Spørgsmål 8
Af: Magni Arge (T)
Til: Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA)
Dato: 17-04-2018
Spørgsmål
Udenrigsministeren har i svar til Magni Arge (T) på FÆU alm. del – spørgsmål 7 gjort rede for, at Danmark ikke finder den folkeretlige selvbestemmelsesret relevant for spørgsmålet om Færøernes adgang til selvstændighed. Udenrigsministeren bekræfter, at den udbredte opfattelse på Færøerne om, at Danmark har forpligtet sig over for det internationale samfund til at respektere det folkeretlige princip om ekstern selvbestemmelsesret i forholdet til Færøerne, er forkert. Ifølge udenrigsministeren har Danmark ikke gjort dette, og Danmark har heller ikke gjort sig overvejelser desangående. Spørger mener, at det er relevant at få indsigt i, om Danmark har de samme synspunkter angående Grønland, for i præamblen til den grønlandske selvstyrelov står der: “I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland. Loven bygger i overensstemmelse hermed på en overenskomst mellem Naalakkersuisut og den danske regering som ligeværdige parter.” Mener udenrigsministeren, at præamblen til den Grønlandske selvstyrelov ikke forpligter Danmark til folkeretligt at respektere Grønlands eksterne selvbestemmelsesret til at etablere Grønland som selvstændig stat, men alene giver udtryk for Grønlands interne selvbestemmelsesret?
Svar
Jeg kan henvise til mit svar af 24. april 2018 på § 20-spørgsmål nr. S 715 stillet den 17. april 2018 af Magni Arge (T).
Det kan i tilslutning hertil anføres, at Udenrigsministeriets notat af 15. august 2005 om det grønlandske folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten, som er vedlagt som bilag 8 i Grønlands-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland, bl.a. indeholder følgende afsnit vedrørende Grønlands adgang til selvstændighed:
”Det fremgår af kommissoriet for Fælleskommissionen, at Kommissionens arbejde skal sigte mod at øge det grønlandske folks selvbestemmelsesret inden for rammerne af det eksisterende rigsfællesskab. Det følger endvidere af kommissoriet, at der er enighed mellem regeringen og Grønlands landsstyre om, at det tilkommer det grønlandske folk selv at afgøre, hvorvidt Grønland ønsker selvstændighed. Det fremgår også, at selvstændigheden i givet fald skal gennemføres ved indgåelse af en aftale herom efter reglerne i Grundlovens §19.
Kommissionens forslag til en nyordning skal indeholde en bestemmelse om Grønlands adgang til selvstændighed i overensstemmelse hermed.
Dette svarer til gentagne udtalelser fra regeringen og Folketinget om at ville respektere et ønske i den grønlandske/færøske befolkning om selvstændighed.
Det vil kun være relevant at vurdere det folkeretlige grundlag for en grønlandsk beslutning om selvstændighed i det tilfælde, at danske myndigheder – i modstrid med såvel skiftende danske regeringers og Folketings vedtagelser som den forventede lovbestemmelse i en ny selvstyrelov - skulle afvise at medvirke til Grønlands opnåelse af selvstændighed.
En sådan situation vil efter Udenrigsministeriets opfattelse være utænkelig, og der ses derfor ikke at være behov for at udarbejde en folkeretlig vurdering af en sådan rent hypotetisk situation.”
Det bemærkes i den anledning, at den fælles selvstyrekommission var en paritetisk sammensat kommission med medlemmer udpeget efter indstilling fra Folketinget og Grønlands Landsting.
Efter valget til Folketinget den 8. februar 2005 var samtlige partier i Folketinget repræsenteret i kommissionen med et medlem.
Kommissionen afgav sin betænkning i 2008 med tilslutning fra alle deltagende medlemmer, bortset fra Dansk Folkepartis medlem, der afgav mindretalsudtalelse.
Den daværende regering fremsatte, i forståelse med Grønlands landsstyre og i overensstemmelse med Grønlands Landstings beslutning, i februar 2009 forslag til lov om Grønlands Selvstyre, der – bortset fra ganske få tekniske ændringer – er i overensstemmelse med Selvstyrekommissionens forslag.