Munnligur fyrispurningur um sjálvsavgerðarrætt Føroya

 Úrskrift frá munnligum fyrispurningi 12. desembur 2015

§ 20-spørgsmål US 20 Om det færøske folks selvbestemmelsesret

Af: Magni Arge (T)

Til: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)

Dato: 15-12-2015

Samling: 2015-16

Magni Arge (T)

Jeg vil sige til statsministeren: På det såkaldte rigsmøde i går proklamerede statsministeren to ret så principielle synspunkter over for regeringscheferne fra Færøerne og Grønland, som jeg skal bede om at få uddybet, så vi med statsministerens egne ord kan få en ærlighed i debatten.

Det handlede om forfatningsarbejdet. Statsministeren gav udtryk for, at han skelnede mellem to forskellige sproglige forfatningsarbejder, og at han er positiv over for en dialog, hvis der er tale om en forfatning, der kan rummes inden for grundloven. Er forfatningen til gengæld forfattet sådan, at den kan få gyldighed for en selvstændig stat i fremtiden, så tolker han det som et oplæg til skilsmisse.

For mig er det uklart, hvad forskellen er på de to spor, som statsministeren talte om i går, for grundloven siger ikke noget om færøske eller grønlandske forfatninger og heller ikke noget om selvstyre- eller hjemmestyreordninger. De er resultat af en gradvis eller rykvis politisk stillingtagen i de tre lande. Der er ingen tvivl om, at vi i en færøsk forfatning vil hævde det færøske folks selvbestemmelsesret og færingernes ret til at bestemme deres egen fremtid i verdenssamfundet.

Mit spørgsmål er derfor: Anerkender regeringen det færøske folks selvbestemmelsesret? Og anerkender regeringen, at det færøske folk i henhold til international lov er en nation, der i princippet har ret til at danne sin egen stat?

Statsministeren

Lars Løkke Rasmussen

Tak for det, vil jeg sige til hr. Magni Arge. Altså, allerede når man bruger formuleringen det såkaldte rigsmøde , afslører man jo, at vi har en lidt forskellig indfaldsvinkel til den her debat. Altså, vi holdt ikke noget såkaldt rigsmøde. Vi holdt et rigsmøde, og det gjorde vi, fordi både spørgeren og jeg lever i det, der hedder kongeriget Danmark; det består af Danmark og Færøerne og Grønland. Derfor er det sådan, at hvis man vil være en del af det rigsfællesskab, er man nødt til at respektere det fundament, som det står på, og det er grundloven. Og den er ikke en elastisk størrelse, som bare kan underkastes en tilfældig politisk fortolkning. Den sætter sine rammer.

Det er derfor, jeg appellerer til, at der kommer ærlighed i debatten. For jeg anerkender fuldt ud det færøske folks ret til at definere sig selv som selvstændig nation, hvis det er det, man ønsker. Jeg anerkender det fuldstændigt. Jeg vil beklage det. Jeg vil så af hensyn til mine børn glæde mig over, at vi har vedtaget en lov om dobbelt statsborgerskab – men ellers vil jeg beklage det.

Jeg anerkender da fuldstændig, at man på Færøerne kan beslutte, at man ikke vil være en del af rigsfællesskabet, og hvis man vil lave et stykke forfatningsarbejde, som har det sigte, så må man jo sige det, og så har det selvfølgelig en konsekvens – så har det en konsekvens. På trods af at vi har en selvstyreordning, er der jo masser af opgaver, vi løser i rigsfællesskabets regi, territorial overvågning og en række andre ting. Men selvfølgelig kan man gå ud ad den vej, hvis man vil.

Hvis man derimod vil lave en grundlov, en forfatning, en stjórnarskipan , som respekterer, at man fortsat er en del af rigsfællesskabet, så bliver man bare nødt til at underkaste sig det vilkår, at så sætter grundloven sine rammer. Det er et vilkår for spørgeren, som det også er det for den danske regering.

Magni Arge (T)

Jeg fik ikke svar på spørgsmålet, og mit spørgsmål var jo, om regeringen vil anerkende det færøske folks selvbestemmelsesret. Det betyder ikke, at man går i gang med løsrivelse, hverken i morgen eller om 5 år eller 10 år eller 15 år, men det kunne det gøre. Det betyder bare, at man i forhold til international lov har den rettighed selv at bestemme, om man ønsker at gå den vej eller ikke – og det er det, jeg spørger om, altså om regeringen vil anerkende det.

Statsministeren

Lars Løkke Rasmussen

Det svarede jeg også på. Men det kan jo altså ikke ske konsekvensfrit, og det er der, jeg bare appellerer til, at der kommer både ærlighed og konsekvens ind i debatten. For hvis man vil bruge en ret til at selvstændiggøre sig, er det ikke mig, der står i vejen for det. Jeg ville beklage det, jeg ville være ked af det, men selvfølgelig vil jeg ikke stå i vejen for det. Men så må man også gøre sig konsekvenserne klare.

Hvis man derimod grundlæggende anerkender, at man er en del af rigsfællesskabet, så bliver man nødt til at respektere, at man i arbejdet med at lave en færøsk forfatning må bevæge sig inden for rammerne af den danske grundlov – det deltager vi i øvrigt gerne i et samarbejde om, det gør vi. Men man er nødt til at anerkende rammerne, og de er ikke politisk fleksible.

Vi er selv som regering stødt på grænserne ganske kort. I 2001 havde vi en ambition om at give flere danskere i udlandet stemmeret. Vi havde det synspunkt, at den dér grundlov da var lidt snærende på det punkt, for der er løbet meget vand i åen. siden den relevante bestemmelse blev formuleret. Vi fik det udforsket via en særligt nedsat kommission og måtte jo så efterfølgende leve med de grænser, der var sat.

Magni Arge (T)

Jeg vil bare bemærke endnu en gang, at selvbestemmelsesretten i henhold til international lov er gældende for selvstyrende samfund, sådan som Færøerne er. Vi lever op til alle de kriterier, som er fastsat af FN, for at kunne nå det, og det mener jeg at vi skal holde fast i. Bortset fra det vil jeg også sige, at selvbestemmelsesretten også betyder meget for danskere; det så man ved folkeafstemningen her for 14 dage siden. Så jeg tror, der er flere, der forstår vores interesse i, at det færøske folk også får en selvbestemmelsesret.

Men jeg har et andet spørgsmål, og det er angående begrænsningerne i de udenrigspolitiske love. Vores handelspolitiske forhold er skabt af historien. Det er en historie, der har ledt til, at Danmark blev medlem af EU, mens Færøerne forblev udenfor, en historie, der har medført, at samhandelen mellem Færøerne og Danmark reguleres af en handelsaftale mellem Færøerne og EU, og en historie, som medførte, at Danmark for 2 år siden deltog i den største handelspolitiske aggression mod Færøerne siden anden verdenskrig.

Kan statsministeren ikke bare anerkende, at vi netop er nødt til at arbejde i to forskellige udenrigspolitiske spor, så Færøerne kan forsvare og udvikle sine handelspolitiske interesser optimalt, hellere end at man fastholder en gammel imperialistisk retorik om, at Danmark er én nation, og at man har én udenrigspolitik og én stemme?

Statsministeren

Lars Løkke Rasmussen

Nej, det kan jeg ikke. For det, der statuerer os som rigsfællesskab, er, at vi er et rigsfællesskab, og det er bl.a. defineret i grundloven, at vi fører én udenrigspolitik. Så har vi arbejdet på at få det tilrettelagt på en praktisk måde, der gør, at vi også kan håndtere de situationer, hvor der er en særlig færøsk, en særlig grønlandsk eller en særlig dansk interesse. Det er bl.a. derfor, vi har fuldmagtsloven, som betyder, at Færøerne er i stand til at indgå aftaler på vegne af kongeriget dækkende Færøerne.

Jeg har præcis i går aftalt med lagmanden, og i øvrigt også med den grønlandske landsstyreformand, at vi nu sætter et arbejde i gang i regi af det danske udenrigsministerium for at se på, hvordan vi i det praktiske arbejde med det her måske kan gøre det mere smidigt, end vi har gjort det historisk, i de situationer, man kalder DFG-modellen – altså Danmark, for så vidt angår Færøerne og Grønland – og at man dér kan have en mere smidig og praktisk tilrettelæggelse af arbejdet. Det er jeg helt åben over for. Men grænsen går der, hvor vi angriber grundloven.

Jeg ved godt, at hr. Magni Arges parti helt grundlæggende er uenig i, at Færøerne skal være en del af rigsfællesskabet, og at det har været Tjóðveldis kampplads nr. 1, og fuld respekt for det. Og hvis man på Færøerne beslutter, at man skal ud af rigsfællesskabet, så også respekt for det. Men indtil den beslutning er truffet, har vi altså et rigsfællesskab i Danmark, og vi fører én udenrigspolitik. Jeg er meget åben over for, at der kan være interessekonflikter, og dem skal man håndtere, og det vil vi gerne have et praktisk samarbejde om.

Føroysk grundlóg á trappunum

Røða hildin á Fólkatingi 8. august 2015

Gott kvøld góðu landsmenn og kvinnur – medlemmer af folketinget

Jeg synes det er flot, når de danske medier omtaler folketingets åbning som en fejring af folkets frihed og demokratiet i Danmark. Det er en tradition, som jeg har stor respekt for.

Men det er med en vis ambivalens, at jeg indtager folketingets talerstol, når jeg som repræsentant for Tjóðveldi er af den overbevisning, at færinger bør tage beslutninger på vegne af Færøerne, og danskere bør tage beslutninger på vegne af Danmark.

Men så længe Færøerne vælger medlemmer i folketinget, finder jeg det vigtigt, at dette parlament også får hørt synspunkter fra dem, som har viljen til et selvstændigt Færøerne.

Trapperne på Christiansborg

For mig var det i øvrigt en lidt speciel oplevelse at gå op ad stentrapperne til folketingssalen – trapperne, som leder op til kernen i det danske demokrati.

Disse trapper blev hugget ud af færøsk basalt på et stenhuggeri i Rættará í Tórshavn for 100 år siden af mine forfædre. Man kan bogstavelig talt sige, at min families bidrag til det danske folkestyre således står mejslet i sten og stadigvæk gør samme nytte som dengang de blev anlagt.

Jákup Andrias Arge – også kaldet Jampan –  stod for dette arbejde sammen med sine brødre, hvoraf den ene var min oldefar, Óla Smið.

De herrer var gjort af et særligt stof. Jákup Andrias stod for opførelsen af en række bygningsværker, og han var kompromisløs i sin kamp for at etablere en industri baseret på at udnytte færøsk sten som byggemateriale.

Men med datidens primitve redskaber kunne omkostningerne være store. Han mistede flere fingre på venstre hånd, da en krudtladning eksploderede i hans hænder. Han blev blind på det ene øje, da en stensplint borede sig ind i øjet.

Engang måtte lægen på sygehuset tilkalde Jákup Andrias bror, der var urmager, for at få de fineste redskaber, der fandtes på Færøerne, for at stykke hans kæber og kindben sammen efter et sammenstød med en klippeblok.

Da han var 60 år gammel, ramte en tonstung stenblok hans fod og huggede den af.

Med kun en hånd, et øje og en fod måtte han modvilligt opgive sin operative karriere som stenhugger, men der var stadigvæk tilstrækkeligt stoff i ham til, at han blev ansat i Danmark som tilsynsførende for havnebygning i Københavns kommune.

Jákup Andrias Arge  fortjener at blive hædret posthumt.

Han ville værdsætte, at det danske folkestyre respekterede det færøske folks ønske om at vedtage en færøsk grundlov.

Jeg fristes derfor til at foreslå medlemmer af folketinget, at ære hans minde ved at støtte det færøske folk i vores bestræbelser på at anlægge de resterende trappesten, der skal til, så vi kan praktisere det frie færøske demokrati baseret på vores egen forfatning.

Den nye koalition ønsker en selvbærende økonomi

Ved valget til det færøske lagting den 1. september vandt oppositionen flertal og dannede en ny regering, som består af de tre partier Tjóðveldi, Framsókn og Javnaðarflokkurin.

Det færøske bruttonationalprodukt er vokset betydeligt de senere år, men der har været fortløbende underskud på finansloven, og værdiforøgelsen er ikke tilfaldet den brede skare af borgere. Derfor agter den nye koalition at sætte tiltag i værk, som skal fordele den økonomiske fremgang mere ligeligt, så den kommer hele befolkningen til gode.

Landsstyret har sat sig for i første omgang at få vendt underskuddet på finansloven til overskud og sørge for at gennemføre nødvendige reformer, der skal til for at skabe økonomisk holdbarhed – herunder en tiltrængt fiskerireform, en pensionsreform og en skattereform.

Landsstyret har også som mål, at færøsk økonomi skal blive selvbærende og mindre afhængig af bloktilskud fra Danmark. Derfor har koalitionen besluttet at opsige prisreguleringen af bloktilskuddet fra Danmark  og ønsker at reducere det yderligere, når der opnås stabile overskud på den færøske finanslov.

Grundlov til afstemning i 2017

Koalitionen har også sat på programmet en folkeafstemning om en færøsk grundlov i 2017. De politiske forhandlinger internt på Færøerne om grundloven har været i gang længe.

Historisk har vi udviklet os politisk, kulturelt og økonomisk på vores egne præmisser i vores eget land i Nordatlanten, og dette vil den nye færøske grundlov afspejle.

Derfor skal man regne med, at den vil omtale bl.a. vores demokratiske institutioner, vores kultur, sprog, flag og retten til at udnytte havets ressourcer.

I folkeretlig forstand er færingerne en nation med fuld ret til at bestemme over vores egne forhold.

Det færøske folks selvbestemmelsesret vil derfor være en helt naturlig del af grundloven, hvor der konstateres, at ingen magt står over eller ved siden af det færøske folks beslutning.

Jeg er bekendt med, at man i Justitsminiseriet ikke accepterer dette med henvisning til den danske grundlovs rammer, men jeg er uenig i denne fortolkning.

En færøsk grundlov er i sig selv ikke en deklaration om løsrivelse. Der skal en særskilt folkeafstemning til at afklare spørgsmålet om en færøsk statsdannelse, og en sådan folkeafstemning har det nye landsstyre ikke på programmet.

Men ellers har danske regeringer gentagne gange udtalt, at de vil respektere resultatet af en sådan afstemning, når den kommer. Derfor bør selvbestemmelsesretten i en færøsk grundlov ikke lede til nogen ankepunkter fra dansk side.

Hjemtagelser af lovområder

Koalitionspartierne i landsstyret har forskellige opfattelser, hvad angår ændringer i de konstitutionelle forhold mellem Færøerne og Danmark. Grundlaget for koalitionen afspejler derfor en pragmatisk blanding af økonomisk, social, kulturelle og konstitutionelle forhold.

Hvad angår hjemtagelse af sagområder, er man enige om at overtage udlændingeområdet, luftrummet og persons-, familie- og arveret i valgperioden frem til 2019. Forhandlingerne om hjemtagningen vil selvfølgelig foregå mellem de relevante færøske og danske ministerier.

Hjemmestyreloven skal på pension

Her forleden sad jeg og talte med min 93 år gamle mor, som stemte for løsrivelse den 14. september i 1946, da færingerne ved en folkeafstemning stemte om Færøernes fremtidige stilling i riget.

Resultat blev et snævert flertal for løsrivelse.

Hun er ikke alene om sit synspunkt, at det var forkert, at Danmark ikke respekterede valgresultatet dengang. I stedet for fik vi hjemmestyreloven fra 1948.

I Tjóðveldi mener vi, at hjemmestyreloven med sine 67 år på bagen nu er moden til at gå på pension.

Vi har brug for en ny konstruktion, der tager udgangspunkt i ligeværdige lande, og som baner vejen for, at Færøerne kan deltage i internationale sammenhænge på lige fod med andre lande.

Kun vi har Færøerne som første prioritet

Forholdet mellem Danmark og Færøerne er blevet mere komplekst, siden Danmark har overført en del af sin suverænitet til EU, som Færøerne ikke er medlem af.

De modstridende interesser blev trukket meget klart op i makrelstriden for kort tid siden, da Danmark efter ordre fra EU lukkede alle sine havne og nægtede al færøsk pelagisk eksport adgang til Danmark.

Det var uden tvivl pinefuldt for Danmark at gennemføre denne blokade, men det ændrer ikke ved det faktum, at loyaliteten var stærkere overfor EU end overfor Færøerne. Det ændrer hellere ikke ved det faktum, at Færøerne kun har adgang til at varetage sine interesser internationalt gennem et land, som i denne sag reelt var en del af vores konfronterende modpart.

Det er en realitet, vi på Færøerne må forholde os til. Det er kun os, som har Færøernesom første prioritet.

Vores relation til Danmark og det danske folk har stor betydning, men kan ikke overskygge hensynet til vores eget land og folk. Vi har først og fremmest pligt til at sikre de nuværende og kommende generationer de bedste muligheder for bygge op et demokratiskt velfærdssamfund.

Det gør vi bedst på baggrund af en selvbærende økonomi og en tidssvarende konstitution, som giver maksimale handlemuligheder.

Færøsk selvbestemmelseret hugget i sten

Når det er sagt, så sætter jeg pris på regeringens initiativ til at identificere grænsehindringer i rigsfælleskabet og i Norden, og at regeringen vil samarbejde om at løse dem.

Jeg har også noteret mig, at statsministeren i sin åbningstale og regeringen i sit regeringsgrundlag anerkender, at der på Færøerne arbejdes med en ny forfatning, og at man vil indgå i en dialog og samarbejde med den nye færøske regering.

Jeg forventer, vi får et konstruktivt samarbejde omkring hjemtagelse af lovområder, og det glæder mig, at regeringen har forståelse for, at vi arbejder med en færøsk forfatning. For os har det afgørende betydning, at den færøske selvbestemmelsesret bliver hugget i sten.

Og så ønsker jeg iøvrigt Danmark lykke til i fodboldkampen mod Portugal i aften. Selv vil jeg følge kampen mellem Ungarn og Færøerne i Budapest. Den bliver garanteret underholdende, for de kæmper godt de gæve gutter fra Færøerne.