbestemmelse og princippet om uigenkaldelighed – det at lovgivningsmagt ikke kan tilbagekaldes ensidigt - at veje tungt fremover.

Det kan løses som enkeltstående forandringer. Men det løses i sin helhed endnu bedre gennem en aftale om personalunion, som både omfatter samarbejde og selvstændighed.

Selvom den betyder farvel til blokstøtte og folketingsmedlemmer, kan vi fortsætte og udvikle relationer omkring udenrigs- og forsvarspolitik, forskning og uddannelse, helse og miljø, handel og økonomi, monetære- og retsinstanser og ikke mindst kultur og mennesker – men nu på et jævnbyrdigt grundlag, hvor der ikke forventes andet end gensidig respekt og indsats til fælles gavn.

Så jeg anbefaler nuværende og kommende regering at give slip på konservative grundlovsfortolkninger og fokusere på at udvikle et respektfuldt og tidssvarende samarbejde mellem landene - og efterlade den gamle Niels Arup-model i historiebøgerne, hvor den hører hjemme.

Ovenpå denne ydmyge opfordring vil jeg ønske jer allesammen glædelig jul og godt nytår!

Ræði á fiskivinnu- og handilspolitikki

Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi 2019-2020

Jeg har et par nedslagspunkter i den udenrigspolitiske strategi, som jeg ønsker at kommentere på.

Det vil nok ikke overraske nogen, at den første del handler om et afsnit, der lyder således:

”Både Færøerne og Grønland ønsker en større indsigt og inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Det stiller nye krav til den måde, som vi samarbejder på i rigsfællesskabet, og regeringen lægger vægt på en god dialog med Grønland og Færøerne. ”

Jeg sætter pris på, at regeringen har sat det på dagsordenen og håber selvfølgelig også at den “gode dialog” fører til en “ny måde at samarbejde på”, som der lægges op til her.

Men der står ikke noget konkret om, hvad det så er for en nyskabelse der måtte være på vej. Ikke andet end at vi ønsker større indsigt og inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, og at regeringen lægger vægt på en god dialog.

 

Danmarks handelspolitiske prioriteter

Men jeg kan læse noget om, hvilke prioriteter man har handelspolitisk i Danmark.

I strategipapiret skriver udenrigsministeren om Danmarks forhold til EU:

”....EU er den afgørende platform for dansk interessevaretagelse i Europa og globalt. EU´s frihandelsaftaler skaber muligheder for danske virksomheder, som vi ikke selv kunne opnå.....

...EU skal blive ved med at sætte et eksempel globalt....fortsætte med  at indgå ambitiøse frihandelsaftaler med lande fra alle dele af verden. Det skaber vækst....i Danmark....og indflydelse....gælder også for den kommende aftale med Storbritannien...”

Jeg har fuld forståelse for Danmarks strategi på dette felt. Den gælder bare ikke for Færøerne, for vi er ikke medlemmer af EU og har derfor hverken indflydelse eller gavn af de aftaler, som EU indgår på vegne af sine medlemslande.

Danmarks medlemskab betyder, at både fiskeripolitik og handelspolitik varetages centralt af EU i Bruxelles, og erfaringen viser, at hvis der opstår modsætningsforhold mellem EU’s interesser og Færøernes interesser, så er loyaliteten overfor EU større end loyaliteten overfor “det såkaldte Rigsfællesskabs” interesser.

Det så vi blandt andet ved makrelstriden i 2013 og 2014, da Danmark lukkede sine havne for færøske eksport, hvis nogen skulle have glemt det.

Heldigvis blev embargoen hævet, men vi er stadigvæk i “rough water”, hvad angår aftaler om adgang til pelagiske fiskebestande i Nordatlanten. Store værdier og stærke interesser er i spil, og der pågår en konstant kamp for at holde fast i vore rettigheder. Brexit dimensionen gør det heller ikke mere overskueligt.

 

Færøernes handelspolitiske interesser

Færøerne har brug for helt suveræne beføjelser til at forhandle og indgå aftaler på fiskeriområdet – ikke kun på bilateralt niveau, som vi gør nu - men også når det handler om flerstatslige aftaler, hvor vi i dag begrænses af en del og hersk klausul om, at Færøerne og Grønland skal være enige, før “kongeriget Danmark” kan bruge sin stemme i sådanne fora.

Det er kun os selv, som har Færøernes interesser som første prioritet. Ikke fordi jeg nødvendigvis skal forklejne den danske regerings, folketings og administrations vilje til at støtte færøske synspunkter, men de ligger bare langt nede på prioriteringslisten.

På det handelspolitiske område har vi lige så stort behov for adgang til det globale marked, som alle andre lande. For vi handler hver dag og hvert minut kloden rundt for at afsætte de 700 – 800 tusind tons fisk vi har fanget eller opdrættet.

 

En ny aftalemodel

Vi har ikke muligheder for at bruge de aftaler EU indgår på vegne af Danmark, men vi kan heller ikke deltage på jævne vilkår med andre lande i handelspolitiske forum, som for eksempel EFTA eller WTO, fordi Kongeriget Danmark kun kan tale med en røst – og den røst er allerede deponeret i EU.

Vores økonomi, vores velfærd og vores samfundsmodel bygger på vores evne til at udnytte havets ressourcer bæredygtigt og omsætte den til varer, som vi sælger på markeder både nær og fjern.

Færøerne har derfor brug for fuld manøvredygtighed på disse områder, så vi kan tage ordentlig vare på vores interesser indenfor fiskeri og handel.

Det er ikke nok med indsigt og inddragelse og god dialog.

Det handler om selvstændigt at kunne indgå aftaler med andre lande, hvad enten det er bilateralt, multilateralt eller af international karakter.

For at komme udenrigsministeren i forkøbet, når han vil svare, at vi kan ikke flytte os længere end hvad grundlovens rammer tillader, så mener jeg, at vi straks skal gå i gang med en forhandling om at etablere en ny samarbejdsmodel, som kunne bygge på den kendte model mellem Danmark og Island fra 1918. Så får vi løsnet de grundlovens snævre bånd og designe en værdig samarbejdsmodel, som er rummelig nok til at vi kan møde de udfordringer, som vi har i vores samtid.

 

Verdensmål og klimaændringer i havet

Jeg var glad for at læse, at verdensmålene indgår strategisk i udenrigspolitikken, som en ambitiøs og central global ramme frem mod 2030. Det er måske den vigtigste dagsorden, som er sat de sidste mange år.

Jeg er enig i, at det haster at få tiltag sat i værk mod bl.a. klimaændringer, og finde ud af, hvordan vi takler konsekvenserne, som allerede indfinder sig.

I de Nordatlantiske og arktiske egne, er der tegn på at ikke bare isen smelter, men også at havets temperatur ændrer sig, som kan medføre kolossale ændringer for livsvilkårene.

Jeg har forstået, at der i Norge er kommet en rapport, hvor man anslår, at ændringer i havets temperatur kan føre til, at torskebestanden i Barentshavet decimeres og skaber et tomrum svarende til 2 milliarder euro i norsk økonomi. Årsagen er den store CO2 udledning som leder til forsyring af havet og temperaturstigning.

Allerede nu oplever vi også, at der findes plastik i mange fugle og fisk, så der er stort behov for at nå i mål hurtigt med tiltag, der kan begrænse forurening, som har voldsomme konsekvenser for livet i og omkring havet. Det er vigtigt, at vi bruger det arktiske forum til at presse på med klima tiltag for at imødegå disse udfordringer.

 

Værne om demokratiske værdier

Jeg værdsætter højt udtalelser i strategipapiret som, at demokratiske og basale menneskerettigheder ikke er en naturlov, men noget hver generation skal kæmpe for, men noget større modsætning er i udtalelser, som at ”EU er et fællesskab af lande, der grundlæggende deler de samme værdier....” og at ”basale retsstatsprincipper udfordres i EU... ”

Jeg har svært ved at forstå, at nordiske lande er fuldstændig tavse om fængslingerne af parlamentarikere i Spanien uden dom. Det har for nogens vedkommende stået på i mere ned et år nu og de har ikke haft muligheden for at forsvare sig i en retssal.

Der er godt nok stillet i udsigt, at de kommer for retten i januar måned, hvor de bliver anklaget for væbnet oprør og ufred med krav om alt fra 17 til 25 års fængsel for deres politiske virke, som byggede på ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.

Hver gang jeg har spurgt om regeringens holdning, mødes man med samme svar: ”Det er et internt spansk anliggende, så vi har ingen mening. ”

Sådan gik det ikke i Tyskland, da Puigdemont blev arresteret efter begæring fra spanske myndigheder og krævet udleveret til domsforfølgelse i Spanien.

Da måtte den tyske domstol tage stilling til, om Puigdemont var skyldig i væbnet oprør, så han kunne udleveres til retsforfølgelse.

Og svaret var nej, han havde ikke skyldig i sådanne forseelser i forhold til gældende lov i Tyskland.

Jeg appellerer til udenrigsministeren om at eksplicit udtrykke sin interesse i, at den forestående retssag mod bl.a. daværende parlamentsformand, Carme Forcadell, bygger på fælles europæiske retsstatsprincippier og menneskerettigheder, så hun og de andre anklagede får ordentlige vilkår for at føre sit forsvar.

Alle de pæne ord om demokrati under pres, og fælles værdier får kun valør, hvis man også sætter handling bag ordene.

Røða hildin á Fólkatingi 22. novembur 2018