JAVNAÐARFLOKKURIN OG KRUKKAN Á FÓLKATINGI

Sjúrður Skaale er farin at gera burtur av sær um Tjóðveldi á fólkatingi og sigur seg harmast um, at Tjóðveldi ikki vil lima seg inn í onkran danskan flokk, men brúkar sítt mandat til at fremja føroysk áhugamál.

Sjálvur hevur hann longu forlovað seg við Mette Frederiksen, tí ”javnaðarhugsjónin er størri enn nakað land,” sum hann sigur, og tann ”sosialdemokratiska familjan” kemur fram um alt.

So vita vit tað.

HÆKKAR BLOKKIN SJÁLVUR
Í einum politiskum flikk flakki roynir hann at grundgeva fyri, at føroyskir fólkatingsmenn mugu leggja alla politiska sannføring til viks og ikki samráðast um stórar politiskar linjur, tí tað skal bara landsstýrið.

Men hetta er sjálvandi ikki galdandi fyri Sjúrð sjálvan, sum stútt og støðugt hevur drigið danskar pengar til Føroya uttan um Føroya landsstýri, ið fastfrysti blokkin hetta løgtingsvalskeiðið – enntá við Javnaðarflokkinum á odda í Tinganesi.

Okkara politikki sleppur hann so ikki at stýra. Umboð fyri Tjóðveldi brúka sína støðu at vinna Føroyum eina frælsari støðu, tí hetta álitið hava vit fingið frá veljarunum, og fáa vit álitið aftur, halda vit fram við tí.

LUTAKAST Í KRUKKUNI
Javnaðarflokkurin kundi annars hugt aftur í tíðina, tá hansara egna fólkatingsumboð typti alla ta donsku politisku skipanina í sambandi við tingformansvalið í 1998, so ein kinesisk krukka mátti á borðið at avgera leikin við lutakasti.

Umboðið hjá Javnaðarflokkinum protesteraði tá ímóti sínum egna danska móðurflokki – vegna føroysk áhugamál. Í krukkuna máttu nøvnini á vinstramanninum, Ivar Hansen, og sosialdemokratinum, Birthe Weiss, og vinstramaðurin vann.

Danskir veljarar fataðu seansuna sum ein glantrileik, men nógvir føroyingar mundu halda, at Jóannes Eidesgaard vísti stórt mansmót, tá hann stóð við sítt vegna føroysk áhugamál.

UMBOÐA FØROYSK ÁHUGAMÁL
Støðan hjá Tjóðveldi er líka greið sum tann hjá Jóannesi ta løtuna. Vit umboða føroysk áhugamál og stremba eftir einum sjálvbjargnum og sjálvstøðugum Føroyum – heima, á fólkatingi og um allan heim.

Tá komið er á mál, er ongin danskur blokkur eftir í føroyska búskapinum, og fólkatingsumboðini eru avtikin, tí føroyskur politikkur verður rikin úr Føroyum.

Sjúrði nýtist tá ikki at missa svøvnin av spurninginum um, hvussu hann skal stýra javnaðarjolluni, ið hongur aftur úr skútuni hjá donsku sosialdemokratunum. Tá skal hann bara hugsavna seg um at menna tær sjálvstøðugu Føroyar.

Føroyar betur fyri enn nakrantíð

Ongantíð í søguni hava Føroyar fíggjarliga verið so sjálvbjargnar sum nú, og stundin er tí komin til, at Føroyar og Danmark umskipa sítt samband – sum sjálvstøðug lond, segði Magni Arge á fólkatingi í dag

Der var en gang – for nok så mange år siden – at den danske statskasse havde svært ved at finde penge til driften af statens etater på Færøerne. Amtmand Hilbert løste problemet ved at låne penge af Føroya Banki, hvis likvide beholdning bugnede på grund af en stor opsparing fra færingerne.

Vi er tilbage i tiden under anden verdenskrig. Da krigen sluttede, og den danske stat forsøgte at rulle tilbage den lovgivende og udøvende magt over egne forhold, som Færøerne havde opbygget gennem adskillelsen fra Danmark, havde færingerne selvbevidsthed nok til at takke nej og vælge selvstændighedens vej.

Det blev starten på et langt livtag mellem Færøerne og Danmark, som i bund og grund har handlet om herredømmet over øerne.

Hjemmestyreloven var et resultat af denne tvekamp. Statsministeriets udsending på Færøerne – Niels Arup - anbefalede også, at den danske stat tog alskens midler i brug for at få færingerne til at nærme sig Danmark igen og acceptere enhedsstaten Danmarks overherredømme.

Nogle af dem var nok så snedige - blandt andet mere frekvente royale besøg og rundhåndet uddeling af ridderkors og andre ordener. Der kom også flere penge på bordet, som efterhånden flød ind i den offentlige færøske økonomi og skabte en voksende afhængighed af overførsler fra den danske stat.

Overførslerne antog kun godt og vel en promille af det danske statsbudget, men på et tidspunkt svarede det til 20–25 % af de samlede udgifter på landsstyrets budget og havde derfor en stærk vanedannende påvirkning på adfærden i færøsk politik.

I en republikaners optik sikrede den danske stat sig således fortsat herredømme over Færøerne og tilhørende havterritorium, som er dobbelt så stort som det danske - for én promille af det danske statsbudget. Købmandsskabet fornægter sig ikke, og det kan vi godt lære noget af. For en tilsvarende handel fra færøsk side ville betyde, at en man investerede seks millioner kroner og til gengæld fik kontrol over et område på størrelse med Storbritannien.

Viljen til at stå på egne ben

Men intet af dette har nogensinde formået at kvæle den færøske vilje til at stå på egne ben og være herrer i eget hus.

Med en ukuelig vilje har det færøske folk støt og stædigt kæmpet for sin egen selvstændige eksistens blandt andre nationer.

Blokstøtten blev ensidigt reduceret med en tredjedel tilbage i 2001 fra en milliard og fastfrosset på det nuværende niveau på 642 millioner.

Det ene område efter det andet er blevet hjemtaget, og nu tynder det alvorligt ud i dem der genstår.

Færøsk sprog og kultur har blomstret gennem årene. Infrastrukturen er revolutioneret og tåler sammenligning med de mest moderne i verden. Uddannelsesniveauet er blandt de højeste i verden, og det færøske universitet frister flere unge færinger til at bruge sine mest dynamiske år på øerne.

Selv om vi har store udfordringer – som de fleste andre nationer – på de tunge områder som den sociale sektor og helseydelser, kan vi konstatere en befolkningstilvækst på 1,5% om året de senere år og en gennemsnitslevealder, som er højere end i Danmark. Den ligger på 82,3 år imod 80,9 år i Danmark.

Arbejdsløshed kender vi ikke til for tiden, for der investeres betydeligt i de primære erhverv, og befolkningsvæksten sætter yderligere krav til udbygning af samfundet. Vi har faktisk formået at omfavne den globale udfordring med vores voksende eksport til alverdens lande og ser nu også en turisme i stærk vækst.

Resultaterne blinker også på de økonomiske lystavler. Der budgetteres med et overskud på knap 400 millioner på statens finanser i 2019, og holder det stik, har vi samlet op et overskud på 1,3 milliard over fire år.

De færøske kommuner har ingen nettogæld, og statens nettogæld på 1,1 milliard kroner svarer til 5% af det færøske BNP.

Nok så vigtigt er det også, at den fastfrosne blokstøtte fra Danmark er reduceret til cirka 7% af de samlede offentlige indtægter, og bruttonationalindkomsten per indbygger ligger på samme niveau som i Danmark og andre nordiske lande.

Vi har således formået at etablere et selvbærende økonomisk fundament igen. Selvfølgelig har der været nogle ture ud i tovene undervejs, men det ser fornuftigt ud. Fordi væksten bygger ikke på lånefinansiering. Hverken for det offentlige eller det private, da opsparingen har været solid i begge sektorer i løbet af de sidste år.

Vi skal ikke tilbage til tilstandene med økonomisk afhængighed, hvor andre samfund får afgørende indflydelse på vores egne dispositioner. Tværtimod skal vi aktivt fortsætte den økonomiske fundamentering og fortsætte med afviklingen af blokstøtten.

Lige børn leger bedst

Men den positive økonomiske udvikling afspejles ikke i den formelle politiske magtfordeling mellem Danmark og Færøerne. Her trives stadigvæk en postkolonial opfattelse af dansk overherredømme, som udadtil forsvares i en særdeles trang fortolkning af grundlovens rammer.

Overherredømmet udmøntes kontant, når færøske myndigheder betræder de bonede gulve i globale sammenhænge. Her må man nøjes med at præsentere sig som repræsentant for ”Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne”.

Det er en skam, for der kan bygges op et langt mere perspektivrigt og tillidsfuldt forhold mellem landene, hvis vi sammen søger at skabe rummelige rammer, der bygger på gensidig respekt for hinandens suverænitet.

DIIS holdt sidste uge en spændende konference om moderniseringen af forholdet mellem landene i Nordatlanten og Danmark - blandt andet med inspiration fra personalunionen, som blev indgået i 1918 mellem Danmark og Island.

Eksperterne sagde, at det kunne lade sig gøre dengang, fordi Island var ikke økonomisk afhængig af Danmark, og de havde en skare af uddannede islændinge, som var kompetente til at løse de nye opgaver. Men det hang også sammen med viljen fra begge sider til at indgå aftalen

Vi er samme sted, som Island var dengang – bare langt mere velstående. Og vi skal videre på vores rejse ud ad selvstændighedens vej.

Selvfølgelig kommer udenrigspolitisk manøvrerum, international anerkendelse af retten til selvbestemmelse og princippet om uigenkaldelighed – det at lovgivningsmagt ikke kan tilbagekaldes ensidigt - at veje tungt fremover.

Det kan løses som enkeltstående forandringer. Men det løses i sin helhed endnu bedre gennem en aftale om personalunion, som både omfatter samarbejde og selvstændighed.

Selvom den betyder farvel til blokstøtte og folketingsmedlemmer, kan vi fortsætte og udvikle relationer omkring udenrigs- og forsvarspolitik, forskning og uddannelse, helse og miljø, handel og økonomi, monetære- og retsinstanser og ikke mindst kultur og mennesker – men nu på et jævnbyrdigt grundlag, hvor der ikke forventes andet end gensidig respekt og indsats til fælles gavn.

Så jeg anbefaler nuværende og kommende regering at give slip på konservative grundlovsfortolkninger og fokusere på at udvikle et respektfuldt og tidssvarende samarbejde mellem landene - og efterlade den gamle Niels Arup-model i historiebøgerne, hvor den hører hjemme.

Ovenpå denne ydmyge opfordring vil jeg ønske jer allesammen glædelig jul og godt nytår!

Ræði á fiskivinnu- og handilspolitikki

Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi 2019-2020

Jeg har et par nedslagspunkter i den udenrigspolitiske strategi, som jeg ønsker at kommentere på.

Det vil nok ikke overraske nogen, at den første del handler om et afsnit, der lyder således:

”Både Færøerne og Grønland ønsker en større indsigt og inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Det stiller nye krav til den måde, som vi samarbejder på i rigsfællesskabet, og regeringen lægger vægt på en god dialog med Grønland og Færøerne. ”

Jeg sætter pris på, at regeringen har sat det på dagsordenen og håber selvfølgelig også at den “gode dialog” fører til en “ny måde at samarbejde på”, som der lægges op til her.

Men der står ikke noget konkret om, hvad det så er for en nyskabelse der måtte være på vej. Ikke andet end at vi ønsker større indsigt og inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, og at regeringen lægger vægt på en god dialog.

Danmarks handelspolitiske prioriteter

Men jeg kan læse noget om, hvilke prioriteter man har handelspolitisk i Danmark.

I strategipapiret skriver udenrigsministeren om Danmarks forhold til EU:

”....EU er den afgørende platform for dansk interessevaretagelse i Europa og globalt. EU´s frihandelsaftaler skaber muligheder for danske virksomheder, som vi ikke selv kunne opnå.....

...EU skal blive ved med at sætte et eksempel globalt....fortsætte med  at indgå ambitiøse frihandelsaftaler med lande fra alle dele af verden. Det skaber vækst....i Danmark....og indflydelse....gælder også for den kommende aftale med Storbritannien...”

Jeg har fuld forståelse for Danmarks strategi på dette felt. Den gælder bare ikke for Færøerne, for vi er ikke medlemmer af EU og har derfor hverken indflydelse eller gavn af de aftaler, som EU indgår på vegne af sine medlemslande.

Danmarks medlemskab betyder, at både fiskeripolitik og handelspolitik varetages centralt af EU i Bruxelles, og erfaringen viser, at hvis der opstår modsætningsforhold mellem EU’s interesser og Færøernes interesser, så er loyaliteten overfor EU større end loyaliteten overfor “det såkaldte Rigsfællesskabs” interesser.

Det så vi blandt andet ved makrelstriden i 2013 og 2014, da Danmark lukkede sine havne for færøske eksport, hvis nogen skulle have glemt det.

Heldigvis blev embargoen hævet, men vi er stadigvæk i “rough water”, hvad angår aftaler om adgang til pelagiske fiskebestande i Nordatlanten. Store værdier og stærke interesser er i spil, og der pågår en konstant kamp for at holde fast i vore rettigheder. Brexit dimensionen gør det heller ikke mere overskueligt.

Færøernes handelspolitiske interesser

Færøerne har brug for helt suveræne beføjelser til at forhandle og indgå aftaler på fiskeriområdet – ikke kun på bilateralt niveau, som vi gør nu - men også når det handler om flerstatslige aftaler, hvor vi i dag begrænses af en del og hersk klausul om, at Færøerne og Grønland skal være enige, før “kongeriget Danmark” kan bruge sin stemme i sådanne fora.

Det er kun os selv, som har Færøernes interesser som første prioritet. Ikke fordi jeg nødvendigvis skal forklejne den danske regerings, folketings og administrations vilje til at støtte færøske synspunkter, men de ligger bare langt nede på prioriteringslisten.

På det handelspolitiske område har vi lige så stort behov for adgang til det globale marked, som alle andre lande. For vi handler hver dag og hvert minut kloden rundt for at afsætte de 700 – 800 tusind tons fisk vi har fanget eller opdrættet.

En ny aftalemodel

Vi har ikke muligheder for at bruge de aftaler EU indgår på vegne af Danmark, men vi kan heller ikke deltage på jævne vilkår med andre lande i handelspolitiske forum, som for eksempel EFTA eller WTO, fordi Kongeriget Danmark kun kan tale med en røst – og den røst er allerede deponeret i EU.

Vores økonomi, vores velfærd og vores samfundsmodel bygger på vores evne til at udnytte havets ressourcer bæredygtigt og omsætte den til varer, som vi sælger på markeder både nær og fjern.

Færøerne har derfor brug for fuld manøvredygtighed på disse områder, så vi kan tage ordentlig vare på vores interesser indenfor fiskeri og handel.

Det er ikke nok med indsigt og inddragelse og god dialog.

Det handler om selvstændigt at kunne indgå aftaler med andre lande, hvad enten det er bilateralt, multilateralt eller af international karakter.

For at komme udenrigsministeren i forkøbet, når han vil svare, at vi kan ikke flytte os længere end hvad grundlovens rammer tillader, så mener jeg, at vi straks skal gå i gang med en forhandling om at etablere en ny samarbejdsmodel, som kunne bygge på den kendte model mellem Danmark og Island fra 1918. Så får vi løsnet de grundlovens snævre bånd og designe en værdig samarbejdsmodel, som er rummelig nok til at vi kan møde de udfordringer, som vi har i vores samtid.

Verdensmål og klimaændringer i havet

Jeg var glad for at læse, at verdensmålene indgår strategisk i udenrigspolitikken, som en ambitiøs og central global ramme frem mod 2030. Det er måske den vigtigste dagsorden, som er sat de sidste mange år.

Jeg er enig i, at det haster at få tiltag sat i værk mod bl.a. klimaændringer, og finde ud af, hvordan vi takler konsekvenserne, som allerede indfinder sig.

I de Nordatlantiske og arktiske egne, er der tegn på at ikke bare isen smelter, men også at havets temperatur ændrer sig, som kan medføre kolossale ændringer for livsvilkårene.

Jeg har forstået, at der i Norge er kommet en rapport, hvor man anslår, at ændringer i havets temperatur kan føre til, at torskebestanden i Barentshavet decimeres og skaber et tomrum svarende til 2 milliarder euro i norsk økonomi. Årsagen er den store CO2 udledning som leder til forsyring af havet og temperaturstigning.

Allerede nu oplever vi også, at der findes plastik i mange fugle og fisk, så der er stort behov for at nå i mål hurtigt med tiltag, der kan begrænse forurening, som har voldsomme konsekvenser for livet i og omkring havet. Det er vigtigt, at vi bruger det arktiske forum til at presse på med klima tiltag for at imødegå disse udfordringer.

Værne om demokratiske værdier

Jeg værdsætter højt udtalelser i strategipapiret som, at demokratiske og basale menneskerettigheder ikke er en naturlov, men noget hver generation skal kæmpe for, men noget større modsætning er i udtalelser, som at ”EU er et fællesskab af lande, der grundlæggende deler de samme værdier....” og at ”basale retsstatsprincipper udfordres i EU... ”

Jeg har svært ved at forstå, at nordiske lande er fuldstændig tavse om fængslingerne af parlamentarikere i Spanien uden dom. Det har for nogens vedkommende stået på i mere ned et år nu og de har ikke haft muligheden for at forsvare sig i en retssal.

Der er godt nok stillet i udsigt, at de kommer for retten i januar måned, hvor de bliver anklaget for væbnet oprør og ufred med krav om alt fra 17 til 25 års fængsel for deres politiske virke, som byggede på ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.

Hver gang jeg har spurgt om regeringens holdning, mødes man med samme svar: ”Det er et internt spansk anliggende, så vi har ingen mening. ”

Sådan gik det ikke i Tyskland, da Puigdemont blev arresteret efter begæring fra spanske myndigheder og krævet udleveret til domsforfølgelse i Spanien.

Da måtte den tyske domstol tage stilling til, om Puigdemont var skyldig i væbnet oprør, så han kunne udleveres til retsforfølgelse.

Og svaret var nej, han havde ikke skyldig i sådanne forseelser i forhold til gældende lov i Tyskland.

Jeg appellerer til udenrigsministeren om at eksplicit udtrykke sin interesse i, at den forestående retssag mod bl.a. daværende parlamentsformand, Carme Forcadell, bygger på fælles europæiske retsstatsprincippier og menneskerettigheder, så hun og de andre anklagede får ordentlige vilkår for at føre sit forsvar.

Alle de pæne ord om demokrati under pres, og fælles værdier får kun valør, hvis man også sætter handling bag ordene.

Røða hildin á Fólkatingi 22. novembur 2018

Politistøðin á fólkating

Málið um útboð og umbygging av nýggjari politistøð er tikið upp á politiskum stigi í fólkatinginum

Magni Arge, fólkatingsmaður, spyr Ole Birk Olesen, ráðharra, um tað ikki var skilabetri at bjóða arbeiðið út í Føroyum eftir føroyskari lóg heldur enn í Danmark eftir ES reglum. Hann spyr Ole Birk Olesen um tað ikki hevði verið ein fyrimunur, tí so høvdu føroysk feløg boðið uppá arbeiðið, byggingin hevði verið bíligari og meira lá eftir í Føroyum. Ole Birk Olesen skal svara spurninginum í seinasta lagi mikudagin í næstu viku.

Magni Arge vísir til, at var arbeiðið boðið út í Føroyum og skipað eftir føroyskari lóg, reglum og mannagongdum, so høvdu føroysk feløg boðið uppá umbyggingina.

Lisitatiónin var í Danmark eftir danskari lóg og ES reglum, og tí minkaði áhugin hjá føroyskum byggifyritøkum at søkja um undangóðkenning at sleppa at bjóða upp á arbeiðið. Av hesi somu orsøk var hetta eisini mett sum ein ótrygg verkætlan, og tað, saman við at útboðið ikki varð skipað í samsvari við føroysku útboðslógina, helt føroyskum byggifeløgum frá at geva boð uppá arbeiðið.

Í skrivinum til Fíggjarnevndina hjá fólkatinginum, har biðið verður um fleiri pengar til politistøðina, sigur Ole Birk Olesen, ráðharri, at fyri upprunaliga útboðið, vórðu veitarar í Føroyum gjørdir varugir við verkætlanina. 

Millum annað var kunningarfundur í Havn við tí endamáli at fáa veitarar á staðnum at vera við, "dog uden held", stendur í fíggjarnevndarskjalinum.

Danska byggifelagið Ommen og Møller fekk arbeiðið at gera politistøðina í gamla bankabygninginum við Húsagøtu í Havn, tó við teirri treyt, at fíggjarnevndin játtar fleiri pengar til byggingina..

Spurningurin er viðheftur:

Fyrispurningur

§ 20-spørgsmål S 145 til Ole Birk Olesen (KF)

Mener ministeren, at det var hensigtsmæssigt at sende udbygningen af politistationen i Tórshavn i udbud efter EU regler i Danmark, i stedet for at udbyde den efter færøske love og regler i Færøerne, da udbudsmåden medførte, at lokale og interesserede aktører trak sig på grund af usikkerhed omkring regler og omkostninger forbundet med et EU udbud, at staten fik påført større omkostninger, og at Færøerne mistede værdiskabning i færøske virksomheder?

Begrundelse

I aktstykke 12 angiver Transport-, bygnings- og boligministeren den 16. oktober 2018, at ombygningen af hovedpolitistationen på Færøerne har været i EU-udbud. Der redegøres også for, at man forventer, at byggeomkostninger vil overstige det oprindeligt antagne beløb med 30 millioner, og man angiver, at det skyldes manglende interesse blandt færøske virksomheder, som ville have lavere omkostninger, da udenlandske og danske virksomheder har en del ekstraomkostninger i forbindelse med etablering på Færøerne. Det, som ministeren ikke oplyser, er, at i forbindelse med arbejdet med at bygge hovedpolitistationen på Færøerne valgte de danske myndigheder at sende ombygningen i EUudbud i Danmark, i stedet for at byde det ud i Færøerne efter den færøske licitiationslov. Det er almindelig kendt i Færøerne, at flere entreprenører viste interesse, men trak sig, da man var usikker på krav og risiko i forbindelse med et EU-udbud. En færøsk virksomhed blev prækvalificeret, som i øvrigt har stået for langt mere krævende opgave end denne, men valgte også at trække sig på grund af uklare regler og risikofaktorer i forbindelse med licitationsreglerne i EU.

Fyrispurningur:

https://www.tjodveldi.dk/spurningar/2018/10/25/-20-sprgsml-s-145-om-at-sende-udbygningen-af-politistationen-i-trshavn-i-udbud

Skrivið til fíggjarnevndina:

https://www.ft.dk/samling/20181/aktstykke/Aktstk.12/1954351.pdf

Mynd: Kringvarp Føroya

Myndarøð: Puigdemont fekk hjartaliga móttøku

”Hetta er ein ein heilt serstøk uppliving fyri meg,” segði Carles Puigdemont, tá hann tók orðið  aftaná kórið Tarira hevði sungið tveir katalanskar sangir á framúr føroysk-katalanska mentanartiltakinum í Finsen, sum Unga Tjóðveldi skipaði fyri. ”Eg sleppi ikki heim at lurta eftir katalanskum kórsangi og uppliva mentanartiltøk í heimbýnum. Men her í Føroyum – her eg kenni meg frían -  sleppi eg eisini at lurta eftir vøkrum katalanskum sangi. Eg havi ikki orð fyri mínum kenslum hesa løtuna.”

Dagin fyri - fríggjadagin 12. oktober - skipaði Tjóðveldi fyri ráðstevnu um sjálvsavgerðarrætt í Norðurlandahúsinum, har umboð úr Ný Kaledonia, Skotlandi, Katalonia og Føroyar vóru við.

Høvuðsrøðari var Carles Puigdemont, sum spanskir myndugleikar í 2017 settu frá sum forseta í Katalonia.
Ráðstevnan varð hildin, meðan níggju katalanskir politikarar sita fongsaðir uttan rættarsókn, og sjey aðrir liva í útlegd í Evropa.

Carles Puigdemont segði, at grundleggjandi mannarættindi verða stigin undir fót í Spania, og at rætturin hjá katalanum at nýta sín sjálvsavgerðarrætt verður brotin.
Á ráðstevnuni kom fram, at verandi statir í Evropa tykjast ikki longur at virða tjóðskaparliga sjálvsavgerðarrættin hjá tjóðum, eins og teir gjørdu eftir fyrra heimsbardaga, seinna heimsbardaga og í sambandi við, at Sovjetsamveldið datt sundur.

Tí skal áhaldandi stríðast fyri hesum rætti á øllum mótum. Og tað ger Tjóðveldi.

Áhugin í Føroyum fyri spurninginum er stórur. Tað vísti uppmøtingin í Skálanum í Norðurlandahúsinum, sum var meira enn fullsettur.

Í sambandi við ráðstevnuna vitjaðu útlendsku gestirnir fleiri staðni í Føroyum. Móttøkan var hjartalig allastaðni, og gestirnir takkaðu inniliga fyri stóra gestablídnið.

Takksamir vóru gestirnir fyri móttøkuna í løgtinginum, á ráðhúsinum í Havn, í Tinganesi,  í Kirkjubø, í Áarstovu, hjá FSF til landsdyst á Tórsvølli og hugnaligu løturnar í Gøtu, har hópur av fólki var komin saman til marknaðartiltak á Fiskvirkinum. Páll Gregersen nýtti høvi at siga frá um saltfiskin, sum katalanum dáma so væl, Árant vísti fram fornminnir og segði søguna um Trónd, meðan borgarstjórin beyð til miðmála og Osbjørn greiddi frá nýggju ráðhúsinum.

Sunnumorgunin vóru gestirnir í Gásadali, í Bø og vitjaðu hjá Hiddenfjord.

Fjølmiðlarnir gjørdu nógv burtur úr vitjanini, og í allar mátar vórðu útlendsku gestirnir viðfarnir við virðing. Hugvekjandi var m.a. drúgva samrøðan við Puigdemont í Sosialinum.

Treyðugt so onkur hevur ilskast, men fyri tað mesta eru tær viðmerkingarnar runnar úr donskum blekki. Men tað er sovorðið, sum henda kann.

Magni Arge, fólkatingsmaður hjá Tjóðveldi

Her ein myndarøð frá døgunum, meðan ráðstevnan var:             

Framløgur frá ráðstevnu um tjóðskaparligan sjálvsavgerðarrætt

12. oktobur 2018 skipaði Tjóðveldi fyri altjóða ráðstevnu um tjóðskaparligan sjálvsavgerðarrætt í 21. øld í Norðurlandahúsinum.  

Á ráðstevnuni varð skift orð um støðuna í ymsu londunum. Høgni Hoydal, formaður í Tjóðveldi, byrjaði við at umrøða stigini Føroyar eiga at taka, nú 70 ár eru liðin, síðan heimastýrislógin varð sett í gildi. Úr Skotlandi hoyrdu vit Kenneth Gibson, lim í skotska parlamentinum siga frá støðuni í Skotlandi, og úr Ný Kaledonia greiddi leiðarin fyri tjóskaparrørsluna, Daniel Goa, um fólkaatkvøðuni 4. novembur og hvønn leiklut Frakland og ST hava í tilgonguni.

Fyrrverandi forsetin í Katalonia, Carles Puigdemont, lýsti politisku støðuna í Katalonia í dag, og hvønn týdning hon hevur fyri fólkaræðið í Evropa.

Tiltakið endaði við pallborð við teimum 4 umboðunum.

Magni Arge, fókatingsmaður hjá Tjóðveldi, var orðstýrari.

Til ber at hoyra framløgurnar her:

Magni Arge

Høgni Hoydal

Kenneth Gibson

Daniel Goa

Carles Puigdemont

Tiltak: Sjálvsavgerðarrættur í Norðurlandahúsinum 12. oktobur

Altjóða ráðstevna um tjóðskaparligan sjálvsavgerðarrætt

Luttakarar úr Skotlandi, Katalonia, Ný Kaledonia og Føroyum verða við, tá Tjóðveldi fríggjadagin 12. oktober skipar fyri ráðstevnu í Norðurlandahúsinum um tjóðskaparligan sjálvsavgerðarrætt í 21. øld.

Rætturin hjá tjóðum at skipa seg sum fullveldi er støðugt á breddanum kring heimin, og í Ný Kaledonia verður fólkaatkvøða um sjálvstøðu frá Fraklandi 4. november.

Í Katalonia fór spanska stjórnin harðliga fram, tá katalanska fólkið á fólkaatkvøðu 1. oktober í 2017 skuldi siga sína hugsan um framtíðarstøðuna hjá Katalonia. Fleiri politikarar vórðu settir fastir og sita enn í fongsli uttan dóm. Aðrir hava funnið sær friðskjól í øðrum evropeiskum londum og halda fram at tala fyri sínum politisku sjónarmiðum um framtíðina hjá Katalonia.

Í Skotlandi var fólkaatkvøða í 2014 um at skipa Skotland sum fullveldi. Ein lítil meiriluti var fyri at varðveita sambandið við Stórabretland tá, men síðan Brexit gjørdist veruleiki, eru ætlanir um eina nýggja fólkaatkvøðu komnar á breddan. 

Føroyingar lúka allar treytir at vera ein tjóð við ómissandi sjálvsavgerðarrætti. Hetta hava danskir forsætisráðharrar eisini ofta sagt, men staðfest er hetta fólkatingsvalskeiðið, at Danmark hevur ongantíð viðurkent hendan rættin mótvegis Sameindum Tjóðum.

Á ráðstevnuni verður skift orð um støðuna í ymsu londunum. Úr Ný Kaladonia kemur leiðarin fyri tjóðskaparrørsluna, Daniel Goa, at greiða frá fólkaatkvøðuni 4. november og hvønn leiklut Frakland og ST hava í tilgongdini. Úr Skotlandi kemur tingmaðurin, Kenneth Gibson, at siga frá støðuni har.

Fyrrverðandi forsetin í Katalonia, Carles Puigdemont fer at lýsa politisku støðuna í Katalonia í dag, og hvønn týdning hon hevur fyri fólkaræðið í Evropa. Høgni Hoydal, formaður í Tjóðveldi, fer at leggja fyri og umrøða stigini, Føroyar eiga at taka, nú 70 ár eru liðin, síðan heimastýrislógin varð sett í gildi.

Atgongdin til ráðstevnuna er ókeypis. Ráðstevnan byrjar kl. 13.15 fríggjadagin 12. oktober í Skálanum í Norðurlandahúsinum. 

Orðstýrari verður Magni Arge, fólkatingsmaður hjá Tjóðveldi.

Les meir her:

https://www.facebook.com/events/250851162294838/

Politikkur í Arktis snýr seg um fólk og vælferð

Redegørelse om samarbejde i Arktis

Først vil jeg takke udenrigsministeren for redegørelsen og muligheden for om arktiske forhold.

Jeg må dog indrømme, at rapportens form bærer præg af at være et resumé fra embedsfolk om hvad der sker i forskellige samarbejdsforum tilknyttet Arktis på operationel basis.

Men politik og visioner er der iøvrigt ikke så meget af, og derfor ser vi heller ikke de store politiske penselstrøg i oplægget.

Jeg vil dog straks kvittere for fokuset på at holde fast i Arktis som et lavspændingsområde. Det er en umådelig betydningsfuld ambition, og glædeligt at også de store nationer – ihvertfald indtil videre – medvirker til at opfylde den dagsorden.

Vi ved godt, at Arktis udvikler sig som et af de geopolitiske brændpunkter i verden i takt med at isen smelter, og både hav- og landområde bliver mere tilgængeligt. Det skaber stor interesse – ikke kun blandt landene som grænser til Arktis – men også andre lande, som ser muligheder i nye transportmønstre og udnyttelse af naturresourcer.

Befolkningen skal omstille sig fra en tilværelse i verdens udkant og rykke ind i en tilværelse, som kan udvikle sig til en politisk smeltedigel.

Vi har jo set fornylig, at Danmark – allerhelst i forståelse med USA – gik aktivt ind i lufthavnsprojekterne for at afværge kinesisk involvering og dominans på det felt. Så det handler ikke kun om arbejdsgrupper og klima, men altså også om et geopolitisk kapløb om indflydelse i regionen.

Det er udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold, som også Grønland og Færøerne helt naturligt vil forholde sig til. Det er jo vores eksistens som påvirkes af det. Derfor kan det også virke lidt påtaget, når der i starten af rapporten understreges at forholdene mellem Danmark og Grønland og Færøerne vil blive behandlet i et andet forum – hvem skal sige – det vil vi ikke blande ind i denne debat. Men det kan jo ikke undgås.

Den geopolitiske interesse blandt andre nationer og aktører skaber således nye muligheder og trusler i forhold til eksistensen i Arktis.

Det er selvfølgelig positivt, når flere vil deltage i forskning og udbedringer af forskellig slags. Men det er ikke nok at poste penge i projekter, som har videnskabelig karakter, eller har til formål at styrke enkelte udenforstående landes og organisationers interesse.  

For os som bor oppe nordpå handler arktisk politik først og fremmest om folkene som bor i området og deres velfærd.

De påvirkes i høj grad af store klimatiske ændringer, som har stor indvirkning på samspillet mellem menneske og natur.

Havenes forurening

Tilbagetrækninge af isen kan man følge med i med det blotte øje. Det der foregår under havoverfladen er ikke så øjensynligt, men klimændringerne påvirker også temperaturen i havet, strømforhold og gennemstrøminingen af koldt vand fra arktis og sydover og koldt vand nordover.

Vi ved endnu ikke i hvor høj grad det kan påvirke livet i havet på vore kanter, men har det negative følger, så er det alvorligt for Færøerne, Grønland og andre dele af arktis, hvor livet i havet i høj grad danner livsgrundalget for befolkningen.

Derfor er forurening af havene og opvarmningen af planeten en trussel som må imødegås. Og det gør vi ikke alene, men kun sammen med de lande, som har store CO2 fodaftryk og leder store mængder af plastik og andre farlige affaldsstoffer i havene.

Vi har brug for en fælles indsats, så vi overalt på kloden retter ind til en mere bæredygtig omgang med naturen. Og en mere  bæredygtig udnyttelse af verdens resourcer.

Verdensmål

Det leder mig ind på verdensmålene, som er omtalt et par gange i rapporten. Jeg synes det vil være helt naturligt fremover at kalibrere indsatsen i Arktis i forhold til verdensmålene, for den handler netop om at finde den nødvendige bæredygtige balance mellem mennesker og natur, som kan give vores efterkommere nogenlunde samme muligheder for godt liv på denne planet.

Kan vi få aktørerne til at løfte i samlet flok og måle på vores resultater, så vi kan se om der virkelig sker en fremdrift og ikke bare holde os til luftige strøtanker.

Det vil være et fint udgangspunkt at identificere de mål, som folket i Arktis prioriterer højest. For vi kommer ingen vegne med dette, hvis ikke de arktiske aktører selv leder indsatsen.

Verdensmålene om klima, uddannelse, bæredygtig udvikling af erhvervsliv og havet er særdeles relevante.

Den blå økonomi – eller Blue Growth – ligger lige for, og her har vi flere udviklingsmuligheder og forbedringspotentialer. Shipping og krydstogtaktivitet er to af slagsen, som i høj grad kræver agtpågivenhed, så det sker under kontrolerede former, der også gavner de arktiske områder. 

Da der kan blive tale om massive størrelser af skibe og antal passagerer ombord, så skal der af sikkerhedshensyn også udvikles en model for redningstjeneste der kan stå mål med trafikken.

Det tror jeg ikke det relativt tyndt befolkede område i Arktis er i stand til at betale for alene, men hvorfor skal de også det, når det for det meste hadler om transit- eller turisttrafik, som har sit hjemsted andre steder end i arktis?

Man kunne forestille sig en form for afgift i forhold til tilbagelagt afstand i arktisk farvand, som indgår til finansiering af overvågning og redningstjeneste. Systemet er kendt fra luftfarten hvor alle betaler en luftrumsafgift, som bidrager til redningstjeneste.

De største potentialer i blå økonomi ligger i fiskeri og opdræt og produkter som udvikles på den baggrund.

Syv hundrede millioner mennesker går sultne i seng hver dag, og vokser verdens befolkning med yderligere to milliarder mennesker indenfor de næste tredive år, så skal der produceres madvarer.

Det bliver svært at fortsætte væksten i madproduktionen på land, men havene er store – dækker 70 % af kloden – og leverer en relativ lille del af madvarerne til verdens befolkning.

Det kan vi gøre noget ved i Nordatlanten, så vi både skaber et bæredygtigt velfærdsgrundlag for folket i Arktis og bidrager til at forsyne verden med mad.

Selvfølgelig skal vi løbende tilpasse vores udnyttelse af ressourcerne, så vi får et optimalt udbytte af blandt andet fiskeressourcer over tid. Men vi kan også udvikle flere produkter, så intet af biomassen går fortabt.

Det vestnordiske samarbejde har vist med eksempler, hvordan marine produkter som sælskind, fiskeskind og tang kan bruges i mode indsutrien, som leder desperat efter måder at nedbringe deres høje forureingsgrad.

På forsøgsstadiet har prosjektet været en kæmpesucces, og nu genstår at udvikle det markedsøkonomisk.

I Færøerne går man forrest i udviklingen af bæredygtig lakseopdræt, som i høj grad forholder sig til både bæredygtighed og verdensmål. Samtidig har vi gang i en spirende tangopdræt, som på længere sigt kan udvikle sig til regulære tangskove der både kan reducere CO2 udslip og bidrage med mad, medicin, kosmetik, foder og andre produkter.

Lad os se flere erhversmæssige nybrud, som tjener det arktiske område og det arktiske folk.

Men det hele er nytteløst hvis markeder som USA og EU stænger produkterne ude, som produceres i Arktis. Det gjorde man efter sælkampagnerne for mange år tilbage, og resultatet er, at mængden af sæler er vokset voldsomt – med flere millioner. Og de fortærer 10 kilo fisk om dagen hver.

Det betyder, at den arktiske befolkning både mistede sin sælfangst, men også at sælerne holder fiskebestandene på et væsentligt lavere niveau end før.

Det koster kassen for den arktiske befolkning og mindre udbud af mad til verdens befolkning. Men det giver nok flere stemmer blandt dem der er vokset op i en by og ikke har andet forhold til kød, end det man får fra en frysedisk i et supermarked.

Færøerne i Arktis

Færinger og færøsk erhverv har i mange mange år arbejdet i det arktiske område. Vi har fisket ved New Foundland og Kanadas kyster, været aktive i fiskeri på forskellig vis i Grønland i 100 år. Startede fiskeri i Island for 150 år siden, og har også fisket i mange år i Barentshavet, ved Jan Mayen og oppe ved Svalbard. Så vidt jeg ved, har færøske fiskere været længere nodpå end nogen andre fiskeskibe nogensinde.

Vi synes der er indgået en fornuftig aftale om Ishavet forleden, som først kan frigives til fiskeri efter en længere prøveperiode (på 16 år mener jeg).

Vi har også fået stadfæstet enighed med Norge og Island om grænsedragningen for kontinentalsoklen nord for Færøeren, som bevirker at vores sokkelområde udvides med 27.000 kvadratkilometer, så det dækker tilsammen 310.000 kvadratkilometer – og den nordligeste spids befinder sig nu nord for polarcirklen.

Lad mig slutte med at sige, at jeg begræder de hindringer som dansk formalisme nogle gange lægger i vejen for en naturlig udvikling af samrbejde mellem færinger, islændinge og grønlændinge. Vi har ikke brug for formalistiske hindringer i en verden der roterer så hurtigt, som den gør idag. Selvfølgelig skal vi også udvikle vores samarbejde. Og det gælder også forholdet mellem Danmark, Færøerne og Grønland.

Det glæder mig til gengæld, at Vestnrodisk Råd har fået observatør status i Arktisk Råd, og jeg håber det politiske samarbejde vil smede os sammen, som en stærk stemme i Arktis fremover. For man kommer ikke udenom, at det er os der lever i det Nordatlantiske og Arktiske område, som skal leve med og af den udvikling der bliver skabt i Arktis.