Nógv fólk møttu til kjakfund á Norðuratlantsbryggjuni í gjár, sum bar heitið “Rigsfælleskabets fremtid”. Martin Breum legði fyri við klippum úr sendirøðini um ríkisfelagsskapin og stjórnaði eisini kjakinum.

Soleiðis tók eg samanum í síðsta umfari av einum annars líviligum kjaki:

På Færøerne har vi reelt påtaget os stort set hele ansvaret for vores egen velfærd, og derfor har vi brug for adgang til alle de midler, der er nødvendige for at forsvare vores interesser og sikre kommende generation det bedst mulige udgangspunkt for et liv med passende velfærd og i god balance med omgivelserne.

Det ændrer imidlertid intet ved de mange gode venskaber og fælles interesser vi iøvrigt har mellem venner, familie, samarbejdspartnere, kulturelt og på andre måder.

Jeg synes derfor det er vigtigt at finde en fælles forståelse for den nødvendige tilgang henimod selvstændighed, så venskabet og samarbejdet kan bestå tværs over vores landegrænser - også efter at Færøerne har opnået suverænitet.

For vi skal under alle omstændigheder samarbejde tæt med andre. Det er vi nødt til som en lille nation, og Danmark vil være den mest oplagte samarbejdspartner.

Men vi kan ikke vente hundrede år til. Vi skal frigøre vores kræfter til at udvikle og manifestere Færøerne, som en moderne subarktisk stat i nordatlanten. Og til den opgave skal vi bruge al den politiske styrke vi kan mønstre både internt og eksternt – og det får vi ikke så længe vi begrænses af enhedsstaten Danmark.