Munnligur fyrispurningur um føroyska stjórnarskipan og sjálvsavgerðarrætt

Úrskrift frá munnligum fyrispurningi 1. mars 2016

§ 20-spørgsmål US 49 Om en færøsk forfatning og selvbestemmelsesret

Af: Magni Arge

Til: Statsminister Lars Løkke Rasmussen

Dato: 01-03-2016

Samling: 2015-16

Magni Arge (T)

Tak for det. Hr. statsminister, Færøerne har efterhånden hjemtaget det meste af lovgivningen og forvaltningsansvaret for det færøske samfund, og det er de færøske skatteborgere, som finansierer henved 90 pct. af de offentlige udgifter. Det er således store udfordringer, som det færøske folk, vores politiske system, forvaltningen og samfundet som helhed har påtaget sig, og det kræver nogle solide strukturer i vores samfundsmæssige fundament. Det er derfor både naturligt og nødvendigt, at vi får vedtaget en forfatning, som kan definere nogle stabile rammer omkring vores samfundsstrukturer og medvirke til at sikre det færøske folk grundlæggende rettigheder.

Forfatningsarbejdet handler således om at skabe en større sammenhængskraft i det færøske samfund, og det handler om at styrke det organisatoriske og demokratiske fundament, som vores samfund hviler på. Det handler ikke om løsrivelse fra Danmark i denne omgang.

Forfatningsarbejdet har været igennem en lang demokratisk proces, og vi ser frem til at få processen afsluttet ved en folkeafstemning i 2017. Den generelle holdning på Færøerne er, at dette er en sag, som vi skal diskutere hjemme på Færøerne, og som det færøske folk skal beslutte uden nogen indblanding fra dansk side. Og selvfølgelig forventer vi, at både regeringen og Folketinget vil respektere den færøske folkevilje.

Af nysgerrighed kunne jeg godt tænke mig et svar på, hvorfor regeringen modsætter sig, at man i en færøsk forfatning definerer det færøske folks selvbestemmelsesret, når den danske stat i en meddelelse til FN i 2005 anførte, at den udenrigspolitiske lov for Færøerne er forankret i den samme folkeretlige selvbestemmelsesret.

 

Statsministeren

Lars Løkke Rasmussen

Tak for det. Jeg ved ikke rigtig, hvem der kan patentere udtrykket den generelle opfattelse på Færøerne. Altså, det er min egen oplevelse, når jeg iagttager den offentlige debat på Færøerne, at den jo også har sin forskellighed, ligesom den har det i Danmark.

Vi har jo haft den her diskussion før, og jeg kan bare sige, at vi gerne deltager konstruktivt i drøftelser, der kan fremme, at man gør forfatningsarbejdet færdigt på Færøerne. Og den røde linje, som jeg har, som regeringen har, som den tidligere regering havde, og som den regering, jeg selv ledte, før den tidligere regering havde, er, at et sådant arbejde jo skal være, kan man sige, i overensstemmelse med den grundlov, der gælder for rigsfællesskabet, altså gælder for Danmark.

Jeg vil endnu en gang understrege, at jeg synes, det fornuftige vil være, at man i det arbejde på Færøerne, som jeg har fuldstændig respekt for, konsulterer den danske regering for at undgå en situation, hvor man står med et slutprodukt, som ikke er i overensstemmelse med grundloven.

Så gentager jeg, hvad jeg også har sagt før, nemlig at jeg har fuldstændig respekt for det færøske folks selvbestemmelsesret, også så langt, at hvis man på Færøerne beslutter på et tidspunkt at ville udtræde af rigsfællesskabet, er det jo en beslutning, man må træffe. Men jeg appellerer sådan set bare til, at der er åbenhed og transparens i den her diskussion, og den synes jeg man opnår bedst, hvis man i det arbejde, der er i gang i det færøske Lagting, konsulterer den danske regering og i øvrigt iagttager de notater, der over tid er udarbejdet i Justitsministeriet.

 

 

Magni Arge (T)

Nu har vi været igennem diskussionen om den folkeretlige selvbestemmelse før, men jeg forstår, at der er bevægelse nu, hvad det angår. Det er jeg glad for at høre, for vi har igennem mange år hørt den ene statsminister efter den anden sige, at Danmark vil respektere det færøske folks vilje, hvis vi beslutter os for at blive selvstændige – og jeg får lyst til at sige, at det jo selvfølgelig bare skulle mangle. Men samtidig har man haft meget stærke meninger om, at den udenrigspolitiske lov f.eks. er fuldstændig frosset fast i en, kan vi sige, ufleksibel konstruktion. Og man har haft stærke meninger om, at man ikke skal give udtryk for selvbestemmelsesretten i en fremtidig forfatning.

I den forbindelse har jeg lyst til at spørge: Mener man i regeringen, at vi er nået til vejs ende i evolutionen af rigsfællesskabet, om jeg så må sige? Er vi nået til grænsen for, hvad det uigenkaldelige selvstyre kan udvikle sig til? For så er der kun ét alternativ tilbage til den nuværende situation, og det er, at Færøerne etablerer sig som selvstændig stat. Hvis det er tilfældet, burde man medvirke til et kommissionsarbejde, der går ud på at diskutere, hvordan det så skal foregå, når det sker.

 

Statsministeren

Lars Løkke Rasmussen

Jamen hvis der er et klippefast færøsk ønske om selvstændighed, vil jeg gerne her give et tilsagn om, at når det er materialiseret, må vi da arbejde sammen om, hvordan vi bedst muligt indfrier det ønske eller den vilje. Men det starter der.

Jeg er ligesom spørgeren bundet af grundloven. Vi har haft de her diskussioner før, og jeg har nævnt eksempler – også danske eksempler – hvor der har været et flertal i det danske Folketing, der egentlig gerne ville noget mere. Det gælder f.eks. udlandsdanskeres stemmeret, hvor vi af grundloven har været begrænset i den politiske vilje, vi havde. Så kan man lave en grundlovsrevision, men det må jo basere sig på, at man på Færøerne gør sig sin stilling klar, altså hvad det er, man vil på Færøerne.

Hvis man på Færøerne ønsker at være en del af rigsfællesskabet – og det er i hvert fald det, jeg står tilbage med af indtryk, indtil der bliver skabt et andet – så er Færøerne ligesom det danske Folketing bundet ind af de grænser, der er i den danske grundlov.

 

Magni Arge (T)

Det glæder mig, at statsministeren vil respektere den færøske folkevilje, og jeg mener også, at det er den færøske folkevilje, der skal komme til udtryk igennem en folkeafstemning, og så agerer vi i forhold til det.

For at komme til den lidt lettere del må jeg fortælle, at ambitionerne om at hejse det færøske flag på de offentlige flagstænger i Danmark en gang om året ikke vakte de helt store jubelscener på Færøerne, selv om historien fik ben at gå på i de danske medier. Men jeg har et alternativt forslag, som jeg tror mange vil sætte stor pris på, og det er en årlig statsfinansieret venskabskamp i fodbold mellem Danmark og Færøerne, skiftevis i Idrætsparken og på Tórsvøllur i Gundadalur.

Symbolikken er til at forstå. Det kan blive intenst i kampens hede, men forpligter vi os til fairplay på banen, sådan som jævnbyrdige parter bør gøre, får vi et retfærdigt resultat. Tilskuerne får et fint show, og der kan i øvrigt holdes en folkefest, både hver for sig og sammen. Det kan godt minde om Davids kamp mod Goliat, men sådan en tager vi gerne i kampen mod Danmark.

 

Statsministeren

Lars Løkke Rasmussen

Tak for det. Jeg håber da, der er nogle idrætsorganisationer, der lytter til det, for det lyder rigtig, rigtig spændende. Jeg kan sige, at vi, for så vidt angår det parti, jeg selv er formand for, har haft den faste tradition, at vi, når vi har holdt sommergruppemøder på Færøerne, har afviklet en sådan venskabskamp. Jeg tør slet ikke udtale mig om, hvad udfaldet af den sidste var, for det var David, der slog Goliat.

For så vidt angår spørgsmålet om flagning, er det jo til overvejelse. Regeringen overvejer det, og til det hører selvfølgelig også, at jeg fortsat er i dialog med både grønlandske og færøske kolleger, inden vi træffer en endelig beslutning. I givet fald vil det være på Olaidag, der skal flages med færøsk flag i Danmark, men det kan vi vende tilbage til.