Spørgsmål S 362
Af: Magni Arge (T)
Til: Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA)
Dato: 05-01-2018
Spørgsmål
Mener udenrigsministeren, at proceduren beskrevet i § 6, stk. 2, i hjemmestyreloven, hvad angår fortolkning, bygger på et princip om ligeværdighed snarere end ensidig fortolkningsret fra statsmyndighedens side?
Begrundelse
Udenrigsministeriet har egenhændigt fortolket, hvilke begrænsninger lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler sætter for Færøernes ret til at indgå folkeretlige aftaler. I et svar til spørgeren dateret den 2. januar 2018 (spørgsmål nr. S 335 af 18. december 2017) anfører udenrigsministeren, at »jeg kan bekræfte, at de danske myndigheder er ansvarlige for gennemførelsen af love, som er vedtaget i Folketinget, herunder lovenes fortolkning.« Dette harmonerer ikke med hjemmestyrelovens § 6, stk. 2, som i klar tekst beskriver, at når parterne er uenige, så nedsættes der et udvalg med 2 repræsentanter for regeringen i Danmark og 2 repræsentanter for Færøernes landsstyre samt 3 højesteretsdommere. Bliver regeringens og landsstyrets medlemmer ikke enige, skal højesteretsdommerne afgøre tvisten. Derved er det gjort helt klart i hjemmestyreloven, at intet ministerium – hverken dansk eller færøsk – kan påtage sig rollen som definitiv fortolkningsmyndighed.
Svar
Jeg kan bekræfte, at både det færøske landsstyre og regeringen efter § 6, stk. 2, i hjemmestyreloven har mulighed for at forelægge tvivlspørgsmål om det færøske hjemmestyres kompetence i forhold til rigsmyndighederne for det i § 6, stk. 2, beskrevne nævn.
Dette nævn består af to af regeringen og to af det færøske landstyre valgte medlemmer samt tre af Højesterets præsident udpegede højesteretsdommere, af hvilke den ene udpeges som formand.
Spørgsmål forelagt for det pågældende nævn afgøres i enighed mellem nævnsmedlemmerne udpeget af det færøske landstyre og af regeringen. Opnås ikke enighed mellem disse medlemmer, afgøres spørgsmålet af de 3 højesteretsdommere.
Adgangen til at forelægge spørgsmål for det pågældende nævn ændrer ikke på, at de danske myndigheder er ansvarlige for gennemførelsen af love som er vedtaget i Folketinget, herunder lovenes fortolkning.
Træffer det pågældende nævn afgørelser, vil disse naturligvis respekteres af de danske myndigheder.