Af: Magni Arge (T)
Til: Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA)
Dato: 02-05-2019
Samling: 2018-19
Status: Anmeldt
Sagsgang:
Anmeldelse 02-05-2019
Spørgsmålets ordlyd:
Mener udenrigsministeren, at Færøernes indsats og deltagelse i internationalt udviklings- og bistandssamarbejde igennem 12 år nu skal begrænses og kontrolleres af Udenrigsministeriet, fordi regeringen anser Færøernes humanitære indsats for en trussel mod opretholdelse af Danmarks suverænitet på det udenrigspolitiske område?
Skriftlig begrundelse:
Færøerne har deltaget i udviklingssamarbejder og ydet humanitær bistand, siden lov om internationalt udviklingssamarbejde blev vedtaget i 2007. Den nuværende koalition har tredoblet det beskedne budget til 9 mio. kr. og ønsker at indgå partnerskabsaftaler med FN-organisationerne FAO og UNESCO, hvor man har associeret medlemskab som ramme om den fremtidige humanitære bistand og udviklingsindsats. Men i en redegørelse for Lagtinget onsdag sagde den færøske udenrigsminister, Poul Michelsen, at Udenrigsministeriet i Danmark ønsker at begrænse Færøernes handlefrihed på området – angiveligt fordi man i Danmark definerer den humanitære indsats som dansk udenrigspolitik. Spørger ønsker derfor at få belyst, om udenrigsministeren også mener, at den færøske indsats kan resultere i en udhulning af den danske regerings suverænitet på det udenrigspolitiske område og derved også et anslag mod enhedsstaten Danmarks fremtidige eksistens.
Spørgsmål nr. 13 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg:
”I de færøske medier er Løgmansskrivstovan (lagmandens kontor) citeret for at gengive Justitsministeriet for den opfattelse, at Færøernes universitet først skal sende den nye færøske uddannelse til det danske Uddannelses- og Forskningsministerium til vurdering, før Justitsministeriet vil tage stilling til spørgsmålet om ændring af retsplejeloven.
Det formodes at der foreligger en misforståelse her, for faktorernes orden er ikke ligegyldig. Kan ministeren bekræfte, at det er i selve loven og under det lovforberedende arbejde, at administrative myndigheder henter deres sagsbehandlingskriterier, og derfor skal lovgrundlaget tilvejebringes inden sagsbehandlingen og ikke omvendt?”
Svar:
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 11 (Alm. del), som Folketingets Færøudvalg har stillet til justitsministeren den 17. april 2019.
Spørgsmål nr. 12 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg:
”Hvis den eksisterende færøske retsplejelov ikke er tilstrækkeligt lovgrundlag for en anerkendelse af en færøsk juridisk uddannelse som adgangsgivende til advokat- og dommergerningen på lige fod med uddannelser fra andre dele af det danske rige, har Justitsministeriet så ikke en kærkommen anledning til at rette op på denne mangel i forbindelse med, at et udvalg under Justitsministeriet har forberedt en ny retsplejelov for Færøerne siden 2017?
Arbejdet er offentligt blevet omtalt som den mest omfattende retsplejereform på Færøerne de sidste 30 år, så det bør være overkommeligt yderligere at foreslå de nødvendige ændringer i retsplejelovens §§ 42 og 119 således, at de muliggør en sidestilling af en færøsk uddannelse med den danske. Det forekommer helt naturligt regeringen vil virke for, at sidestille en juridisk uddannelse ved det færøske universitet med uddannelserne fra andre universiteter i det danske rige, når man i øvrigt har tilvejebragt lovgrundlag, der muliggør anerkendelse af juridiske uddannelser fra Portugal, Grækenland og Italien i relation til adgang at blive advokatfuldmægtige (jvf. § 135a i den danske retsplejelov).”
Svar:
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 11 (Alm. del), som Folketingets Færøudvalg har stillet til justitsministeren den 17. april 2019.
Spørgsmål 11
Det færøske undervisningsministerium, Mentamálaráðið, har godkendt en færøsk juridisk bacheloruddannelse, der har som formål at udgøre bachelordelen af en fremtidige 5 årige embedsuddannelse i jura ved Færøernes universitet. I denne forbindelse er Løgmansskrivstovan (lagmandens kontor) i de færøske medier blevet citeret for at sige, at det danske Justitsministerium mener, at den færøske embedsuddannelse inden for den nuværende retsplejelov ikke kan sidestilles med tilsvarende juridiske uddannelser fra universiteter i andre dele af det danske rige for så vidt angår adgang til dommer-, anklager- og advokaterhvervet. Kan ministeren redegøre for, om det er Justitsministeriets opfattelse at § 42, stk. 3, i retsplejeloven for Færøerne, som kræver juridisk kandidateksamen for at blive dommer, udelukker, at kandidater uddannede fra universitetet på Færøerne kan være omfattet? Samtidig bedes ministeren redegøre for om, det er korrekt at § 119, stk. 2, nr. 3, i samme lov, som kræver dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen for at opnå bestalling som advokat, dermed også udelukker, at juridiske kandidater fra Færøernes universitet kan få advokatbestalling?
Svar:
1. Det fremgår af den færøske retsplejelovs § 119, stk. 2, nr. 3, at det er et krav for at blive advokat, at man har bestået dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen.
Det fremgår endvidere af den færøske retsplejelovs § 42, stk. 3, at en dommer skal have bestået juridisk kandidateksamen.
Offentlige anklagere skal også have bestået juridisk kandidateksamen, jf. den færøske retsplejelovs § 104.
Disse krav er opfyldt, hvis der er tale om en juridisk bachelor- og kandidateksamen fra et universitet i Danmark, men er ikke opfyldt, hvis enten bacheloreksamen eller kandidateksamen er fra et universitet i udlandet. Da bestemmelserne blev indført, var der ikke en juridisk bachelor- eller kandidateksamen på Færøerne. Det er på den baggrund tvivlsomt, om en færøsk juridisk bachelor- og kandidateksamen vil opfylde kravet.
2. Arbejdsgruppen vedrørende en ny færøsk retsplejelov har afsluttet sit arbejde i foråret 2019, og et udkast til ny retsplejelov for Færøerne blev den 3. april 2019 sendt til udtalelse hos Færøernes Landsstyre og samtidig sendt 3 i offentlig høring. Som det blev oplyst ved besvarelsen af spørgsmål nr. S 783 afventer vi i øjeblikket høringssvarene til lovudkastet, og ved høringsfristens afslutning vil der skulle tages stilling til, om høringssvarene giver anledning til ændringer af lovudkastet. Besvarelsen af spørgsmål nr. S 783 er vedlagt denne besvarelse. Helt generelt er det min opfattelse, at en person med en færøsk jurauddannelse skal stilles som en person med en dansk jurauddannelse, hvis uddannelserne kan sidestilles.
Jeg vil derfor i det videre arbejde med lovudkastet have fokus på, at de to nævnte situationer behandles ens.
Af: Magni Arge (T)
Til: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
Dato: 15-04-2019
Samling: 2018-19
Status: Besvaret, endeligt
Sagsgang:
Anmeldelse 16-04-2019
Endelig besvarelse 24-04-2019
Spørgsmålets ordlyd:
Mener ministeren, at det vil være nødvendigt at tilføje en ændring til retsplejeloven for Færøerne, så en juridisk uddannelse ved det færøske universitet sidestilles med uddannelserne fra andre universiteter i det danske rige?
Skriftlig begrundelse:
Det færøske undervisningsministerium, Mentamálaráðið, har godkendt en færøsk juridisk bacheloruddannelse, der har som formål at udgøre bachelordelen af den fremtidige 5-årige embedsuddannelse ved Færøernes Universitet. I denne forbindelse er Løgmansskrivstovan (lagmandens kontor) i de færøske medier blevet citeret for at sige, at det er det danske Justitsministeriums opfattelse, at den nævnte uddannelse ikke inden for nuværende retsplejelov kan sidestilles med tilsvarende uddannelser fra universiteter i andre dele af det danske rige, for så vidt angår dommer-, anklager- og advokaterhvervet. Hvis den eksisterende færøske retsplejelov ikke har tilstrækkeligt lovgrundlag for en anerkendelse af en færøsk juridisk uddannelse, hvorfor har Justitsministeriet så ikke rådet bod på denne mangel, i anledning af at et udvalg under Justitsministeriet har forberedt en ny retsplejelov for Færøerne siden 2017? Arbejdet er offentligt blevet omtalt som den mest omfattende retsplejereform på Færøerne de sidste 30 år, så det vil være helt naturligt at bruge anledningen til at foreslå de nødvendige ændringer i retsplejelovens §§ 42 og 119, således at de muliggør en sidestilling af en færøsk uddannelse med den danske. Det forekommer til gengæld helt urimeligt, at Danmark ikke vil virke for at sidestille en juridisk uddannelse ved det færøske universitet med uddannelserne fra andre universiteter i det danske rige, når man i øvrigt har tilvejebragt lovgrundlag, der muliggør anerkendelse af juridiske uddannelser fra Portugal, Grækenland og Italien i relation til adgang til at blive advokatfuldmægtige, jf. § 135 a i den danske retsplejelov.
Af: Magni Arge (T)
Til: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
Dato: 15-04-2019
Samling: 2018-19
Status: Besvaret, endeligt
Sagsgang:
Anmeldelse 16-04-2019
Endelig besvarelse 24-04-2019
Spørgsmålets ordlyd:
Mener ministeren, at Færøernes Universitet, som er underlagt det færøske undervisningsministerium, er ligestillet med danske universiteter i relation til juridiske uddannelser, eller er jura i en særlig kategori blandt uddannelser, som det færøske universitet skal have særlig accept for hos danske myndigheder?
Skriftlig begrundelse:
Færøernes Universitet er et universitet på lige fod med andre universiteter i det danske rige. Undervisning er et hjemtaget område, og Færøernes universitet er derfor underlagt det færøske undervisningsministerium (Mentamálaráðið) og ikke Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den normale tilgang er, at uddannelser ved danske uddannelsesinstitutioner skal vurderes og godkendes af det danske Uddannelses- og Forskningsministerium, mens færøske uddannelser skal vurderes af det færøske undervisningsministerium. Det forekommer derfor helt forkert, når Justitsministeriet ifølge færøske medier kræver, at en færøsk juridisk uddannelse skal vurderes og godkendes af det danske Uddannelses- og Forskningsministerium, hvis ikke der er tale om en indirekte påstand fra Justitsministeriet om, at faget jura som uddannelse er i en helt særlig kategori.
Af: Magni Arge (T)
Til: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
Dato: 15-04-2019
Samling: 2018-19
Status: Besvaret, endeligt
Sagsgang:
Anmeldelse 16-04-2019
Endelig besvarelse 24-04-2019
Spørgsmålets ordlyd:
Mener ministeren, at Færøernes Universitet på linje med andre universiteter i kongeriget Danmark har ret til at uddanne juridiske kandidater, som kvalificerer kandidaterne til at opnå en advokatbestalling eller påtage sig dommerembede?
Skriftlig begrundelse:
Det færøske undervisningsministerium, Mentamálaráðið, har godkendt en færøsk juridisk bacheloruddannelse, der har som formål at udgøre bachelordelen af den fremtidige 5-årige embedsuddannelse ved Færøernes Universitet. I denne forbindelse er lagmandens kontor (Løgmansskrivstovan) i de færøske medier blevet citeret for at sige, at det er det danske Justitsministeriums opfattelse, at den nævnte uddannelse ikke inden for nuværende retsplejelov kan sidestilles med tilsvarende uddannelser fra universiteter i andre dele af det danske rige, for så vidt angår dommer-, anklager- og advokaterhvervet. Hvis dette er korrekt, så vækker dette undren af flere årsager. For det første står der alene i § 42, stk. 3, i retsplejeloven om uddannelseskravet til dommere, at der kræves »juridisk kandidateksamen«. Der står intet om, at uddannelsen skal være dansk og end mindre dansk i betydningen ikke færøsk. For det andet vækker det undren, når »dansk« fortolkes snævert i § 119, stk. 2, nr. 3, om kravet til dansk bachelor- og kandidateksamen. Dansk kan som bekendt både på den ene side referere til dansk eksklusive færøsk og grønlandsk og på den anden side dansk inklusive færøsk og grønlandsk.
Af: Magni Arge (T)
Til: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Dato: 12-03-2019
Samling: 2018-19
Status: Besvaret, endeligt.
https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/US32/index.htm
13:24
Magni Arge (T)
Tak, fru formand. Nu har vi flere gange diskuteret spørgsmålet om, at Færøerne har brug for udenrigspolitisk frihed til at forhandle og indgå aftaler med andre lande i eget navn og mulighed for at deltage selvstændigt i forskellige mellemstatslige organer, som bl.a. beskæftiger sig med handel og fiskeri. Og behovet vokser for hver dag, der går, for Danmarks interesser kalibreres i forhold til EU, mens Færøerne må finde egne veje i internationale handels- og fiskeripolitiske sager. I weekenden var statsministeren, som vi hørte, til landsmøde på Færøerne hos søsterpartiet Sambandspartiet, og som jeg forstod det, udtrykte selv den særdeles konservative leder af Sambandspartiet de samme ønsker, om end hans ordvalg måske var lidt mere varsomt. Hvis det gjorde et indtryk på statsministeren, kan vi så regne med, at vi snart får et udspil på den front? Og hvad går det ud på?
13:25
Formanden
Pia Kjærsgaard (DF)
Tak, og så er det statsministeren. Værsgo.
13:25
Statsministeren
Lars Løkke Rasmussen
Tak for det. Jamen der kommer ikke noget udspil, for det her er jo et samarbejdsprojekt, og uden at jeg nu skal være for polemisk og blande mig i færøske interne forhold, må jeg bare helt stilfærdigt sige, at det har været lidt svært at løbe det i gang. Jeg tror, at det var på rigsmødet på Christiansø i sommeren 2017, at jeg foreslog, at vi skulle sætte gang i et arbejde om DFG-ordningen i to spor, et juridisk og praktisk-pragmatisk. Det var der almindelig opbakning til, og hvis man på et tidspunkt vil lave historieskrivning om det, så vil man finde ud af, at det tog lidt tid at få løbet det i gang og få skabt et engagement om det, også i Tórshavn.
Men vi er i gang, og derfor er der et arbejde i gang mellem lagmandens kontor, mit kontor og landsstyreformandens kontor, hvor vi kigger på de her ting. For jeg både anerkender og forstår fuldt ud den færøske ambition. Det gør jeg, men jeg anerkender og forstår også fuldt ud den danske grundlov og de rammer, den sætter – og et rige er ét rige. Derfor handler det jo om at gå ind i det her med en høj grad af pragmatisme og måske også en gang imellem lægge lidt af symbolikken væk og så gå efter de konkrete resultater. Det er min tilgang til det. Den første lejlighed, der bliver til at gøre status over, hvor langt vi er nået, er på det næste rigsmøde, som finder sted her i løbet af relativt få uger, i starten af april. Jeg kan ikke huske de præcise datoer, men det er i starten af april i Grønland, hvor landsstyreformanden, lagmanden og jeg selvfølgelig vil bede vores respektive stabe om at give os en status over, hvor langt det her arbejde er kommet.
13:27
Formanden
Pia Kjærsgaard (DF)
Tak for det. Værsgo til hr. Magni Arge.
13:27
Magni Arge (T)
En væsentlig oplysning her var i hvert fald, at mødet skal finde sted engang i april, for jeg går ud fra, at det så også betyder, at valget ligger lidt senere end det. Jeg var ellers interesseret i at høre, om det havde gjort indtryk på dig, at selv Bárður Nielsen havde givet så klart udtryk for det ønske, der er fra færøsk side, hvad det her angår.
Jeg har et andet spørgsmål, og det var også oppe at vende her i weekenden hjemme på Færøerne. Det er angående hjemmestyrelovens § 7. Den handler om at sikre Lagtinget indflydelse på udformning af love og bestemmelser, som vedrører Færøerne. Som jeg forstår det, tolker de danske myndigheder og de færøske myndigheder § 7 forskelligt. I Danmark mener man, at det er nok at sende forslag til betænkning hos færøske myndigheder, mens Færøernes styrelsesordning forudsætter, at forslagene skal forelægges Lagtinget til behandling. Det er en væsentlig forskel og et problem i forhold til styrelsesordningen, når forslag sættes i kraft, uden at Lagtinget har behandlet dem. Det færøske landsstyre har så rakt hånden ud og anbefalet, at I sætter jer sammen for at afklare en fremtidig procedure, som begge parter kan føle sig trygge ved. Er det en sag, som du vil imødekomme, og ser du også sådan på den sag?
13:29
Formanden
Pia Kjærsgaard (DF)
Det hedder stadig væk statsministeren. Værsgo.
13:29
Statsministeren
Lars Løkke Rasmussen
Tak for det. Alt hvad hr. Bárður Nielsen siger til mig, gør dybt indtryk på mig. Når jeg ikke lavede en direkte reference, er det, fordi det sådan set ikke først er i den her weekend, jeg har oplevet, at der er et højt ambitionsniveau på Færøerne – det vidste jeg også inden denne weekend. Og jeg har også opdaget, at der er en meget stor fokusering på, hvordan Danmark efterlever gensidige spilleregler – respekt for det – og det skal vi drøfte. Jeg har så den fordring, at det også går den anden vej. For jeg kan også, hvis jeg ville, tage eksempler frem, hvor jeg synes, at det færøske Lagting i forhold til hjemtagelsesspørgsmål f.eks. har kørt sagerne meget, meget langt, inden man har rakt ud til Danmark, og i virkeligheden på den måde skabt helt unødvendige barrierer. Så alt, hvad vi kan gøre, for at få et samarbejde, der hviler på gensidig respekt og ingen fordomme, synes jeg er positivt.
Jeg skal ikke blande mig i færøske forhold, men jeg vil da bare have den appel, at man, når man kigger ud, så også kigger til Danmark. Når man f.eks. skal lave nyt skuespilhus i Tórshavn og leder efter internationale investeringer, er det da trist, hvis man på forhånd siger, at de bare ikke må være danske. Når en stor dansk almengørende fond, Novofonden, siger, at de gerne vil række ud og fremme diabetesarbejdet med nye diabetescentre i Danmark, Grønland og Færøerne, synes jeg da bare – når jeg sidder og kigger på det udefra – at det var rart, hvis man tog sådan en henvendelse ned og behandlede den hurtigt og offensivt. Så jeg synes da, der er mange ting, vi kan gøre for at skabe et bedre dansk-færøsk samarbejde.
13:30
Formanden
Pia Kjærsgaard (DF)
Værsgo.
13:30
Magni Arge (T)
Nu gik mit spørgsmål på § 7 i hjemmestyreloven, og det er trods alt en lov, som jeg går ud fra, at både regeringen og Lagtinget og landsstyret efterkommer, og det handler ikke så meget om private virksomheders investeringer i hospitalssektoren, så det skal jeg ikke kommentere videre på.
Men jeg kan høre, at statsministeren er meget engageret og interesseret. Vil det så betyde, at hvis nu statsministeren kommer til at fortsætte efter et kommende folketingsvalg, at vi så vil se en dynamisk bannerfører for udviklingen af et dynamisk forhold og en udvikling af forholdet mellem Færøerne og Danmark, hvor man måske vil se, at på den ene side vil folketingsrepræsentationen og blokstøtten komme i spil og på den anden side vil vi se, at Færøerne vil udvikle sig til at være en selvstændig nation i et gensidigt samarbejde?
Så vil jeg lige gøre lidt reklame for, at her kl. 14.00 begynder der en høring ovre i Landstingssalen, som handler om verdensmålene i nordatlantisk lys, og der kan alle få lejlighed til at orientere sig, bl.a. med Aksel Johannesen omkring verdensmålene og Høgni Hoydal omkring den nye fiskerireform, og hvordan tingene fungerer på Færøerne, og hvor aspirationerne ligger fremover.
13:31
Formanden
Pia Kjærsgaard (DF)
Tak, og værsgo.
13:31
Statsministeren
Lars Løkke Rasmussen
Det ville jeg meget gerne komme til, men der er vi ikke færdige med at afvikle spørgetimen, så det kan jeg desværre ikke. Det spørgsmål, der blev stillet, er jo sådan et, man næsten ikke kan svare nej til, altså, om jeg havde forestillet mig, at hvis jeg blev genvalgt, at jeg skulle være dynamisk og den slags ting, vil jeg ikke stå og afkræfte – altså, det vil være min absolutte ambition at være dynamisk. Om det så fører frem til det, som hr. Magni Arge prøver at få mig til, men som han ikke kan få færingerne til, altså at arbejde benhårdt for, at Færøerne ligesom løsriver sig fra rigsfællesskabet, kan jeg ikke række dynamikken til det. Jeg synes, at det ville være trist.
Jeg synes, at man skal bruge dynamikken i den dansk-færøske relation til på en ligeværdig måde at arbejde for, at begge vores lande bliver rigere og udvikler sig, og det er også derfor, at jeg tillader mig lige at antyde nogle af de der ting, fordi jeg en gang imellem, for nu at sige det helt ærligt, har sådan en oplevelse af, at nogle bliver så emotionelle omkring den her relation, at det i virkeligheden bliver en barriere for noget, der ellers ville være til alles bedste, men det er jo min politiske vurdering, og den falder anderledes ud end hr. Magni Arges – men altså, hr. Magni Arge er jo også republikaner.
13:33
Formanden
Pia Kjærsgaard (DF)
Tak for det. Så er spørgsmålet afsluttet.
Spørgsmål 2
Af: Magni Arge (T)
Til: Erhvervsminister, Rasmus Jarlov, (KF)
Dato: 08-03-2019
Status: Ubesvaret
L 168 Forslag til lov for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler
Spørgsmål
Den færøske regering finder, at det i flere tilfælde går for langsomt med at opdatere lovgivning på det finansielle område. Er ministeren villig til at styrke det eksisterende samarbejde og inddrage de færøske myndigheder tidligere i processen?
Spørgsmål 1
Af: Magni Arge (T)
Til: Erhvervsminister, Rasmus Jarlov, (KF)
Dato: 08-03-2019
Status: Ubesvaret
L 168 Forslag til lov for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler
Spørgsmål
Der har i de senere år været flere tilfælde, hvor love er blevet vedtaget i Folketinget, uden at være fremsat i Lagtinget. For eksempel blev Lov om finansiel stabilitet ændret 5 gange mellem 2012 og 2015 uden at lovforslagene blev tilsendt Færøerne til behandling i Løgtingið. Vil ministeren fremover sikre en tidlig inddragelse af de færøske myndigheder og Lagting i lovgivning, der skal gælde på Færøerne, og hvad vil ministeren gøre for at sikre det?
Spørgsmål S 601
Af: Magni Arge (T)
Til: Transport-, bygnings- og boligminister, Ole Birk Olesen (LA)
Dato: 06-03-2019
Spørgsmål
Hvad mener ministeren om, at EU har indgået aftale med ørkenstaten Qatar om ubegrænset adgang til at flyve i det fælles europæiske luftrum, når EU samtidig klart har tilkendegivet over for Danmark, at man ikke ønsker at inkludere Færøerne i FELO (fælles europæiske luftfartsområde)?
Begrundelse
I februar 2019 indgik EU og ørkenstaten Qatar i en luftfartsaftale, som giver flyselskaber fra Qatar ubegrænset og uhindret adgang til at flyve til EUlande. Selv om luftfart er et fællesanliggende mellem Danmark og Færøerne, har EU på det nærmeste afvist at indgå lignende aftale med Færøerne. Der henvises til Færøudvalget, alm. del. spørgsmål 7, folketingsåret 2018-19.
Svar:
Jeg kan ikke genkende, at det som resultat af luftfartsaftalen mellem EU og Qatar skulle være muligt for qatarske luftfartsselskaber at have ubegrænset adgang til at flyve i det fælles europæiske luftrum. Den generelle tilgang i forbindelse med samlede EU-luftfartsaftaler med tredjelande er, at der gives mulighed for frit at foretage direkte flyvninger mellem Unionen og det pågældende land. Det er min forståelse, at luftfartsaftalen mellem EU og Qatar kun giver disse adgangsrettigheder.
For så vidt angår Færøerne kan flyselskaber med hjemsted på Færøerne flyve mellem Færøerne og de destinationer, der omfattes af de bilaterale luftfartsaftaler, som Danmark har indgået på vegne af kongeriget. Jeg ved, at mit embedsværk gerne bidrager til at skabe grundlag for at flyselskaber med hjemsted på Færøerne kan beflyve ønskede destinationer.
Der henvises i øvrigt til Færøudvalget, alm. del. spørgsmål 7, folketingsåret 2018-19, hvoraf det fremgår, at hvis Færøernes landsstyre skulle ønske det, vil det næste trin for en færøsk tilknytning til FELO-aftalen, jævnfør dialogen med EU-Kommissionen, skulle omfatte en analyse af de praktiske og økonomiske konsekvenser af en færøsk tilknytning til FELO, herunder en vurdering af merværdien for EU. Danske myndigheder indgår gerne i et samarbejde med færøske myndigheder herom.
Spørgsmål S 425
Af: Magni Arge (T)
Til: Justitsministeren, Søren Pape Poulsen (KF)
Dato: 21-01-2019
Spørgsmål
Mener ministeren med sit svar af 10. januar 2019 på spørgsmål nr. S 351, 2018-19, at selvstyreordningerne på Færøerne og i Grønland er forankret i forfatningsretlig retssædvane?
Begrundelse
Ministeren er tidligere, den 20. december 2018 i spørgsmål nr. S 351, 2018- 19, blevet stillet spørgsmålet, om ministeren er enig i forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens udtalelse fra 15. december 2000 om, at Danmark statsretligt set, og ikke alene politisk og moralsk, kan vælge at forankre selvstyreordningerne og de uddelte lovkompetencer til Færøerne (og Grønland) i et princip om uigenkaldelighed. Ministeren svarede den 10. januar 2019, at rigets lovgivningsmyndighed har, uden for tilfælde af særskilt grundlovsmæssig regulering eller forfatningsretlige sædvaner, en retligt ubundet kompetence. Da der ingen særskilt regulering er i grundloven af hjemmestyre- eller selvstyreordningernes grundlag, må svaret indebære, at et mere bestandigt og fast grundlag for selvstyreordningerne alene kan findes i forfatningsretlig sædvane.
Svar
Statsministeren har i sin besvarelse af 22. november 2018 af spørgsmål nr. S 227 om, hvorvidt selvstyreordningen på Færøerne er ensidigt genkaldelig fra dansk side bl.a. henvist til, at følgende fremgår af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens svar af 8. februar 1998 på spørgsmål 45 (Alm. del – bilag 66) fra Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg: ”1. at Statsministeriet hidtil har haft den opfattelse, at hjemmestyreloven statsretlig kan ændres af Folketinget i overensstemmelse med proceduren i loven § 7 (dvs. med forudgående forelæggelse for hjemmestyret) 2. at spørgsmålet fortsat behandles i den forfatningsretlige litteratur 3. at ministeriet derfor ikke nu finder anledning til at tilslutte sig en enkelt af de fremsatte teorier 4. at hjemmestyreloven efter ministeriets opfattelse under alle omstændigheder er en lov af særlig karakter, hvilket allerede lovens særlige indledning gør klart 5. at der for ministeriet ingen tvivl er om, at loven politisk og moralsk betragtes som en overenskomst mellem Danmark og 3 Færøerne, som ikke bør ændres ensidigt af de danske myndigheder uden samtykke fra hjemmestyrets organer.” Det fremgår desuden af svaret på spørgsmål nr. S 227, at ”det er de danske myndigheders vurdering, at loven om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder fra 2005 ikke ændrer på denne opfattelse”.
Spørgsmål 7
Af: Magni Arge (T)
Til: Transport-, bygnings- og boligminister, Ole Birk Olesen (LA)
Dato: 18-01-2019
Spørgsmål
I regeringens »Luftfartsstrategi for Danmark« fra juli 2017 bliver der i initiativ 21 redegjort for, at “Regeringen vil fortsat arbejde aktivt for, at Færøernes ønske om at tiltræde FELOaftalen bliver imødekommet”. Der henvises i øvrigt til FÆU alm. del – spm. 22 (Folketingsåret 2015-16). Kan ministeren oplyse om status for sagen om Færøernes tiltrædelse af aftalen om det Fælles Europæiske Luftfarts Område (FELO-aftalen) og redegøre for sagens videre gang og eventuelle hindringer?
Svar
Jævnfør besvarelsen af FÆU alm. del spørgsmål 22 (2015-16) har danske og færøske myndigheder været i dialog med EU-Kommissionen for at afdække muligheden for en færøsk tilknytning til EU’s FELO-aftale om luftfart.
EU-Kommissionen oplyste på et møde i maj 2017, at en eventuel færøsk tiltrædelse til FELO-aftalen vil kræve fremsættelse af et egentligt forslag fra EUKommissionen og reelle forhandlinger i EU-proces mellem alle relevante parter. Dette vil være en langvarig proces, der bl.a. vil kræve udarbejdelse at en omfattende konsekvensanalyse vedr. praktiske og økonomiske konsekvenser af en færøsk FELO-tilknytning, herunder ikke mindst en vurdering af merværdi for EU.
Kommissionen anbefalede, at alternativer til en færøsk tilknytning til FELO-aftalen blev vurderet.
De danske og færøske myndigheder har på den baggrund afsøgt alternative løsninger. Blandt andet er brugen af de bilaterale luftfartsaftaler, som Danmark har indgået på vegne af kongeriget, blevet undersøgt. Der findes i dag en række bilaterale aftaler, blandt andet med UK, Island og Spanien, som færøske luftfartsselskaber umiddelbart kan anvende. Herved vil flyselskaber med hjemsted på Færøerne kunne flyve mellem Færøerne og de destinationer, som de bilaterale aftaler omfatter.
Selv om Færøerne i vidt omfang kan opnå de ønskede resultater ved at benytte de bilaterale luftfartsaftaler, finder det færøske landstyreområde for udenrigs og erhvervsanliggender det forsat vedkommende at holde muligheden for en fremtidig færøsk deltagelse i FELO åben. Et næste skridt, hvis Færøernes landsstyre skulle ønske det, vil jævnfør dialogen med EU-Kommissionen skulle omfatte en analyse af de praktiske og økonomiske konsekvenser af en færøsk tilknytning til FELO, herunder en vurdering af merværdien for EU. Danske myndigheder indgår gerne i et samarbejde med færøske myndigheder herom.
Spørgsmål 6
Af: Magni Arge (T)
Til: Udændinge- og Integrationsminsiter, Inger Støjberg (V)
Dato: 10-01-2019
Spørgsmål
Over en række år har der været forhandlinger mellem Udlændinge- og Integrationsministeriet og det færøske landsstyre om at forberede en færøsk overtagelse af udlændingeområdet. Dette har imidlertid vist sig at trække ud, og der har i flere omgange været oplysninger om, at der både foreligger vanskeligheder og samtidig at overtagelsen nærmer sig.
Kan ministeren oplyse om status for overtagelse af udlændingeområdet, samt tidsplan for sagens videre gang?
Der henvises til FÆU almindelig del spørgsmål 13 (2017-18).
Svar:
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 13 (alm. del) (2017-18) fra Folketingets Færøudvalg.
Spurningur nr. 13 og svar, frá 31.01.2019:
Spørgsmål nr. 13:
Over en lang række år har der været forhandlinger mellem Udlændinge- og Integrationsministeriet og det færøske landsstyre om at forberede en færøsk overtagelse af udlændingeområdet. Dette har imidlertid vist sig at trække ud, og der har i flere omgange været oplysninger om at der både foreligger vanskeligheder og samtidig at overtagelsen nærmer sig.
Kan ministeren oplyse om status for overtagelse af udlændingeområdet, samt tidsplan for sagen?
Svar:
De færøske og de danske myndigheder har i flere år samarbejdet om at tilvejebringe grundlaget for at gennemføre de færøske myndigheders beslutning om at overtage udlændingeområdet og grænsekontrollen inden for rammerne af loven om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder (overtagelsesloven).
En eventuel snarlig overtagelse er imidlertid udfordret af en række principielle spørgsmål om forholdet til Danmarks Schengenforpligtelser, som søges afklaret med Kommissionen, hvilket har vist sig vanskeligt og tidskrævende.
Fra færøsk side har man derfor udtrykt ønske om, at kompetencen til at træffe afgørelse i første instans i visse sager om udlændinges ophold på Færøerne – forinden en eventuel fuldstændig overdragelse af sagsområdet – delegeres fra de danske udlændingemyndigheder til færøske myndigheder.
På den baggrund er der udarbejdet et udkast til et lovforslag, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre kan delegere kompetencen til at træffe afgørelse i første instans i visse sager om udlændinges ophold på Færøerne fra danske udlændingemyndigheder til en eller flere færøske udlændingemyndigheder.
Udkastet til lovforslag er den 22. januar 2019 sammen med et udkast til ændring af anordningen for Færøerne af udlændingeloven sendt i høring på Færøerne.
Arbejdet med at afklare de spørgsmål, som en overtagelse af udlændingeområdet og grænsekontrollen rejser, herunder en afklaring med Kommissionen, fortsætter parallelt hermed.
Spørgsmål US 17
Af: Magni Arge (T)
Til: Statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V)
Dato: 13-11-2018
Magni Arge (T)
Tak. Velkommen tilbage fra Marrakesh. Der skete flere ting i går. Vi kunne jo gå og glæde os over meddelelsen om, at Lagtinget har besluttet, at kort- og matrikelforhold bliver hjemtaget til april næste år. Tidligere i år hjemtog vi også person-, familie- og arveret. Der har pågået forhandlinger om yderligere hjemtagelser – af udlændingeområdet og luftfartsområdet – men man er endnu ikke nået i mål med dem.
Jeg ved godt, at der er forskel på kompleksiteten i diverse sagsområder, og det bevirker selvfølgelig forskellige udfordringer i hjemtagelsesprocessen. Jeg formoder, at man er stødt på nogle knaster på udlændinge- og luftfartsområderne, der forhindrer en videre fremdrift, og som bekendt forudsætter overtagelsesloven fra 2005, at hjemtagelse af et område sker fuldt og helt i en proces. På papiret lyder det sikkert meget fornuftigt, men nogle gange risikerer man, at en ellers fornuftig proces går i stå, fordi der opstår knaster i en isoleret del af det område, det handler om.
Er statsministeren og regeringen åbne over for at se pragmatisk på hjemtagelse af områder, så man kan overtage dele af et område, der naturligt kan administreres selvstændigt, når en knast i øvrigt forhindrer en videre fremdrift i det samlede kompleks?
Statsministeren
Lars Løkke Rasmussen
Altså, helt overordnet kan jeg sige, at jeg er meget, meget pragmatisk anlagt i forhold til at få rigsfællesskabet til at fungere, og at lovgivningen jo er klar, og processerne også er klar, alting initieres jo fra færøsk side, og så belyser vi tingene, og så bliver områderne hjemtaget. Og jeg må bare sige, at jeg ikke er bekendt med, at der er knaster af et sådant omfang i nogen konkrete hjemtagelsesspørgsmål, at det skulle stille sig hindrende i vejen for, at man når i mål. Altså, jeg kan ikke ihukomme, at jeg har fået henvendelser – breve, telefonopringninger eller andet – fra min færøske pendant, altså lagmanden, som har søgt at engagere mig i, at her er der et eller andet problem, der skal løses.
Så lige nu svæver jeg i glad uvidenhed om, at der skulle være nogen problemer overhovedet, og hvis det er en fejl, satser jeg på, at de relevante færøske myndigheder vil bringe mig ud af den vildfarelse, så vi kan komme videre.
Magni Arge (T)
Jeg formoder, at det svar betyder, at statsministeren stiller sig pragmatisk til det, hvis det så måtte være sådan. Men når vi nu taler om lagmanden, Aksel V. Johannesen, kan jeg sige, at han i et interview til Altinget.dk forleden dag sagde, at Færøerne har brug for et større manøvrerum på den internationale scene. Han sagde endvidere:
»»Vores behov er, at vi ... kommer ud af den spændetrøje, det er, at vi skal have en fælles udenrigspolitik. Det er vores mål. Og det er ikke kun løsrivelsespartierne, der ønsker det. Det er også langt ind i samhørighedspartierne, at man ønsker, at vi får et langt større ansvar for vores udenrigspolitik,« påpeger Aksel V. Johannesen,«.
Statsministeren sagde også i åbningstalen, at der var behov for nytænkning på det her felt, og nu er mit spørgsmål, om der er en dialog i gang, og om der er politisk vilje til at nå i mål i forhold til de forventninger, som lagmanden giver udtryk for.
Statsministeren
Lars Løkke Rasmussen
Jeg vil jo ikke, præcis hvad det er for forventninger, lagmanden har, på baggrund af det interview med Altinget. Når man taler om fælles spændetrøje, kunne det jo være et synonym for den danske grundlov, og den betragter jeg jo ikke som en spændetrøje, men som en retlig ramme omkring rigsfællesskabet. Den kan man ikke bare sprænge. Man kan selvfølgelig melde sig ud, man kan trække sig, og så vil man jo altså i princippet få fuldstændig suverænitet, hvis ikke man er en del af rigsfællesskabet. Og det spørgsmål må afklares på Færøerne.
Så længe man er en del af rigsfællesskabet, gælder grundloven, og inden for rammerne af den vil jeg meget gerne være med til at diskutere: Hvordan kan vi alle sammen finde vores roller på en ordentlig måde? Og derfor iværksatte vi jo allerede – efter min bedste hukommelse må det have været på rigsmødet på Christiansø – i sommeren 2017 på mit eget initiativ et arbejde i to spor, altså dels et praktisk spor »Hvordan kan den her ordning, der hedder Danmark for så vidt angår Færøerne og Grønland, eventuelt moderniseres, gøres mere fleksibel?«, dels et mere juridisk spor, og det er vi ikke i
Magni Arge (T)
Sidste gang, vi stod over for hinanden, diskuterede vi spørgsmålet om, hvorvidt selvstyreordningen og de overtagne områder er uigenkaldelige, og statsministeren udbad sig lidt betænkningstid med henblik på at læse lidt mere på lektien. Og jeg takker for det skriftlige svar, jeg senere har fået, men jeg savnede en klar tilkendegivelse af, om statsministeren var enig med forgængeren Poul Nyrup Rasmussen i, at princippet om uigenkaldelighed kan forankres i dansk statsforfatningsret. Det fremstod ikke tydeligt i svaret.
Derfor spurgte jeg igen statsministeren om netop den del af spørgsmålet, og så fik jeg det svar, at det spørgsmål skulle jeg stille til justitsministeren. Det kan jeg godt, men jeg er interesseret i at høre statsministerens holdning, så derfor tilspørger jeg statsministeren endnu en gang: Er statsministeren enig med forgængeren Poul Nyrup Rasmussen i, at princippet om uigenkaldelig lighed kan forankres i dansk statsforfatningsret?
Statsministeren
Lars Løkke Rasmussen
Tak for det. Min holdning er jo regeringens holdning, regeringens holdning er min holdning. Når hr. justitsministerens svarer på det skriftlige spørgsmål, der er stillet, vil det derfor også udtrykke min holdning. Sådan er det. Det er jo en diskussion, man kan gå ind i sådan meget akademisk. Man kunne også vælge at gå ind i den mere politisk, og hvis man går ind i den politisk, er jeg jo altså ikke et splitsekund i tvivl om andet, end hvis en opgave, et område er hjemtaget til Færøerne, og hvis der på Færøerne ikke er noget ønske om at flytte på det forhold, bliver der ikke flyttet på det forhold. Det er ligesom realiteternes bundlinje.
Så er der så stillet, hvad jeg oplever som lidt mere akademisk, en række specifikke spørgsmål, som jeg har vurderet i første række i hvert fald bedst afklares, ved at de rettes til den minister, der har det relevante ressort, og det er landets justitsminister. Jeg ved, der er stillet et spørgsmål og der også gives et svar, og jeg vil sige, at uanset hvad der står i svaret, vil det også være dækkende for min holdning som regeringsleder.
Spørgsmål US 3
Af: Magni Arge (T)
Til: Statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V)
Dato: 13-11-2018
Magni Arge (T)
Goddag. Spørgsmålet om, hvorvidt selvstyreordningen og de overtagne områder er uigenkaldelige, har ofte været diskuteret, både i den juridiske litteratur og i den politiske debat. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen udtalte i 2001 i et svar til folketingsmedlem Jóannes Eidesgaard, at det med den nye selvstyrelov i givet fald også ville være muligt at gennemføre en ny ordning med det klare sigte, at ordningen ikke alene er politisk og moralsk, men også statsretsligt forankret i et princip om uigenkaldelighed. Sigtet ville altså være, at Danmark ikke engang i fremtiden kan tage fra det færøske folk, hvad én gang er givet. Deler statsministeren Poul Nyrup Rasmussens synspunkt om, at selvstyreordningen kan og bør statsretsligt forankres i et princip om uigenkaldelighed?
Statsministeren
Lars Løkke Rasmussen
Det ville jeg jo elske at jeg bare lige kunne svare ja eller nej til. Jeg tror lige, jeg er nødt til at forbeholde mig, at jeg må foretage et selvstændigt, tættere studie af statsretten. Men det politiske i det kan jeg håndtere, og der kan jeg sige, at jeg holdningsmæssigt har det afsæt, at den særlige ordning, vi har lavet, er en ordning, hvor det er Færøerne selv, fuldstændig af egen drift, der inden for rammerne af lovgivningen definerer, hvilke områder man tager hjem, og at der derfor hverken vil være nogen politisk interesse eller for mig at se noget rum for, at man så skulle begynde at flytte tingene den anden vej og i hvert fald da slet ikke, uden at der måtte være et færøsk ønske.
Men for en dybere diskussion om de statsretlige aspekter kommer jeg til at tage det forbehold, at jeg nok skal læse grundigere op på sagen. Det gør jeg så i øvrigt gerne og tager også gerne en direkte dialog om det, når jeg melder pensum gennemlæst.
Magni Arge (T)
Jeg tør sige, at det politiske udgangspunkt nok er det allervigtigste. For hvor der er en politisk vilje, bør der også være muligheder for at lave en statsretlig forankring.
Det er jo netop det, der ledte til et af de store politiske dramaer, som vi har været vidne til nede i Nordspanien i Catalonien, hvor man rullede selvstyreordningen tilbage i 2010. Det har så ført til, at man har fængslet folk, og man har banket vælgere, og hvad ved jeg. Men hver gang man spørger nogen i de europæiske regeringer, hvad de mener om det, så bliver der svaret, at det er et internt politisk anliggende, og det er, fordi man ikke har den eksterne ret til selvbestemmelse stadfæstet for Catalonien i den spanske forfatning.
Det har Frankrig til gengæld gjort over for Ny Kaledonien. Der blev der afholdt en afstemning om selvstændighed for 9 dage siden, og den foregik ganske fredeligt og ordentligt. Der blev ingen banket, der var ingen vold, og der var både FN og andre, der var med til at overse det.
Nu skal jeg slet ikke sammenligne den spanske stat med den danske stats demokratitraditioner, men jeg må bare sige, at Danmark ikke har anerkendt Færøernes ret til selvbestemmelse over for verdenssamfundet. Så mit spørgsmål er: Vil regeringen være rede til at gøre som Frankrig og anerkende Færøernes eksterne ret til selvbestemmelse over for verdenssamfundet, så der ligger en håndfast forpligtelse om at respektere international lov og demokratitraditioner, når det kommer til en afstemning?
Statsministeren
Lars Løkke Rasmussen
Når og hvis det kommer til en afstemning; for det afgøres jo alene på Færøerne. Jeg har som statsminister i øvrigt i en konsekvent opfølgning på tilkendegivelser, der har været fra tidligere danske statsministre med skiftende partitilhørsmæssige forhold, sagt, hvad jeg også siger her: at hvis man på Færøerne ønsker selvstændighed fra Danmark, er det et ønske, som vi vil respektere. Det behøver man egentlig ikke at pakke ind i en hel masse jura. Det er et meget, meget klart formuleret politisk tilsagn, som er givet – som så i øvrigt ikke udtrykker noget ønske overhovedet. Jeg ville synes, det var en ulykke. Jeg ville finde en lille trøst i, at vi trods alt nu har skabt mulighed for dobbelt statsborgerskab, sådan at jeg ikke efterlader min egen familie i identitetskrise – sagt med et smil. Men jeg ville synes, det var en ulykke. Men hvis man på Færøerne træffer det valg, vil det i sagens natur blive respekteret.
Magni Arge (T)
Så formoder jeg, at en statsministers udtalelse fra 2001 om uigenkaldelighed er lige så bindende som en statsministerudtalelse i dag om retten til selvbestemmelse
Nu skal vi til noget helt andet. Det er politistationen i Tórshavn. Den blev 35 mio. kr. dyrere end forventet, angiveligt fordi færøske entreprenører ikke ville byde på arbejdet. De trak sig, fordi bygningen af den nye politistation i Tórshavn blev sendt i udbud i Danmark efter EU-licitationsregler, som de ikke følte sig trygge ved. Jeg mener, det ville være sund fornuft og godt købmandskab og en logisk handling at bruge den færøske udbudslov, men det må man ikke ifølge EU-lov, siger ministrene på ressortområdet. Jeg vil så gerne spørge statsministeren, om det betyder, at Danmarks engagement i Færøerne i flere sammenhænge reguleres fra Bruxelles snarere end fra København, og at I er bundet på hænder og fødder i, hvordan I kan samarbejde med Færøerne ifølge EU-reglerne?
Statsministeren
Lars Løkke Rasmussen
Altså, for mig handler det ikke om, at noget er bundet op i Bruxelles. Det handler om, at vi har nogle udbudsregler, som også afspejler nogle EU-retlige forpligtelser – som i øvrigt er gode. For det er jo det, der sådan set skaber en mulighed for, at vi også kan deltage i konkurrencen på et stort indre marked i EU, som vel har gjort vores bruttonationalprodukt 10 pct. større, end det ellers ville være, og givet den almindelige LO-familie noget, der ligner godt 60.000 kr. mere om året, end man ellers ville have haft. Som jeg forstår det, uden altså at have haft mulighed for på forhånd at sætte mig ind i det, så spiller dansk politi jo i deres udbudsproces efter de regler. Sådan er det.
Så er jeg da ked af, hvis ikke der har været færøske bud. Jeg ved ikke, om det også kan hænge sammen med det forhold, at arbejdsløsheden på Færøerne er rekordlav; at det ikke er til at drive en håndværker op; at det sådan set går supergodt. Jeg ved ikke, om det også kan have spillet en rolle. Det er i hvert fald ikke sådan, at fraværet af færøske bud har efterladt færøsk industri og færøsk håndværk i ren lediggang. Det er ikke mit indtryk af, hvordan det går på Færøerne i øjeblikket.
Spørgsmål S 351
Af: Magni Arge (T)
Til: Justitsministeren, Søren Pape Poulsen (K)
Dato: 20-12-2018
Status: Ubesvaret
Spørgsmål
Er ministeren enig med forhenværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, der i et svar til folketingsmedlem Jóannes Eidesgaard den 15. december 2000 oplyste, at Danmark statsretligt set, og ikke alene politisk og moralsk, kan vælge at forankre selvstyreordningerne og de uddelte lovkompetencer til Færøerne (og Grønland) i et princip om uigenkaldelighed?
Begrundelse
Spørgsmålet om, hvorvidt selvstyreordningen og de overtagne områder er ensidigt genkaldelige, har været diskuteret både i den juridiske litteratur og i den politiske debat. Selv om adgangen til hjemtagelse af sagsområder har været relativt vidtgående, har Færøerne aldrig fået anerkendt ordningens fundament som mere bestandigt end ordninger, som arrangeres ved ordinær lov. I december 2000 udtalte statsminister Poul Nyrup Rasmussen imidlertid, at der med en ny selvstyrelov »i givet fald også vil være muligt at gennemføre en nyordning med det klare sigte, at ordningen ikke alene politisk og moralsk, men også statsretligt forankres i et princip om uigenkaldelighed. Sigtet vil altså være, at Danmark ikke engang i fremtiden kan tage det fra det færøske folk, som én gang er givet.« I forarbejderne til lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder fra 2005 fremgår der derimod ikke noget om, hvorvidt nyordningen også stadfæster det statsretlige princip om uigenkaldelighed, eller om man vælger at lade spørgsmålet stå åbent, fordi man ikke vil være bundet af sådan en stadfæstelse. Andre steder har det derimod været stadfæstet uigenkaldelighed, eksempelvis i Scotland Act i 2016, hvor det fremgår i art. 1, at det, der er overdraget til Skotland, ikke ensidigt kan tilbagekaldes. Der henvises endvidere til statsministerens svar på § 20-spørgsmål nr. S 227 og S 289 fra indeværende folketingsår.
Spørgsmål S 348
Af: Magni Arge (T)
Til: Udenrigsministeren, Anders Samuelsen (LA)
Dato: 19-12-2018
Spørgsmål
Mener udenrigsministeren, at fængslingen af demokratisk valgte parlamentsmedlemmer i Catalonien, herunder tidligere parlamentsformand, Carmen Forcadell, giver anledning til alvorlig bekymring på samme måde som fængslingen af demokratisk valgte parlamentsmedlemmer i Tyrkiet?
Begrundelse
Der henvises til udenrigsministerens svar på § 20-spørgsmål nr. S 330, hvor det fremgår, at »Fængsling af demokratisk valgte parlamentsmedlemmer giver som udgangspunkt anledning til alvorlig bekymring«.
Svar
Der henvises til besvarelsen af S 98 den 10. oktober 2018.
Spørgsmål S 289
Af: Magni Arge (T)
Til: Statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V)
Dato: 30-11-2018
Spørgsmål
Er statsministeren enig med sin forgænger Poul Nyrup Rasmussen, der i et svar til folketingsmedlem Jóannes Eidesgaard den 15. december 2000 oplyste, at Danmark statsretligt set, og ikke alene politisk og moralsk, kan vælge at forankre selvstyreordningerne og de uddelte lovkompetencer til Færøerne (og Grønland) i et princip om uigenkaldelighed?
Begrundelse
Der henvises til § 20-spørgsmål nr. S 227 og svaret herpå, hvor statsministeren ikke giver et klart svar om emnet.
Svar
Jeg skal bede om, at spørgsmålet stilles til justitsministeren som den ansvarlige ressortminister.
