§ 20-spørgsmål S 783 Om en færøsk juridisk bacheloruddannelse.

Af: Magni Arge (T)

Til: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)

Dato: 15-04-2019

Samling: 2018-19

Status: Besvaret, endeligt

Sagsgang:

Anmeldelse 16-04-2019

Endelig besvarelse 24-04-2019

Spørgsmålets ordlyd:

Mener ministeren, at Færøernes Universitet på linje med andre universiteter i kongeriget Danmark har ret til at uddanne juridiske kandidater, som kvalificerer kandidaterne til at opnå en advokatbestalling eller påtage sig dommerembede?

Skriftlig begrundelse:

Det færøske undervisningsministerium, Mentamálaráðið, har godkendt en færøsk juridisk bacheloruddannelse, der har som formål at udgøre bachelordelen af den fremtidige 5-årige embedsuddannelse ved Færøernes Universitet. I denne forbindelse er lagmandens kontor (Løgmansskrivstovan) i de færøske medier blevet citeret for at sige, at det er det danske Justitsministeriums opfattelse, at den nævnte uddannelse ikke inden for nuværende retsplejelov kan sidestilles med tilsvarende uddannelser fra universiteter i andre dele af det danske rige, for så vidt angår dommer-, anklager- og advokaterhvervet. Hvis dette er korrekt, så vækker dette undren af flere årsager. For det første står der alene i § 42, stk. 3, i retsplejeloven om uddannelseskravet til dommere, at der kræves »juridisk kandidateksamen«. Der står intet om, at uddannelsen skal være dansk og end mindre dansk i betydningen ikke færøsk. For det andet vækker det undren, når »dansk« fortolkes snævert i § 119, stk. 2, nr. 3, om kravet til dansk bachelor- og kandidateksamen. Dansk kan som bekendt både på den ene side referere til dansk eksklusive færøsk og grønlandsk og på den anden side dansk inklusive færøsk og grønlandsk.