Spørgsmål US 3

Af: Magni Arge (T)

Til: Statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V)

Dato: 13-11-2018

Magni Arge (T)

Goddag. Spørgsmålet om, hvorvidt selvstyreordningen og de overtagne områder er uigenkaldelige, har ofte været diskuteret, både i den juridiske litteratur og i den politiske debat. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen udtalte i 2001 i et svar til folketingsmedlem Jóannes Eidesgaard, at det med den nye selvstyrelov i givet fald også ville være muligt at gennemføre en ny ordning med det klare sigte, at ordningen ikke alene er politisk og moralsk, men også statsretsligt forankret i et princip om uigenkaldelighed. Sigtet ville altså være, at Danmark ikke engang i fremtiden kan tage fra det færøske folk, hvad én gang er givet. Deler statsministeren Poul Nyrup Rasmussens synspunkt om, at selvstyreordningen kan og bør statsretsligt forankres i et princip om uigenkaldelighed?

Statsministeren

Lars Løkke Rasmussen

Det ville jeg jo elske at jeg bare lige kunne svare ja eller nej til. Jeg tror lige, jeg er nødt til at forbeholde mig, at jeg må foretage et selvstændigt, tættere studie af statsretten. Men det politiske i det kan jeg håndtere, og der kan jeg sige, at jeg holdningsmæssigt har det afsæt, at den særlige ordning, vi har lavet, er en ordning, hvor det er Færøerne selv, fuldstændig af egen drift, der inden for rammerne af lovgivningen definerer, hvilke områder man tager hjem, og at der derfor hverken vil være nogen politisk interesse eller for mig at se noget rum for, at man så skulle begynde at flytte tingene den anden vej og i hvert fald da slet ikke, uden at der måtte være et færøsk ønske.

Men for en dybere diskussion om de statsretlige aspekter kommer jeg til at tage det forbehold, at jeg nok skal læse grundigere op på sagen. Det gør jeg så i øvrigt gerne og tager også gerne en direkte dialog om det, når jeg melder pensum gennemlæst.

Magni Arge (T)

Jeg tør sige, at det politiske udgangspunkt nok er det allervigtigste. For hvor der er en politisk vilje, bør der også være muligheder for at lave en statsretlig forankring.

Det er jo netop det, der ledte til et af de store politiske dramaer, som vi har været vidne til nede i Nordspanien i Catalonien, hvor man rullede selvstyreordningen tilbage i 2010. Det har så ført til, at man har fængslet folk, og man har banket vælgere, og hvad ved jeg. Men hver gang man spørger nogen i de europæiske regeringer, hvad de mener om det, så bliver der svaret, at det er et internt politisk anliggende, og det er, fordi man ikke har den eksterne ret til selvbestemmelse stadfæstet for Catalonien i den spanske forfatning.

Det har Frankrig til gengæld gjort over for Ny Kaledonien. Der blev der afholdt en afstemning om selvstændighed for 9 dage siden, og den foregik ganske fredeligt og ordentligt. Der blev ingen banket, der var ingen vold, og der var både FN og andre, der var med til at overse det.

Nu skal jeg slet ikke sammenligne den spanske stat med den danske stats demokratitraditioner, men jeg må bare sige, at Danmark ikke har anerkendt Færøernes ret til selvbestemmelse over for verdenssamfundet. Så mit spørgsmål er: Vil regeringen være rede til at gøre som Frankrig og anerkende Færøernes eksterne ret til selvbestemmelse over for verdenssamfundet, så der ligger en håndfast forpligtelse om at respektere international lov og demokratitraditioner, når det kommer til en afstemning?

Statsministeren

Lars Løkke Rasmussen

Når og hvis det kommer til en afstemning; for det afgøres jo alene på Færøerne. Jeg har som statsminister i øvrigt i en konsekvent opfølgning på tilkendegivelser, der har været fra tidligere danske statsministre med skiftende partitilhørsmæssige forhold, sagt, hvad jeg også siger her: at hvis man på Færøerne ønsker selvstændighed fra Danmark, er det et ønske, som vi vil respektere. Det behøver man egentlig ikke at pakke ind i en hel masse jura. Det er et meget, meget klart formuleret politisk tilsagn, som er givet – som så i øvrigt ikke udtrykker noget ønske overhovedet. Jeg ville synes, det var en ulykke. Jeg ville finde en lille trøst i, at vi trods alt nu har skabt mulighed for dobbelt statsborgerskab, sådan at jeg ikke efterlader min egen familie i identitetskrise – sagt med et smil. Men jeg ville synes, det var en ulykke. Men hvis man på Færøerne træffer det valg, vil det i sagens natur blive respekteret.

Magni Arge (T)

Så formoder jeg, at en statsministers udtalelse fra 2001 om uigenkaldelighed er lige så bindende som en statsministerudtalelse i dag om retten til selvbestemmelse

Nu skal vi til noget helt andet. Det er politistationen i Tórshavn. Den blev 35 mio. kr. dyrere end forventet, angiveligt fordi færøske entreprenører ikke ville byde på arbejdet. De trak sig, fordi bygningen af den nye politistation i Tórshavn blev sendt i udbud i Danmark efter EU-licitationsregler, som de ikke følte sig trygge ved. Jeg mener, det ville være sund fornuft og godt købmandskab og en logisk handling at bruge den færøske udbudslov, men det må man ikke ifølge EU-lov, siger ministrene på ressortområdet. Jeg vil så gerne spørge statsministeren, om det betyder, at Danmarks engagement i Færøerne i flere sammenhænge reguleres fra Bruxelles snarere end fra København, og at I er bundet på hænder og fødder i, hvordan I kan samarbejde med Færøerne ifølge EU-reglerne?

Statsministeren

Lars Løkke Rasmussen

Altså, for mig handler det ikke om, at noget er bundet op i Bruxelles. Det handler om, at vi har nogle udbudsregler, som også afspejler nogle EU-retlige forpligtelser – som i øvrigt er gode. For det er jo det, der sådan set skaber en mulighed for, at vi også kan deltage i konkurrencen på et stort indre marked i EU, som vel har gjort vores bruttonationalprodukt 10 pct. større, end det ellers ville være, og givet den almindelige LO-familie noget, der ligner godt 60.000 kr. mere om året, end man ellers ville have haft. Som jeg forstår det, uden altså at have haft mulighed for på forhånd at sætte mig ind i det, så spiller dansk politi jo i deres udbudsproces efter de regler. Sådan er det.

Så er jeg da ked af, hvis ikke der har været færøske bud. Jeg ved ikke, om det også kan hænge sammen med det forhold, at arbejdsløsheden på Færøerne er rekordlav; at det ikke er til at drive en håndværker op; at det sådan set går supergodt. Jeg ved ikke, om det også kan have spillet en rolle. Det er i hvert fald ikke sådan, at fraværet af færøske bud har efterladt færøsk industri og færøsk håndværk i ren lediggang. Det er ikke mit indtryk af, hvordan det går på Færøerne i øjeblikket.