Røða hildin til fíggjarlógarkjak á fólkatingi 6. septembur 2016.
Jeg kunne godt stå her og diskutere om det er rimeligt at finansiere topskattelettelser med skæring i SU støtte, men det er ligesom ikke min boldgade, da mit fokus i høj grad handler om at skabe forudsætningerne for et Færøerne, der kan klare sig selv økonomisk.
Den danske stats udgifter til Færøerne svarer til cirka en promille af den danske stats finanslov. Og på Færøerne har vi god grund til at forestille os en virkelighed, hvor promillen går i 0, fordi det går fremad i vores land. Den økonomiske vækst har været solid og ret stor de seneste år. Væksten i BNP i løbende priser forventes at lande på 8,5 % i 2016, og der er overskud på handelsbalancen.
Men den bedste nyhed er, at folketallet slår ny rekord. Det sidste år er folketallet steget med 614 til 49.552, så nu mangler vi bare de sidste 448 mennesker, så vi for første gang i historien kan fejre en milepæl på 50.000 i Færøerne.
Prisen på laks har været rekordhøj over en lang periode, og laksen fylder nu næsten halvdelen af eksporten.
Også det pelagiske fiskeri går fortsat godt. Alle proklamationer fra EU og redere i Hirtshals og omegn om rovfiskeri har vist sig at være grundløse, og vi kan derfor bryste os af at drive et stort og bæredygtigt pelagisk fiskeri i dag, som står for en betydelig del af vores eksport og økonomiske vækst.
Efterhånden har væksten i disse eksporterhverv også ført til en voksende privat og offentlig efterspørgsel, som har drevet vækstraterne endnu højere, og det har medført, at arbejdsløsheden nu er nede på 2,3 procent, og det er derfor på tide at genoverveje takten af offentlige investeringer, så vi undgår en overophedning af økonomien.
Vi har et pænt overskud på handelsbalancen, men overskuddet på statsfinanserne er endnu beskedent. Med rekord høje laksepriser og store mængder af pelagisk fisk samt rekordlav rente og en relativt lav oliepris, bør vi fremover se et større overskud, så vi kan nedbetale den offentlige gæld i hurtigere tempo.
Det er en udfordring, for der er ikke kun tryk på kedlerne i den private sektor, for der efterspørges også mange offentlige tjenester. Og trykket vokser i begge ender, da vi både får et voksende tal af pensionister samt relativt mange yngre tilflyttere.
Dyrtidsreguleringen af bloktilskuddet er blevet fastfrossen, så tilskuddet bliver stående på de 642 millioner kroner de næste år.
Det er et skridt i den rigtige retning, for det er i de fleste færingers interesse, at vi får styrket vores økonomi, så vores velfærd fuldt ud betales med egne penge.
Og vi nærmer os. De færøske skatteydere betaler nu henved 90% af den færøske finanslov, og bloktilskuddet udgør kun godt 10 %.
Men Danmark kan bidrage til en hurtigere omstilling til en fuldt bæredygtig økonomi på Færøerne gennem en positiv indstilling til samarbejde om overtagelse af sagsområder og deling af vital information, samt en mere pragmatisk indstilling til den udenrigspolitiske lov.
Når vi for eksempel har overtaget person, familie og arveret, så får vi lettere adgang til at tilpasse lovene til de særlige forhold, som gør sig gældende hos, men vi fritager også Danmark for en udgift på omkring 8 millioner kroner. Jeg skal iøvrigt hilse og sige, at arbejdet med hjemtagelsen af lovområdet foregår i en meget positiv samarbejdsånd, som vi værdsætter og gerne vil kvittere for.
Jeg forstår, at det også går planmæssigt med overtagelsen af udlændingeområdet, og at man også her vil kvittere for et godt samarbejde. Til gengæld går det lidt mere trægt med luftrummet – her virker det som molekylerne bevæger sig i slow motion.
Som jeg nævnte er der også brug for imødekommenhed i forhold til at levere strategisk information, som kan forebygge uheldig finansiel udvikling for eksempel.
Landsstyret ønsker at forebygge, at fremtidige finanskriser rammer Færøerne så hårdt og så hyppigt, som de har gjort historisk.
Man har derfor forelagt et lovforslag for Lagtinget om at etablere en færøsk Landsbank og et finansielt risikoråd for Færøerne. I fællesskab skal de modvirke tilløb til finansielle kriser og rådgive i sådanne sammenhænge.
Landsbanki Føroya skal administrere landets gæld og likviditet, rådgive det offentlige om finaniselle forhold og være sekretariat hos det færøske risikoråd.
Da de 4 færøske banker er reguleret af dansk lov og underlagt det danske Finanstilsyn, ønsker Landsstyret at indgå en aftale med Finanstilsynet om, at Finanstilsynet leverer information om mulige systemiske risici i de færøske banker, til det færøske risikoråd, ligesom Finanstilsynet også leverer oplysninger til det danske Risikoråd.
Det færøske risikoråd – Føroya Váðaráð – skal blandt andet på den baggrund give færøske myndigheder løbende indstillinger og mulige advarsler mht. til systemiske finansielle risici i hele det færøske samfund.
På det udenrigspolitiske område handler det om at løsne de snærende bånd i den udenrigspolitiske lov, og skabe de bedste forudsætninger for adgang til markeder og resourcer, så vi fortsat kan holde Færøerne konkurrencedygtige i forhold til vores konkurrenter. Det bør i høj grad også være i Danmarks interesse, fordi det modsatte vil svække vores evne til at betale for egen velfærd, og dermed også vores købekraft.
Og den nyder Danmark godt af. For hele 28 % af vores import kommer fra handel med Danmark, mens kun 8 % af vores eksport går til Danmark. Dette giver Danmark et handelsoverskud på 1,2 milliarder kroner om året (eller næsten to gange bloktilskuddet).
Afhængigheden af EU som eksportmarked er blevet mindre de senere år. Dette er en relativt ny udvikling, som hænger sammen med et stort skred i eksporten fra dengang Danmark sammen med andre nordiske og europæiske lande gennemførte en total embargo af pelagisk eksport fra Færøerne i 2013 og 2014. Siden da har vi opdyrket markeder i Nordamerika, Rusland, Kina og Fjernøsten, så EU-landene nu kun køber halvdelen af vores eksport i forhold til 80 % tidligere.
Hele sagen om Løkkes flaginitiativ, som angiveligt skule øge bevidstheden om Færøerne i den danske befolkning, udviklede sig til at ligne en farce. Men den historie tager vi op igen på et senere tidspunkt.
Jeg må dog bemærke, at også landets førende universitet hejste et forkert flag den pågældende dag, så bevidstheden om Færøerne var nok ikke stor.
Jeg forstår derfor slet ikke, at man så samtidig overvejer at skære bort den ene stilling i hele det danske universitetsmiljø, der beskæftiger sig med forskning og undervisning i færøsk på netop Københavns Universitet.
Jeg synes det er ærgerligt, for jeg ser en værdi i, at der også granskes og undervises i færøsk andre steder end på vores hjemmebane.
I det hele taget har jeg svært ved at forstå, hvorfor man også overvejer at forværre omstændighederne for den Arnamagnaæanske samling på Københavns Universitet, som jo ikke bare er en historisk og filologisk diamant, men også et uvurderligt fundament under den nordiske kultur, som tåler sammenligning med de klassiske græske og romerske skrifters betydning for den europæiske civilisation.
I samlingen findes også færøske skrifter af stor historisk betydning og hvis resultatet af disse nedskæringer bliver, at de bliver pakket ned i en eller anden fugtig kælder i København, så vil jeg anbefale regeringens ansvarlige at udlevere skrifterne til Instituttet for Færøsk i Torshavn, hvor de vil blive værdsat højt. Der er jo tale om en kulturarv, som lyser op på samme vis som fyrtårnet i Nólsoy, der har de kraftigste lyssignaler i hele Nordeuropa.
Nu ved jeg ikke om der er mere kaffe på finansministerens kande, men jeg tager gerne en snak om de forhold jeg har nævnt.
Iøvrigt ønsker jeg Danmark tillykke med sejren over Armenien – i aften handler det om Færøerne, som skal i kamp mod Ungarn um lidt hjemme i Tórshavn.