§ 20-spørgsmål S 1145 Om handel med sælprodukter

Af: Magni Arge (T)

Til: Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V)

Dato: 02-05-2017

 

Spørgsmålets ordlyd:

Hvad er ministerens holdning til, at EU retfærdiggør forbud mod import og handel med sælprodukter af moralske og dyreværnspolitiske hensyn på bekostning af det arktiske folks muligheder for at udnytte havets ressourcer bæredygtigt?

Skriftlig begrundelse:

Med forordning nr. 1007/2009 af 16. september 2009 blev et forbud mod import og handel med sælprodukter iværksat især af hensyn til dyrevelfærd. Dette forbud rammer især kommercielt fangede sælprodukter. Selv om der er en inuitundtagelse fra forbuddet på grund af inuitternes bæredygtige fangst, så skader forbuddet alligevel inuitsamfundene, fordi forbrugerne i EU er ikke oplyste om hverken den bæredygtige fangst eller undtagelsen fra forbuddet. Forbuddet blev iværksat bl.a. efter pres fra offentligheden og internationale dyreværnsforeninger, men senere har store miljøorganisationer, såsom WWF og Greenpeace ændret holdning og bakker nu op omkring bæredygtig og etisk forsvarlig sælfangst i Arktis. Fredningen af sæler har ført til stor vækst i sælbestandene mange steder, blandt andet i det arktiske område, i Baltikum og i danske farvande og har angiveligt ført til reducerede fiskebestande samt været til gene for en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.

 

Svar:

Det er en prioritet for den danske regering at sikre de arktiske folks muligheder for økonomisk udvikling. Regeringen prioriterer bl.a. varetagelsen af Grønlands interesser i forhold til sælfangst og afsætning af sælprodukter i EU. I forbindelse med revisionen af EU's sælproduktforordning i 2015 blev grønlandske interesser sikret takket være Danmarks store indsats under forhandlingerne. Det lykkedes Danmark at bevare ”inuit-undtagelsen” i den reviderede forordning, dvs. retten til – trods det generelle forbud - at omsætte sælprodukter i EU, hvis de stammer fra inuitsamfunds eller andre oprindelige samfunds jagt og derved bidrager til disse samfunds eksistensgrundlag. Det lykkedes endvidere på dansk-grønlandsk foranledning at få styrket henvisningen i forordningen til oprindelige folks rettigheder og få indsat en ny forpligtelse for Kommissionen til at informere offentligheden og kompetente myndigheder, herunder toldmyndigheder, om inuitundtagelsen. 2016-17 S 1145 endeligt svar Offentligt 2 Desuden skal Kommissionen hvert fjerde år rapportere om gennemførelsen af forordningen, herunder vurdere dens funktion, effektivitet og målopfyldelse. Den første rapport skal forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet senest 31. december 2019. Regeringen vil fortsat lægge vægt på at fremme forståelsen for Grønlands sælfangst som et bæredygtigt, legitimt erhverv og fortsat arbejde for at sikre eksporten af sælprodukter fra Grønland til EU.

Samling: 2016-17

Status: Besvaret, endeligt