Homoseksuel vielse: Opfordring til Folketinget at godkende afgørelsen

Det færøske Lagting stemte natten til onsdag ja til andenbehandlingen af et forslag om, at homoseksuelle kan blive borgerligt viet. Hvis tredjebehandlingen af forslaget på fredag også viser et ja, skal Folketinget afgøre, om ændringen skal sættes i kraft i form af et forslag til rigslovsændring.

Jeg opforder derfor venligt Folketinget om ikke at sætte sig i vejen for afgørelsen, fordi der har været nok drama om forslaget på Færøerne. Vi har set gennem de sidste mange år, at dette har fyldt enormt meget i det politiske landskab, og nu hvor vi er så tæt på afgørelsen på en lang og sej kamp, synes jeg det er på sin plads at opfordre alle folketingsmedlemmer til at lade afgørelsen på Færøerne være entydig.

Jeg forventer ikke, at det bliver problematisk for Folketinget at godkende forslaget om rigslovsændring, men udtrykker alligevel min opfordring for at undgå unødvendige komplikationer.

De som har kæmpet en lang og sej kamp for rettigheder til borgerlig vielse, har ikke fortjent juridiske efterskælv.

Og på den politiske scene er der brug for plads til også at behandle andre sager, der har stor betydning for Færøerne - heriblandt fiskerireform, skattereform, grundlov og vores plads i det udenrigspolitiske billede.

Magni Arge, MF Tjóðveldi