Spørgsmål 5
Af: Magni Arge (T)
Til: Udlændinge- og Integrationsminister, Inger Støjberg (V)
Dato: 15-11-2018
Spørgsmål
I cirkulæreskrivelse om naturalisation § 12 er den såkaldte prinsesseregel, som fastslår, at ansøgere, der er født i perioden 1961 til 1978 af en dansk mor, har mulighed at erhverve dansk indfødsret, uafhængig af ophold her i landet. Betingelserne for dette er bl.a. en tilknytning til Danmark og at ansøger kan føre en almindelig samtale på dansk. Denne regel er også gældende for de personer, som er født i pågældende tidsperiode i udlandet, som har en færøsk mor som er dansk statsborger. I disse tilfælde vil den færøske forælder snakke færøsk med sit barn og når barnet besøger på Færøerne, foregår samtalerne på færøsk. Dette medfører, at vedkommende højst sandsynligt ikke lærer dansk såfremt vedkommende bor i et land, hvor det ikke er almindeligt at have tilknytning til dansk, men derimod ville vedkommende have lært færøsk og have haft tilknytning til Færøerne.
I tilfælde af, at en person opfylder de generelle betingelserne for at få dansk statsborgerskab undtaget at vedkommende ikke kan føre en samtale på dansk men derimod på færøsk, får vedkommende ikke mulighed for at føre samtalen på færøsk, fordi reglerne bliver fortolket efter en streng ordlydsfortolkning.
Kan ministeren redegøre for, hvorvidt der har været givet undtagelser på området, hvor personer har fået mulighed for at føre pågældende samtale på færøsk eller grønlandsk? Kan ministeren derefter redegøre for argumenterne for, hvorfor alene det danske sprog bliver godkendt og ikke færøsk, når der er tale om et færøsk forælder og en tilknytning til Færøerne og ikke Danmark?
Svar
Naturalisation meddeles ved lov på baggrund af retningslinjer fastlagt i en politisk aftale. De gældende retningslinjer for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation er fastlagt i den politiske aftale indgået den 29. juni 2018 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation.
Det fremgår af bilag 3.a, pkt. 22, til cirkulæreskrivelsen om naturalisation, at med hensyn til ansøgere omfattet af aftalens § 12 (den såkaldte prinsesseregel), som har bopæl i udlandet, anses en dansk repræsentation i udlandets vurdering af, at den pågældende uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig, kan deltage ubesværet i en samtale på dansk, som tilstrækkelig dokumentation for ansøgerens danskkundskaber.
Der er således ikke i retningslinjerne i cirkulæreskrivelsen taget stilling til den situation, hvor en ansøger kan føre en samtale på færøsk og ikke dansk.
Såfremt Udlændinge- og Integrationsministeriet modtager en ansøgning om dansk indfødsret fra en person omfattet af cirkulæreskrivelsens § 12, der bor i udlandet og opfylder alle betingelser bortset fra, at ansøgeren taler færøsk og ikke dansk, vil ministeriet forelægge ansøgningen for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, hvorvidt ansøgeren skal optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet ses ikke efter en manuel gennemgang af relevante sager inden for de seneste 5 år at have behandlet en sådan ansøgning.