Fredag d. 23. februar 2018 arrangerede Tjóðveldi (de Færøske Republikanere) i Folketinget, for konferencen FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Verdensmålene er en liste af udviklingsmål og udfordringer, som de Forenede Nationer i 2015 blev enige om at løse før 2030. Denne konference var den første af sin slags på Færøerne, og formålet var at oplyse om FN’s vision og sætte den ind i et mere konkret og nordisk/færøsk perspektiv.

Grundsynspunktet for FN er, at alle mennesker skal kunne leve et godt og værdigt liv, uden at skade fremtidige generationers muligheder for samme velstand. De 17 Verdensmål beskriver en bred vifte af globale udfordringer, deriblandt bekæmpelse af fattigdom, hunger og klimaændringer, såvel som at forsyne gode og lige rettigheder til helbred, uddannelse og andre resurser, og bæredygtighed i forbindelse med energikilder og udnyttelse af hav og land.

Magni Arge, folketingsmedlem og konferencens hovedarrangør, begyndte med at byde talere og tilskuere velkommen i Nordens Hus i Thorshavn og gjorde i sin introduktionstale om Verdensmålenes formål rede for det arbejde, som hans kontor på Christiansborg har gjort i forbindelse med disse. Alle 17 mål, herunder 169 delmål, er oversatte til færøsk og er tilgængelige på nettet. Siden er de blevet udgivet som brochure og plakat for at skabe viden om emnet og inspirere til en aktiv debat.

På konferencen blev der sat fokus på Færøernes og Nordens indsats for at opnå FN’s vision, og der var særlig opmærksomhed på verdensmål nr. 14, som relaterer til livet i havet og dets betydning for det færøske samfund.

Forelæsningsrækken bestod af Aksel V. Johannesen, Mogens Lykketoft, Anniina Kristinsson Katherine Richardson, Høgni Hoydal, Ásmundur Gudjónsson og Poul Michelsen, og til sidst var en paneldebat med Magni Arge som ordstyrer. Her blev nogle af konferencens hovedpointer uddybet med input fra publikums spørgsmål. Nedenunder gives en opsummering af foredragsholdernes kardinalpunkter.

Aksel V Johannsen (FO) – Lagmand

Den første forelæsning blev fremført af den færøske lagmand, og handlede om betydningen af fælles ansvar, og at det færøske samfund bør hjælpe til med at løse globale udfordringerne.

”Det er nødvendigt at sætte sig klare og konkrete mål. Dette hører vi igen og igen, om næsten alle livets omstændigheder. Uden mål og hensigt, vandrer vi på bar bund. Og hensigtsløs vandren tjener sjældent noget formål. Derfor er det specielt og vigtigt, at verdens lande har sat sig nogle fælles og konkrete mål”

Lagmanden forsatte med at understrege betydningen af verdensmålene i en sammenbunden verden.

”Det er nødvendigt at verdens lande sætter sig fælles mål, fordi de største udfordringer løser vi ikke hver i sig, men kun i fællesskab. Den store ulighed, arbejdsløshed, klimaændringer, naturforurening, og den ulige adgang til naturresurser, påvirker ikke kun de individuelle lande, men rammer hele regioner, ja hele verden. Derfor er det nødvendigt at løse disse udfordringer sammen. ”

Aksel V. Johannesen sluttede med et en bemærkning om Færøernes rolle i forhold til FN’s vision.

”Som en ansvarlig del af det internationale samfund, skal Færøerne, ligesom andre lande tage Verdensmålene til sig, og efter evne forsøge at nå dem… Det er nødvendigt at visionen de kommende år bliver jordbunden, fordi historien viser os at det ikke er tilstrækkeligt, at have højtflyvende visionsnak, som ofte ender som tågesnak hos den almindelige borger, så længe konkrete målsætninger ikke medfølger. Hvis vi skal sikre os at folk ikke løber væk, så er det nødvendigt at lave Verdensmålene til noget jordbundet og indholdsrigt for den enkelte borger at forholde sig til. ”

Mogens Lykketoft (DK) – Folketingsmedlem. Formand for FN’s generalforsamling 2015-2016

Mogens Lykketofts rolle i FN giver ham et unikt indblik i håbet bag Verdensmålene. Han har siden 2016 holdt hundredvis af forelæsninger om Verdensmålene, og startede sin tale med at redegøre for betydningen af FN’s programmer.

”Det er sådan at Årtusindmålene, som vi vedtog i FN’s generalforsamling i år 2000, hvor vi satte os for som ambition i løbet af de første 15 år af dette århundrede, at halvere antallet af ekstremt fattige mennesker i verdenen fra 1,5 milliard til 750 millioner, det mål nåede vi! Ikke kun på grund af FN, men også på grund af FN. Og det fører jo frem til hvorfor man så vedtog præcis disse her 17 mål, som pejlemærkerne for de næste 15 år”.

Han understregede nødvendigheden for at forhøjelse af materiel livskvalitet sidestilles med principper om bæredygtighed.

”[I] virkeligheden er det ikke nok at sætte sig for, at der ikke længere skal være mennesker der lever for under to dollere om dagen. Vi er også nødt til at drage den fulde konsekvens af, at menneskers tilstedeværelse på denne her jord påvirker jordens tilstand i en meget voldsom og ustabil retning, hvis ikke vi ændrer adfærd. Og vi er nød til at forstå, at det betyder også at vi fordeler de resurser vi kan tillade os at bruge, på en mere retfærdig måde, hvis vi skal være i stand til at udrydde fattigdom”

Derefter blev fokus sat på Verdensmål nr. 13. om betydningen af at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser. Lykketoft beskriver dette Verdensmål som det, som haster mest.

”[A]lle målene er indbyrdes sammenhængende. De er alle sammen lige betydningsfulde, men der er ét som er meget mere hastigt end alle de andre, og det er klimaet! Vi er nød til at stoppe den globale opvarmning før den accelererer så meget, at den verden vores børn og børnebørn skal leve i, er en verden hvor vandstandene i havene er steget, hvor ørkenerne har spredt sig og de gletsjer der lever ferskvand til en milliard mennesker i Asien, bare er smeltet definitivt væk…

Når vi taler om klimaet, og dermed også i virkeligheden om spørgsmålet om hvordan vi bevarer vandresurser af enorme størrelser, ja så ved vi alle sammen at det handler først og fremmest om at begrænse drivhusgasserne. Det handler om at beslutte sig for, senest i år 2050, at holde op med at bruge olie, gas og kul. Er det muligt? Ja, fordi der er en rasende hurtig udvikling i teknologien, med de vedvarende energi kilder, og prisen af dem falder dramatisk… Det er muligt, men det vil kræve en dramatisk ændring i vores måde at levere energi og producere på, i det hele taget. ”

Anniina Kristinsson (SE) - Sustainable adviser for nordisk ministerråd

Anniina Kristinsson har rådgivet nordiske lande om Verdensmålene og samarbejde. Til forelæsningen var hendes fokus om Verdensmålene i forhold til Nordens status quo, nationalt arbejde, og hvordan de nordiske lande på hver sin måde har taget dagsordenen til sig.

“[S]venskerne ranker ofte internationalt som verdens mest bæredygtige land. Samtidig ved de, at de har meget at arbejde på endnu, i hvert fald om de skal opnå alle 169 delmålsætninger... Ifølge Stockholm Environment Institute har svenskere opnået mange mål, men 70 af 169 mål kan endnu ikke siges at være opfyldte i Sverige. Situationen ser mere eller mindre lige ud i øvrige Norden. Vi er kommet langt, vi er nået meget længere end mange andre, men vi er ikke kommet i mål endnu. ”

Kristinssons udpegede de forskellige tilgange som de nordiske lande adopterer, for at virkeliggøre visionen. F.eks. har Finland, Norge, Sverige og Åland integreret Verdensmålene i deres nationale budgetter, imens kun Finland og Åland har iværksat langsigtet planlægning, over de næste regeringsperioder. Hun understregede at Færøerne endnu mangler at inkludere Verdensmålene ind i det nationale budget.

I forhold til Nordens vigtigste udfordring, peger hun på verdensmål nr. 12. om bæredygtig produktion og konsumption, og nr. 14. om livet i havet.

“Havet og også biodiversitet på land, er hvor vi i Norden har vores største udfordringer lige nu, hvis vi vil opnå agendaen som helhed. Og jo ærligere vi kan være og tydeligere vi kan være, desto større chance har vi for at ændre på dette billede. ”

Hun konkluderede med at beskrive fordelene, som et godt nordisk samarbejde kan opnå.

”[D]et nordiske ministerråd arbejder på at sætte ekstra fokus på konsumption og produktion de kommende år, fordi vi ser det som en målsætning som er tilkoblet mange af agendaens andre mål. Faktisk kan man sige, at løser man spørgsmålet om bæredygtig konsumption og produktion i, så har det en utrolig indvirkning for hele agendaen, og løser vi denne udfordring i Norden, eller i det mindste bidrager med nogle løsninger, så vil vi som region inspirere resten af verdenen. ”

Katherine Richardson (US) – Professor i biologisk oceanografi på Københavns Universitet.

Katherine Richardson er medlem i et udvalg, som overdrager den såkaldte Global Sustainabilty Report til FN, bruges som vurdering for, hvordan konkrete verdensmål opnås. Til konferencen beskrev hun begrebet om planetary boundaries, som definerer miljømæssige grænser, hvor menneskeheden kan virke bæredygtigt indenfor, og hvordan dette koncept bruges til at måle problematikker indenfor diverse miljømæssige verdensmål.

”Noget af det vigtigste er, at det er første gang vi får en international aftale, der anerkender at vores resurse er begrænsede. Og i det øjeblik at man anerkender at noget er begrænset, så skal man begynde at diskutere, eller i hvert fald overveje, hvordan man vil fordele resurserne blandt de 9-10 milliarder mennesker, som lever her i 2050.”

Hun kom også ind på hvordan et varmere hav ændrer fiskeriet og dermed gældende forvaltningsbehov.

”I har fået kæmpe store mængder af makreller, men dette er et andet økosystem end før, og det er vi nødt til at tage højde for. Vores forvaltning skal være meget mere interaktiv, fordi at det kan godt se ud som at der er mange fisk, men det kan også godt være at de få fisk der var tilbage, er flyttet herover, således at vi får et kunstigt indtryk at der er kommet flere fisk. ”

Hun endte forelæsningen med en forhåbningsfuld opfordring til samarbejde og bæredygtigt udnyttelse af havet.

Høgni Hoydal (FO) - Fiskeriminister

Færøernes fiskeriminister beskrev det store havområde som landet forvalter, og at Færøerne derfor bør regnes som en storhavs nation, en såkaldt Large Ocean State. Forelæsningen handlede om storhavsnationernes store ansvar overfor Verdensmål 14. om livet i havet, og hvordan ny færøsk fiskeriindustrilovgivning passer ind til de 10 delmål, som er disse:

- Reducer forurening af havet

- Beskyt og genopret økosystemer

- Reducer forsuringen af havet

- Gør fiskeriet bæredygtigt

- Bevar havområder og kyster

- Stop statsstøtte, der medvirker til overfiskeri

- Forøg de økonomiske fordele ved bæredygtig brug af havets resurser

- Styrk videnskab, forskning og teknologi til at gøre havene sundere

- Støt små fiskere

- Implementér og håndhæv international havlov

”Jeg synes ikke vi har nået disse delmålsætninger. Jeg synes derfor ikke at vi har meget at prale om. Jeg vil dog sige at i den nye fiskeriindustrilovgivning, har vi haft Verdensmålene i tanke hele tiden. Men de er ikke implementerede endnu… Vi har lovgivning, for at bevare havområder og kyster. Uholdbare støtteordninger er ved at være borte, dog ikke helt endnu. Og den nye lov foreskriver at alt fiskeri skal forvaltes bæredygtigt. Det har vi hidtil ikke haft på Færøerne, men det er et krav i den nye lov. Og det vurderer jeg som fuldkommen afgørende, hvis vi skal nå mål nr. 14, og deltage i internationalt samarbejde om at nå Verdensmålene. ”

Ásmundur Gudjónsson (FO) - Direktør i NORA

Direktøren i det Nordiske Atlanterhavssamarbejde reflekterede over projektet Blue Fashion Challenge, og hvilke positive implikationer de kan have for de forskellige Verdensmål. Projektet blev arrangeret i 2017 som en konkurrence hvor der deltog 11 nordiske mode designere, som blev præsenteret for tre marine materialer, fiskeskind, sælskind og et tangmateriale.

”Modeværdikæden rummer så mange muligheder for innovation for cirkulær økonomi… Sælskind er et kendt beklædningsmateriale i arktisk. Sælbestandene er meget store i dele af arktisk, og i stadig stigning, og det må være oplagt for inuitterne at udnytte disse resurser, både som føde for befolkningen og som råvarer til tekstil industrien. Begrænsningen for at udnytte sælskind ligger kun i de vestlige metropolers kulturimperialisme… Så er det tang som er en ny resurse som mange har sæt et potentiale i, også i tekstil industrien. Om få år vil det være muligt at producere tekstil fibre, som har tang som hovedbestanddelen. ”

Det marine baserede tøj blev udstillet i et slideshow bag scenen, og Gudjónsson kommenterede de mange positive synergier en hav- og mere lokalt baseret tøjindustri kan have på nordiske øsamfund.

”Jeg vil gerne pointere at Blue Fashion ikke blot er en win-win situation, men en win-win-win. For det første så bidrager Blue Fashion til bedre udnyttelse af resurser. Specielt fiskeskind. Dvs. det øger bæredygtigheden i fiskeindustrien. For det andet sparer vi store mængder af vand til produktion af tøjprodukter, og for det tredje vil brugen af fiskeskind øge lønsomheden i fiskeindustrien for begge køn og bidrage til økonomisk vækst. ”

Poul Michelsen (FO) - Udenrigsminister

Til sidst afsluttede den færøske udenrigsminister med en kort tale om at vi har gode omstændigheder til at sætte mål som kræver noget af os. Og at vi, som en udviklet og rig nation, har et ansvar som rækker udover vores landegrænser.

”Som rigt samfund, har vi som pligt at forsikre, at alle kan nå udviklingsmålene. Vores internationale rolle som færinge er derfor nu, at i større grad bruge færøsk viden og kompetencer. ”

Michelsen tog også udgangspunkt i regeringens arbejde siden 2015, og udtrykte deres vilje for bæredygtig udvikling.

”En forudsætning for udvikling, er at vi forvalter vores resurser og økonomiske fundament på bæredygtig vis. Vi har derfor arbejdet målbevidst for at fiskeopdræt, fiskeindustrien og turismeindustrien fungerer på et bæredygtig fundament. Det handler om at få mere for mindre. ”

Poul Michelsen afsluttede sin tale med at sætte Verdensmålene i en udenrigspolitisk sammenhæng.

”At tage Verdensmålene til os og bruge dem til kurs i udenrigspolitisk sammenhæng, styrker Færøernes position og ansvar i det internationale samfund. Vi er enige om at udfordringerne er mange, både her hjemme og ude i verden, men det er mulighederne også. Vi skal ikke glemme vores ansvar. “