Samandráttur: Tað verður ikki við stuðli úr Tjóðveldi at føroyingar skulu áleggjast hernaðarskyldu til danska herin. Søguliga hava føroyingar givið sítt dygga íkast til, á friðarligan hátt, at verja frið og fólkaræði. Heldur enn at senda Føroya synir og døtur í kríggj undir donskum flaggi, eiga vit sjálvi at átaka okkum at hevja sjálvræði í føroyskum øki.

Røða hjá Magna Arge, hildin á fólkatingi flaggdagin 25. apríl 2017

Mine damer og herrer,

I dag den 25. april fejrer vi Færøernes flagdag – det har vi gjort hvert år siden 1940. Det er en national fridag, hvor vi fejrer den færøske identitet som folk og nation. Overalt på Færøerne og rundt omkring i verden hejser vi det færøske flag i dag.

Lagmanden taler i Reykjavík, formanden for verdens ældste parlament taler i Runavík, og i København samles færingerne klokken halv fem på Regensen, hvor Jens Olivur Lisberg første gang hejste flaget i 1919. Flagdagen fejres selvfølgelig også i hans lille hjembygd Fámjin, såvel som i London, hvor vicelagmanden får lejlighed til at sætte Færøerne på dagsordenen.

Men i folketinget flager man ikke med det færøske flag den 25. april – den eneste højtidsdag, som har en ren færøsk oprindelse. Det officielle Danmark besluttede i stedet at markere den 29. juli som færøsk flagdag i Danmark.

Beslutter ikke at føre krig
Det har måske en historisk forklaring. Den 25. april 1940 anerkendte det engelske admiralitet officielt brugen af det færøske flag “Merkið” som symbol for færøsk nationalitet på alle færøske skibe under allieret kontrol. Skibe med Dannebrog blev derimod identificeret som potentielt fjendtlige. Sådan var virkeligheden i april 1940, da Danmark var besat af Tyskland, og englænderne påtog sig forsvaret af Færøerne.

De danske myndigheder protesterede mod anerkendelse af det færøske flag, som de anså for “et rebel emblem”. Men i 1948 anerkendte også Danmark det færøske flag.

I dagene mellem Danmarks besættelse og den britiske flådes ankomst til Færøerne besluttede det færøske lagting, at erklære Færøerne som et land der ikke deltog i krigshandlinger. Og den beslutning står stadigvæk ved magt. Så sent som i 2003 sagde det færøske lagting nej til at involvere Færøerne i krigen i Irak.

Store ofre under anden verdenskrig
Men selvom vi ikke deltog med aggressive militære aktioner, så bidrog Færøerne i høj grad til briternes kamp mod nazismen under anden verdenskrig. Blandt andet sejlede færøske søfolk uafbrudt med fisk til det britiske folk under krigen. Indsatsen kostede flere end 210 færinger livet og en tredjedel af fiskerflåden blev sænket. Forholdsmæssigt led vi store tab, og i 1993 anerkendte folketinget de færøske søfolks indsats og tildelte dem krigspension på linje med andre søfolk, som tjente de allieredes interesser.

I stedet for at fejre den færøske nationale flagdag, skal jeg i dag fra folketingets talerstol forholde mig til et forslag fra Dansk Folkeparti om, at unge færøske mænd i fremtiden skal tvangsudskrives til militærtjeneste under dansk flag.

Blandt begrundelserne er formuleringer som, at “alle dele af rigsfælleskabet skal ligestilles”. Betyder det, at vi også skal tale om en ligestilling i forsvarspolitisk sammenhæng, hvor vi stort set ingen indflydelse har?

Færøerne bør selv opretholde suveræniteten
Og har det det noget med færøsk selvbestemmelse og ligestilling at gøre, når man vil tvangsudskrive færøsk ungdom til at gøre tjeneste i et dansk militær, som vi hverken ejer lod eller del i?

Personligt ser jeg gerne, at alle dele af det såkaldte rigsfællesskab bliver ligestillet. Og jeg mener også det er på sin plads, at Færøerne og færinger påtager sig, at opretholde suveræniteten over Færøerne og fritager det danske militær for alle forpligtelser.

Det hedder endvidere i begrundelserne for B61: at Færøerne skal “...tage medansvar og yde sit bidrag til at tage vare på sit land...” og mere selvstændighed betyder, atman “selv bidrager til forsvaret og redningsberedskabet i deres respektive områder.”

Ved Dansk Folkeparti ikke, at i Færøerne har vi vores egen kystbevogtning, som både har skibe og helikoptere og personel, som er blandt de mest kompetente i verden til en indsats i Nordatlanten og Arktis? Ved dansk folkeparti ikke, at det er de færøske skatteydere, som betaler regningen for dette berdskab?

Arktisk kommando har et lille kontor hos den færøske vagt- og redningstjeneste og personalet kan tælles på en hånd – that is it. Vi kan godt overtage dem i morgen, og så er vi kvit og frit.

Deltager gerne i beredskab i Nordatlanten
Danmark har alligevel aldrig formået at forsvare Færøerne mod aggression udefra, og derfor er forsvaret af Færøerne i realiteten et fælles ansvar for NATO-landene, og i høj grad et britisk interesseområde.

Skal vi tale konstruktivt om ligeværdig indsats på det forsvarsmæssige område, så skal vi ikke tale værnepligt, men om de store politiske linjer og den strategiske indsats i Nordatlanten. Vi skal tale om et samarbejde, hvor vores operative enheder indgår i ligeværdige samarbejder med andre ligesindede parter, som ønsker at værne om freden og demokratiet i vores del af verden.

Jeg kan derfor ikke anbefale dette høje ting at stemme for forslaget.

God flagdag
Må jeg i øvrigt ønske jer alle sammen en god færøsk flagdag med at citere et par linjer fra flagsangen “Sjá tú blánar”, som nationalskjalden Hans Andrias Djurhuus digtede i 1920:

Har ið merkini veittra, veittri eisini mítt,
tað ber kvøðu frá landi mínum fagurt og frítt;
og eg kenni meg orna gjøgnum mønu og merg,
síggi brim randa strendur og berg