Da jeg gik ind i politik for to år siden, var det ikke kun for at medvirke til udviklingen af et stærkt og selvstændigt Færøerne. Jeg ville også medvirke til en mere moderne og konstruktiv dialog om sameksistens mellem Færøerne og Danmark, som tog udgangspunkt i, at færingerne tager det fulde ansvar for sit eget land og sin egen velfærd. Men også en sameksistens, hvor relationerne mellem landene bliver styrket politisk, kommercielt og kulturelt og på det folkelige plan.

For vi vil gerne have tætte og gode relationer til Danmark. Vi ønsker bare, at grundlaget hviler på et stærkt selvstændigt færøsk fundament og vores egen frie vilje – det skaber nemlig gensidig respekt.

Nu – snart to år senere kan jeg konstatere, at Færøerne som nation står stærkere end nogensinde. På jysk ville man sige, at det går ikke så ringe endda.

Til gengæld har jeg ikke indtryk af, at det er lykkedes særlig godt at trænge ind til den danske statsmagt med ambitionerne om en mere tidssvarende dialog.

Det går ikke så ringe endda for den færøske nation

Det går forrygende godt med lakseopdrætten, det pelagiske fiskeri. Eksporten og handelsbalancen har det rigtig godt – vist nok et plus på små 1,5 milliard. Landsstyrets økonomiske rammer for samfundets udvikling de kommende år indeholder både overskud og store investeringer i den færøske infrastruktur, uddannelses- og sundhedssektoren.

Og så har vi for et par måneder siden sagt goddag til borger nummer 50.000 på Færøerne – for første gang nogensinde. Husk det – vi er et halvhundrede tusinde borgere på Færøerne i dag. Og væksten er størst blandt kvinder og børn – det har stor betydning for den langsigtede demografiske udvikling. Hovedårsagen til væksten skal findes i flere arbejdspladser og voksende udbud af videregående uddannelser. Ledigheden på arbejdsmarkedet er faldet til 2,3%, men befolkningsvæksten sætter også krav til flere boliger og større indsats på diverse offentlige tjenester.

Lagtinget har for nylig vedtaget hjemtagelsen af familie, arve- og personretten, og forløbet angående homoseksuelles rettigheder til borgerlig vielse er nu nået til selve målstregen.

Højkonjunkturen gør det ikke lettere for et snævert flertal i lagtinget at gennemføre svære reformer, men omsider er fiskerireformen kommet i lagtinget, hvor den bliver behandlet i løbet af den næste måneds tid. Den har særdeles stor betydning, da fiskeriet stadigvæk er Færøernes hovederhverv.

Men vi ved godt, at træerne vokser ikke ind i himmelen, og har derfor også blikket rettet mod risici i horisonten.

Den store økonomiske vækst giver også årsag til at vurdere hvilke risici, der måtte ligge forude. Vi ved jo, at renten er historisk lav og at olien, som traditionelt udgør en stor del af importen, er relativt billig, prisen på laks er historisk høj og mængden af pelagisk fisk ganske stor. For at imødegå eventuelle cykliske udsving i økonomien skal bland andet de færøske banker hensætte yderligere midler fra 1. januar 2018.

Afstemning om forfatning den 25. april

Færøerne går således igennem en rivende udvikling, og ansvaret er stort, da færøske skatteborgere selv finansierer 90% af det færøske statsbudget, og lagtinget selv står for det meste af lovgivningen.

Det har derfor stor betydning for sammenhængskraften i vores samfund, at vi får vedtaget en forfatning, som danner en fælles ramme omkring vores identitet, gør rede for vores rettigheder og pligter, samt fastsætter hvordan vi organiserer og administrerer vores demokratiske rettigheder og institutioner.

Et af de grundlæggende principper i en færøsk forfatning er en stadfæstelse af den færøske selvbestemmelsesret, og at det færøske folk skal spørges, hvis der skal indgås betydelige aftaler, der forpligter vort land i forhold andre nationer.

Arbejdet med forfatningen går ind i en slutfase nu, og folkeafstemningen er planlagt til den 25. april 2018 – som også er færøsk flagdag.

Hen over efteråret og vinteren skal forslaget både forelægges og diskuteres i lagtinget og offentligheden før afstemningen, og jeg har stor tiltro til til, at fremmødet til afstemningen vil være stort. Henved 90% af de spurgte ved en gallup undersøgelse for nylig indikerede, at de ville deltage i en folkeafstemning. Da den danske grundlov var til afstemning i 1953 var valgdeltagelsen nede på 7%.

Det bekræfter helt klart en stor interesse for en færøsk forfatning – som er en kontrakt mellem det færøske folk og dem som får til opgave at administrere magten i samfundet.

Den svære dialog

I Danmark har regeringen været knap så forståelig for den færøske ambition. Jeg oplever snarere, at regeringen forsøger at lukke dialogen ned med sine defensive udmeldinger om, at enhver ændring i forholdene mellem landene må holde sig “indenfor grundlovens rammer”.

Man forsøger således at begrænse den politiske dialog til et spørgsmål om jura. Men her går al dialog tabt, fordi statsministeriet og justitsministeriet vil til enhver tid tolker grundlovens rammer i forhold til regeringens ønsker. Og når man samtidig hævder, at Stats- og justitsministeriet er de eneste autoritative tolkere af grundloven, så har man effektivt lukket ned for enhver konstruktiv politisk dialog.

Det er ærgerligt og forkert. Og det bekræfter fordommene om, at den danske stat har svært ved at bevæge sig ind i et dynamisk og respektfuldt samarbejde mellem tre selvstændige parter, og stadigvæk hænger fast i en senkolonial ambition om at udøve magten over alle tre dele af kongeriget, så længe som muligt.

Rigsfællesskabet og den arktiske dimension

Tyngden i dansk udenrigspolitik er tæt forbundet med den arktiske vægt, som Danmark kan stille med ved forhandlingsbordene rundt omkring i verden.

Når Danmark fører sig frem som arktisk sværvægter på den internationale scene, så skyldes positionen i høj grad skyldes Grønland, men også Færøernes betydning i den sammenhæng, så det kræver behændighed.

Jeg vil gerne rose regeringen for dens støtte til Det Vestnordiske Råds ansøgning om at få observatørstatus i Arktisk Råd. Vestnordisk råd omfatter et parlamentarisk samarbejde mellem Grønland, Island og Færøerne, som fokuserer på vores levevilkår i Nordatlanten og Arktis.

Jeg vil også gerne kvittere for, at Danmark bakker op omkring det arktiske folks ret til at udnytte havets ressourcer bæredygtigt, som er en forudsætning for velfærd i Arktis. .

Jeg håber Danmark også vil støtte et forslag om, at stramme betingelserne op for at opnå medlemskab i Arktisk Råd som observatører. De skal anerkende det arktiske folks rettigheder til at udnytte havets ressourcer bæredygtigt, og lande med observatørstatus skal åbne deres markeder for alle produkter, der stammer fra bæredygtig fangst - også når det gælder havpattedyr.

Jeg er klar over, at det står i kontrast til politikken og lovgivningen i det store EU fællesskab, som Danmark også er medlem af, men jeg er af den helt klare overbevisning, at politikken i Arktis skal tage udgangspunkt i det arktiske folks velfærd, og ikke i behovet for at tilfredsstille dyrevelfærdsaktivister i de europæiske bysamfund.

EU’s forbud mod import af sælprodukter har været en katastrofe for de arktiske samfund, og skaden kan kun begrænses ved at ophæve forbuddet.

BREXIT

Det leder mig hen til de store ændringer der er på vej i EU. Med Brexit står Den Europæiske Union foran kolossale forandringer. Det europæiske søkort – eller skal vi kalde det kort over fiskerettigheder – står også overfor potentielt revolutionerende ændringer.

I forløbet omkring Brexit skal man se sig godt for, for der er flere minefelter – ikke mindst på fiskeriområdet. De store aktører er selvfølgelig EU og UK, men hele fiskeripakken har vital betydning for både færøske og danske interesser.

Når det nye forhold mellem Storbritannien og EU forhandles på plads, kan der forekomme situationer, hvor Færøernes og EU’s interesser kolliderer. Det har vi oplevet for ikke så lang tid siden, da EU boykottede Færøernes eksport af pelagiske fiskeprodukter og Danmark lukkede sine havne for færøske skibe.

Faren for ny kollision mellem færøske og danske interesser er åbenbare, og det er af vital betydning for Færøerne, at den danske regering respekterer Færøernes suveræne ret til at forsvare egne interesser med alle de midler der er tilgængelige.

For os handler det om selve grundlaget for den færøske velfærd, og den vil vi til enhver tid kæmpe for.

Slutreplik

Og det bringer mig til slutreplikken om, at kampen for den færøske velfærd og den færøske selvstændighed først og fremmest skal kæmpes på hjemmebane.

Jeg har derfor besluttet at indtage min plads i det færøske parlament dagen efter afslutningsdebatten i folketinget i næste uge og frem til folketinget samles igen, så jeg kan møde op igen med ny opladede nationale batterier til oktober.