Forsvarsudvalget spørgsmål 2 Om L4 forslag til lov om ændring af værnepligtsloven

Spørgsmål 5

Spørgsmål 2

Af: Magni Arge (T)

Til:   Forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V)

Dato: 14-11-2018

L 4

Forslag til lov om ændring af værnepligtsloven. (Fritagelse for værnepligtstjeneste for visse personer, der er blevet udskrevet til tjeneste før 2010). Af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Spørgsmål

Idet der henvises til, at Lagtinget er enige om ikke at ønske værnepligt indført på Færøerne, bedes ministeren uddybe sin tilkendegivelse i svaret på L 4 - spørgsmål 1 om, at det er ”hensigten, at loven, såfremt lovforslaget vedtages, skal sættes i kraft for Færøerne og Grønland, således at reglerne er gældende for hele Rigsfællesskabet. Der vil efter en vedtagelse af lovforslaget skulle tages nærmere stilling til, i hvilket omfang der vil være behov for ændringer til de færøske og grønlandske forhold, inden loven sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning. Har ministeren hørt færøske myndigheder om dette?

Svar

Det skal indledningsvis understreges, at formålet med lovforslaget ikke er at indføre værnepligtstjeneste på Færøerne og i Grønland. Efter den gældende værnepligtslovs § 13 – der ikke foreslås ændret – vil det fortsat alene være værnepligtige, der har bopæl eller ophold i Kongeriget Danmark med undtagelse af Færøerne og Grønland, som skal møde til Forsvarets Dag. Det er alene de personer, som møder til Forsvarets Dag, der efterfølgende kan indkaldes til værnepligtstjeneste. Det bemærkes i den forbindelse, at værnepligtsloven i dag gælder direkte for Færøerne og Grønland, hvilket lovforslaget ikke ændrer på.

Territorialbestemmelsen i lovforslaget indebærer, at den foreslåede ændring, hvorefter visse værnepligtige vil kunne fritages for værnepligtstjeneste, ikke vil gælde direkte for Færøerne og Grønland.

En vedtaget lov vil imidlertid ved kongelig anordning helt eller delvis kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Det er hensigten, at loven skal sættes i kraft for Færøerne og Grønland, således at reglerne er gældende for hele Rigsfællesskabet, men beslutningen herom vil naturligvis ske under inddragelse af de færøske og grønlandske myndigheder.

§ 20-spørgsmål S 227 Om selvstyreordningen på Færøerne

Spørgsmål S 227

Af: Magni Arge (T)

Til:  Statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V)

Dato: 14-11-2018

Spørgsmål

Mener statsministeren, at selvstyreordningen på Færøerne er ensidigt genkaldelig fra dansk side, og at dét som er hjemtaget til Færøerne, statsretligt set kan tilbagekaldes ensidigt?

Skriftlig begrundelse

Spørgsmålet om, hvorvidt selvstyreordningen og de overtagne områder er ensidigt genkaldelige, har været diskuteret både i den juridiske litteratur og i den politiske debat. Selv om adgangen til hjemtagelse af sagsområder har været relativt vidtgående, har Færøerne aldrig fået anerkendt ordningens fundament som mere bestandigt end ordninger, som arrangeres ved ordinær lov. I december 2000 udtalte statsminister Poul Nyrup Rasmussen imidlertid, at der med en ny selvstyrelov »i givet fald også vil være muligt at gennemføre en nyordning med det klare sigte, at ordningen ikke alene politisk og moralsk, men også statsretligt forankres i et princip om uigenkaldelighed. Sigtet vil altså være, at Danmark ikke engang i fremtiden kan tage det fra det færøske folk, som én gang er givet.« I forarbejderne til lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder fra 2005 fremgår derimod ikke noget om, hvorvidt nyordningen også stadfæster det statsretlige princip om uigenkaldelighed, eller om man vælger at lade spørgsmålet stå åbent, fordi man ikke vil være bundet af sådan en stadfæstelse. De fleste statsretlige forfattere, som har skrevet om spørgsmålet i nyere tid fra Max Sørensen, Frederik Harhoff, Henrik Zahle til Ole Spiermann har alle med forskellige begrundelser afvist ensidig genkaldelighed. Stort set alene forfatterne de allerførste år efter hjemmestyreordningens vedtagelse i 1948 har holdt på, at ensidig genkaldelighed var en mulighed. I den udvidede spørgetime den 13. november 2018 blev statsministeren spurgt, om han kunne tilslutte sig forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens udtalelse om en statsretslig forankring af princippet om uigenkaldelighed. Statsministeren svarede, at han politisk kunne tilslutte sig, at staten ingen interesse har i at genkalde det, som er overdraget, men reserverede sig tid til at studere de statsretslige perspektiver nærmere.

Svar

Det fremgår af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens svar af 8. februar 1998 på spørgsmål 45 (Alm. del – bilag 66) fra Folketingets Politisk-Økonomiske Ud- valg bl.a.:
”1. at Statsministeriet hidtil har haft den opfattelse, at hjemmestyreloven statsretlig kan ændres af Folketinget i overensstemmelse med proceduren i loven § 7 (dvs. med for- udgående forelæggelse for hjemmestyret)
2. at spørgsmålet fortsat behandles i den forfatningsretlige litteratur
3. at ministeriet derfor ikke nu finder anledning til at tilslutte sig en enkelt af de frem- satte teorier
4. at hjemmestyreloven efter ministeriets opfattelse under alle omstændigheder er en lov af særlig karakter, hvilket allerede lovens særlige indledning gør klart
5. at der for ministeriet ingen tvivl er om, at loven politisk og moralsk betragtes som en overenskomst mellem Danmark og Færøerne, som ikke bør ændres ensidigt af dedanske myndigheder uden samtykke fra hjemmestyrets organer.”

Det er de danske myndigheders vurdering, at loven om de færøske myndigheders over- tagelse af sager og sagsområder fra 2005 ikke ændrer på denne opfattelse.

Jeg kan endvidere henvise til justitsministerens svar af 8. oktober 2015 på GRU (alm. del) spørgsmål 27, hvoraf bl.a. følgende fremgår: ”Justitsministeriet kan indlednings-vist oplyse, at love, der er vedtaget i Folketinget gennem den almindelige lovgivnings- procedure, ud fra en ren statsretlig betragtning kan ændres gennem den almindelige lovgivningsprocedure.”

Spørgeren anfører i begrundelsen blandt andet, at de fleste statsretlige forfattere, somhar skrevet om spørgsmålet i nyere tid ”alle med forskellige begrundelser har afvistensidig genkaldelighed”.

Det bemærkes for en god ordens skyld, at de danske myndigheder ikke deler denne udlægning af den juridiske litteratur om emnet. Jeg henviser i den forbindelse til ved- lagte bilag med uddrag herom af de forfattere, der er nævnt i begrundelsen, samt en række øvrige statsretlige forfattere.

Færøudvalget spørgsmål 5 Om cirkulæreskrivelse om naturalisation § 12

Spørgsmål 5

Af: Magni Arge (T)

Til:  Udlændinge- og Integrationsminister, Inger Støjberg (V)

Dato: 15-11-2018

Spørgsmål

I cirkulæreskrivelse om naturalisation § 12 er den såkaldte prinsesseregel, som fastslår, at ansøgere, der er født i perioden 1961 til 1978 af en dansk mor, har mulighed at erhverve dansk indfødsret, uafhængig af ophold her i landet. Betingelserne for dette er bl.a. en tilknytning til Danmark og at ansøger kan føre en almindelig samtale på dansk. Denne regel er også gældende for de personer, som er født i pågældende tidsperiode i udlandet, som har en færøsk mor som er dansk statsborger. I disse tilfælde vil den færøske forælder snakke færøsk med sit barn og når barnet besøger på Færøerne, foregår samtalerne på færøsk. Dette medfører, at vedkommende højst sandsynligt ikke lærer dansk såfremt vedkommende bor i et land, hvor det ikke er almindeligt at have tilknytning til dansk, men derimod ville vedkommende have lært færøsk og have haft tilknytning til Færøerne.

I tilfælde af, at en person opfylder de generelle betingelserne for at få dansk statsborgerskab undtaget at vedkommende ikke kan føre en samtale på dansk men derimod på færøsk, får vedkommende ikke mulighed for at føre samtalen på færøsk, fordi reglerne bliver fortolket efter en streng ordlydsfortolkning.

Kan ministeren redegøre for, hvorvidt der har været givet undtagelser på området, hvor personer har fået mulighed for at føre pågældende samtale på færøsk eller grønlandsk? Kan ministeren derefter redegøre for argumenterne for, hvorfor alene det danske sprog bliver godkendt og ikke færøsk, når der er tale om et færøsk forælder og en tilknytning til Færøerne og ikke Danmark?

Svar

Naturalisation meddeles ved lov på baggrund af retningslinjer fastlagt i en politisk aftale. De gældende retningslinjer for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation er fastlagt i den politiske aftale indgået den 29. juni 2018 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation.

Det fremgår af bilag 3.a, pkt. 22, til cirkulæreskrivelsen om naturalisation, at med hensyn til ansøgere omfattet af aftalens § 12 (den såkaldte prinsesseregel), som har bopæl i udlandet, anses en dansk repræsentation i udlandets vurdering af, at den pågældende uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig, kan deltage ubesværet i en samtale på dansk, som tilstrækkelig dokumentation for ansøgerens danskkundskaber.

Der er således ikke i retningslinjerne i cirkulæreskrivelsen taget stilling til den situation, hvor en ansøger kan føre en samtale på færøsk og ikke dansk.

Såfremt Udlændinge- og Integrationsministeriet modtager en ansøgning om dansk indfødsret fra en person omfattet af cirkulæreskrivelsens § 12, der bor i udlandet og opfylder alle betingelser bortset fra, at ansøgeren taler færøsk og ikke dansk, vil ministeriet forelægge ansøgningen for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, hvorvidt ansøgeren skal optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet ses ikke efter en manuel gennemgang af relevante sager inden for de seneste 5 år at have behandlet en sådan ansøgning.

§ 20-spørgsmål S 174 om udbygningen af politistationen i Tórshavn

Spørgsmål S 174

Af: Magni Arge (T)

Til:  Transport-, bygnings-, og boligminister, Ole Birk Olesen (LA)

Dato: 30-10-2018

Spørgsmål

Hvad er ministerens holdning til, at EU-regler tilsidesætter færøske love og regler, når Færøerne ikke er medlem af EU, og når der er tale om aktivitet på Færøerne, på et område som allerede er reguleret af færøske love og regler?

Begrundelse

I ministerens svar fra 29. oktober 2018 på spørgsmål nr. S 145, fremgår, at Bygningsstyrelsen ikke havde »andre muligheder end at sende udbygningen af politistationen i Tórshavn i udbud efter EU-regler«, selvom det handler om at anlægge en politistation i Færøerne. Det vil sige, at EU regler lister sig ind i færøske forhold forklædt som danske, selv om færøske love og regler allerede er gældende på området.

Svar

Bygningsstyrelsen har bedt Kammeradvokaten vurdere, hvorvidt det, at Færøerne ikke er medlem af EU eller EØS-samarbejdet, har betydning for udbudslovens anvendelse i forbindelse med byggeriet til politiet i Tórshavn.

Kammeradvokaten vurderer, at Bygningsstyrelsen som dansk ordregivende myndighed, der udbyder en offentlig kontrakt over tærskelværdien, er underlagt EU-reglerne for udbud, mens Færøerne ikke er forpligtet til at gennemføre udbudsdirektivet, og derfor ikke er underlagt udbudsloven.

Det er derfor fortsat min vurdering, at Bygningsstyrelsen ikke havde andre muligheder. Det ligger uden for mit ressortområde at forholde mig til, hvorvidt udbudsloven skal finde anvendelse i et tilfælde som det pågældende. Her må jeg henvise til erhvervsministeren.

§ 20-spørgsmål S 145 om at sende udbygningen af politistationen i Tórshavn i udbud

Spørgsmål S 145

Af: Magni Arge (T)

Til:  Transport-, bygnings-, og boligminister, Ole Birk Olesen (LA)

Dato: 24-10-2018

Spørgsmål

Mener ministeren, at det var hensigtsmæssigt at sende udbygningen af politistationen i Tórshavn i udbud efter EU regler i Danmark, i stedet for at udbyde den efter færøske love og regler i Færøerne, da udbudsmåden medførte, at lokale og interesserede aktører trak sig på grund af usikkerhed omkring regler og omkostninger forbundet med et EU udbud, at staten fik påført større omkostninger, og at Færøerne mistede værdiskabning i færøske virksomheder?

Begrundelse

I aktstykke 12 angiver Transport-, bygnings- og boligministeren den 16. oktober 2018, at ombygningen af hovedpolitistationen på Færøerne har været i EU-udbud. Der redegøres også for, at man forventer, at byggeomkostninger vil overstige det oprindeligt antagne beløb med 30 millioner, og man angiver, at det skyldes manglende interesse blandt færøske virksomheder, som ville have lavere omkostninger, da udenlandske og danske virksomheder har en del ekstraomkostninger i forbindelse med etablering på Færøerne. Det, som ministeren ikke oplyser, er, at i forbindelse med arbejdet med at bygge hovedpolitistationen på Færøerne valgte de danske myndigheder at sende ombygningen i EUudbud i Danmark, i stedet for at byde det ud i Færøerne efter den færøske licitiationslov. Det er almindelig kendt i Færøerne, at flere entreprenører viste interesse, men trak sig, da man var usikker på krav og risiko i forbindelse med et EU-udbud. En færøsk virksomhed blev prækvalificeret, som i øvrigt har stået for langt mere krævende opgave end denne, men valgte også at trække sig på grund af uklare regler og risikofaktorer i forbindelse med licitationsreglerne i EU.

Svar

Bygningsstyrelsen er som statslig ordregiver i Danmark underlagt EU-reglerne for udbud. Udbudsloven gælder for danske statslige ordregivere, uanset at udførelsesstedet er på Færøerne.

Så vidt jeg kan vurdere, havde Bygningsstyrelsen således ikke andre muligheder end at sende udbygningen af politistationen i Tórshavn i udbud efter EU-reglerne.

Færøudvalget spørgsmål 15 om at oplyse status for arbejdet med at ajourføre den færøske retsplejelov

Spørgsmål 15

Af: Magni Arge (T)

Til:  Justitsminister, Søren Pape Poulsen (KF)

Dato: 25-09-2018

Spørgsmål

Den 8. marts 2017 oplyste justitsministeren i svar på spørgsmål S 839 (2016-17), at Justitsministeriet havde besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle have til formål at udarbejde et forslag til en ny retsplejelov for Færøerne. Senere oplyste justitsministeren den 27. november 2017, i svar på S 220 (2017-18), at arbejdsgruppen forventer at afslutte sit arbejde i sommeren 2018.

Vil ministeren oplyse om status for arbejdet med at ajourføre den færøske retsplejelov, samt tidsplan for sagen?

Svar

Jeg havde selv mulighed for at besøge Færøerne i august, hvor jeg bl.a. mødtes med lagmanden og fik bekræftet, at det er vigtigt for Færøernes Landsstyre, at der udarbejdes en ny retsplejelov for Færøerne.

Vi har en helt klar fælles interesse i, at der – i tråd med regeringsgrundlagets ambition om løbende at opdatere lovgivningen for Færøerne på områder, som Danmark har ansvaret for – hurtigst muligt udarbejdes en ny retsplejelov for Færøerne.

Jeg har derfor sammen med mine embedsmænd genovervejet tilrettelæggelsen af arbejdet med at udarbejde en ny retsplejelov, og der er på den baggrund foretaget tilpasninger i tilrettelæggelsen af Justitsministeriets arbejde hermed.

Jeg har bl.a. i marts 2018 besluttet at udvide mandatet for den arbejdsgruppe, der er omtalt i min besvarelse af 27. november 2017 af spørgsmål nr. S 220, så der bliver gjort brug af arbejdsgruppens kompetencer og indsigt også i forbindelse med gennemskrivningen af lovteksten og udarbejdelsen af udkast til specielle bemærkninger til alle lovudkastets bestemmelser.

Desuden har jeg – efter drøftelserne med lagmanden – besluttet, at sekretariatsbetjeningen af arbejdsgruppen skulle mere end fordobles, hvilket er sket i løbet af august.

Det er – i lyset af såvel arbejdsgruppens udvidede mandat, som fordoblingen af arbejdsgruppens sekretariatsbetjening – forventningen, at arbejdsgruppen vil afslutte sit arbejde i februar 2019, og at et udkast til en ny retsplejelov for Færøerne vil kunne blive sendt til udtalelse hos Færøernes Landsstyre i løbet af marts 2019.

Færøudvalget spørgsmål 14 om status for rigslovsindstilling om ikrafttræden af dobbelt statsborgerskab

Spørgsmål 14

Af: Magni Arge (T)

Til:  Udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V)

Dato: 25-09-2018

Spørgsmål

Under henvisning til ministerens svar af 15. marts 2018 på FÆU alm. del - spm. 6, om status for rigslovsindstilling om ikrafttræden af dobbelt statsborgerskab, hvoraf det fremgår, at “det er en sag, der prioriteres højt i Udlændinge- og Integrationsministeriet” og at “der arbejdes på at finde en løsning herpå snarest muligt”, bedes ministeren oplyse, hvilken status og tidsplan der nu er for sagen, og hvilke eventuelle hindringer der foreligger?

Svar

Som det fremgår af min besvarelse af 17. januar 2018 af spørgsmål nr. 2 (Alm. del) og min besvarelse af 15. marts 2018 af spørgsmål nr. 6 (Alm. del) fra Færøudvalget (Færøudvalget 2017-2018), er Udlændinge- og Integrationsministeriet i dialog med Lagmandens Kontor med henblik på at få sat alle ændringer af indfødsretsloven fra 2014 og frem i kraft for Færøerne. Denne dialog pågår fortsat.

Lagmandens Kontor har i den forbindelse oplyst den 1. oktober 2018 til Udlændinge- og Integrationsministeriet, at udkast til anordning om ikrafttræden for Færøerne af ændringer af lov om dansk indfødsret den 26. september 2018 er sendt i ekstern høring med frist den 25. oktober 2018.

Lagmandens Kontor har endvidere oplyst, at sagen forventes fremsat i Lagtinget i november 2018.

Færøudvalget spørgsmål 13 om status for overtagelse af udlændingeområdet, samt tidsplan for sagen

Spørgsmål 13

Af: Magni Arge (T)

Til:  Udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V)

Dato: 25-09-2018

Spørgsmål

Over en lang række år har der været forhandlinger mellem Udlændinge- og Integrationsministeriet og det færøske landsstyre om at forberede en færøsk overtagelse af udlændingeområdet. Dette har imidlertid vist sig at trække ud, og der har i flere omgange været oplysninger om at der både foreligger vanskeligheder og samtidig at overtagelsen nærmer sig.

Kan ministeren oplyse om status for overtagelse af udlændingeområdet, samt tidsplan for sagen?

Svar

De færøske og de danske myndigheder har i flere år samarbejdet om at tilvejebringe grundlaget for at gennemføre de færøske myndigheders beslutning om at overtage udlændingeområdet og grænsekontrollen inden for rammerne af loven om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder (overtagelsesloven).

En eventuel snarlig overtagelse er imidlertid udfordret af en række principielle spørgsmål om forholdet til Danmarks Schengenforpligtelser, som søges afklaret med Kommissionen, hvilket har vist sig vanskeligt og tidskrævende.

Fra færøsk side har man derfor udtrykt ønske om, at kompetencen til at træffe afgørelse i første instans i visse sager om udlændinges ophold på Færøerne – forinden en eventuel fuldstændig overdragelse af sagsområdet – delegeres fra de danske udlændingemyndigheder til færøske myndigheder.

På den baggrund er der udarbejdet et udkast til et lovforslag, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre kan delegere kompetencen til at træffe afgørelse i første instans i visse sager om udlændinges ophold på Færøerne fra danske udlændingemyndigheder til en eller flere færøske udlændingemyndigheder.

Udkastet til lovforslag er den 22. januar 2019 sammen med et udkast til ændring af anordningen for Færøerne af udlændingeloven sendt i høring på Færøerne.

Arbejdet med at afklare de spørgsmål, som en overtagelse af udlændingeområdet og grænsekontrollen rejser, herunder en afklaring med Kommissionen, fortsætter parallelt hermed.

§ 20-spørgsmål S 973 Om at få en påmindelse om at sende ansøgning om statsborgerskab

Spørgsmål S 973

Af: Magni Arge (T)

Til:  Udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V)

Dato: 28-08-2018

Spørgsmål

Mener ministeren, at udlændinge, der er kommet til Færøerne som børn og har opholdt sig uophørligt på Færøerne derefter, bør få en påmindelse om, at vedkommende må sende en ansøgning om permanent opholdstilladelse i landet, før vedkommende fylder 18 år, så de får en hensigtsmæssig adgang til statsborgerskab, der afspejler deres tilknytning til Færøerne?

(Spm. nr. S 973).

Begrundelse

Såfremt et barn kommer til Færøerne med sine forældre, hvor alle tre er udlændinge, får barnet status som familiesammenført barn. Såfremt forældrenes opholdstilladelse ændres til en permanent opholdstilladelse, før barnet fylder 18 år, kan der i disse tilfælde opstå den formodning, at barnet også har opnået permanent opholdstilladelse, når dets opholdstilladelse er knyttet til forældrenes. Således er det dog ikke, fordi såfremt vedkommende´ikke har sendt en ansøgning om permanent opholdstilladelse, før vedkommende fylder 18 år, mister vedkommende automatisk sin opholdstilladelse. Det har i konkrete tilfælde ført til, at et barn efter 14 års opvækst på Færøerne har mistet sin permanente opholdstilladelse og er havnet i en situation, hvor det mister alle sine »optjente« rettigheder.

Svar

Den type afgørelser, som spørgsmålet vedrører, træffes af Udlændingestyrelsen i første instans og kan indbringes for Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Spørgsmålet kan derfor ikke besvares fyldestgørende inden for de rammer, der gælder for spørgsmål stillet i henhold til § 20 i Folketingets Forretningsorden, da et svar kræver indhentelse af en udtalelse fra Udlændingestyrelsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er opmærksomt på, at Færøudvalget den 28. og 29. august 2018 efter ønske fra spørgeren har stillet spørgsmål nr. 10-12 (alm. del), der vedrører samme problemstilling.

Om ministeren mener at udlændinge bosiddende på Færøerne skal behandles på samme betingelser og vilkår som udlændinge bosiddende i Danmark i forhold til både midlertidig og permanent opholdstilladelse

Spørgsmål 12

Af: Magni Arge (T)

Til:  Udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V)

Dato: 29-08-2018

Spørgsmål

Mener ministeren, at udlændinge bosiddende på Færøerne skal behandles på samme betingelser og vilkår som udlændinge bosiddende i Danmark i forhold til både midlertidigt og permanent opholdstilladelse, til trods for, at problemstillingen og behov for at tiltrække flere folk, der kan yde et bidrag til det færøske samfund, har en anden karakter end i Danmark?

Svar

Reglerne om opholdstilladelse på Færøerne er reguleret i udlændingeloven, der hører under udlændingeområdet, som i dag er et rigsanliggende, hvilket betyder, at den lovgivende og udøvende magt varetages af rigsmyndighederne (regeringen og Folketinget).

Skal en lov på udlændingeområdet gælde direkte både for Danmark og Færøerne eller for Færøerne alene, vil lovforslaget bl.a. skulle behandles i det færøske Lagting.

Som eksempel på en lov på udlændingeområdet, som er vedtaget af Folketinget og alene gælder for Færøerne, kan nævnes lov nr. 462 af 17. juni 2008 for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse, der er vedtaget med det formål at skabe et retligt grundlag for, at Færøerne kan tiltrække arbejdstagere til områder, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, samt tiltrække arbejdskraft fra lande, der er medlem af Den Europæiske Union.

Skal en lov på udlændingeområdet senere kunne gennemføres på Færøerne, etableres en territorialbestemmelse og en anordningshjemmel i loven, hvorefter loven ikke gælder direkte for Færøerne, men ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 23. juni 2000, blev således ved kongelig anordning nr. 182 af 22. marts 2001, sat i kraft for Færøerne. Ændringer af udlændingeloven, der skal kunne sættes i kraft for Færøerne, skal også indeholde en anordningshjemmel, hvorefter de kan sættes i kraft på Færøerne ved kongelig anordning.

De ændringer af udlændingeloven, som Folketinget har vedtaget, siden udlændingeloven blev sat i kraft på Færøerne, er kun i meget begrænset omfang sat i kraft på Færøerne. Færøudvalget 2017-18

Dette medfører, at reglerne for både midlertidig og permanent opholdstilladelse på Færøerne i dag varierer ganske væsentligt fra reglerne om opholdstilladelse i Danmark.

Færøudvalget spørgsmål 11 Om hvor lang sagsbehandlingstid en ansøgning om opholdstilladelse henholdsvis ansøgning om statsborgerskab tager

Spørgsmål 11

Af: Magni Arge (T)

Til:  Udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V)

Dato: 29-08-2018

Spørgsmål

Kan ministeren redegøre for, hvor lang behandlingstid en ansøgning om opholdstilladelse henholdsvis ansøgning om statsborgerskab tager, når det handler om en ansøger, som har stiftet familie gennem ægteskab med en borger bosiddende på Færøerne? Kan ministeren endvidere redegøre for, om der er forskel på behandlingen af ansøgere alt efter, om de har oprindelse i for eksempel Europa eller Asien, og hvordan den eventuelle forskel udmønter sig?

Svar

1. Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet vedrørende ansøgning om opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:

”Udlændingestyrelsen [kan] oplyse, at styrelsens forventede sagsbehandlingstid ved ansøgning om familiesammenføring med en ægtefælle eller fast samlever, der er bosiddende på Færøerne, maksimalt er 10 måneder regnet fra ansøgningens indgivelse. Sagsbehandlingstiden på 10 måneder angiver den tid, som der under normale omstændigheder maksimalt vil gå, fra man indgiver en ansøgning om familiesammenføring, til man modtager en afgørelse i sagen. Visse sager vil dog kunne afgøres før den udmeldte sagsbehandlingstid. Det kan fx være tilfældet, hvor alle oplysninger foreligger fra start, og hvor alle betingelser er opfyldt.

Udlændingestyrelsen kan endvidere oplyse, at der i styrelsen ikke er forskel på sagsbehandlingen af ansøgninger om familiesammenføring, hvor ansøgeren er fra henholdsvis Europa eller Asien. Alle ansøgninger vedrørende familiesammenføring på Færøerne behandles på baggrund af anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, og der sker således ingen forskelsbehandling i Udlændingestyrelsen på baggrund af nationalitet. Det bemærkes dog, at nordiske statsborgere frit kan indrejse og opholde sig på Færøerne.”

For så vidt angår besvarelsen af spørgsmålet vedrørende ansøgning om dansk statsborgerskab, kan Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyse, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøgninger om dansk indfødsret (statsborgerskab) ved naturalisation aktuelt er ca. 19 måneder.

Ansøgninger om dansk indfødsret fra ansøgere bosat på Færøerne behandles i den sammenhæng på lige fod med ansøgninger fra ansøgere bosat andre steder i Rigsfællesskabet. Ansøgernes oprindelse har ikke betydning for sagens behandling.

2. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at de gældende betingelser for at opnå dansk indfødsret ved naturalisation følger af cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation.

Det er herefter bl.a. en betingelse for at få dansk indfødsret, at en ansøger som udgangspunkt har haft 9 års uafbrudt ophold i Danmark. Opholdskravet anvendes på tilsvarende måde over for ansøgere, som har bopæl på Færøerne.

Der gælder særlige lempeligere betingelser for opholdsperiodens længde for visse grupper af ansøgere, herunder ægtefæller til danske statsborgere. En person, som har bopæl på Færøerne, og som er gift med en dansk statsborger, kan således få dansk indfødsret efter 6-8 års uafbrudt ophold i landet afhængig af ægteskabets varighed, hvis ægtefællen har været dansk statsborger i mindst 3 år.

Det er endvidere som hovedregel en betingelse for at opnå dansk indfødsret, at ansøgeren fremsender dokumentation for sine danskkundskaber ved bevis for at have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en af de i cirkulæreskrivelsens bilag 3.a angivne prøver samt dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for at have bestået Indfødsretsprøven af 2015.

De almindelige krav om dokumentation for danskkundskaber gælder dog ikke for ansøgere, som er bosat på Færøerne. I disse tilfælde anses det stedlige politis vurdering af, at den pågældende uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig, kan deltage ubesværet i en samtale på dansk eller færøsk, som tilstrækkelig dokumentation for ansøgerens danskkundskaber.

Ansøgere med bopæl på Færøerne er desuden undtaget fra kravet om at skulle bestå Indfødsretsprøven af 2015.

Endelig stilles der krav om, at ansøgeren har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller på Færøerne. Der gælder imidlertid lempeligere betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne i forhold til Danmark. Det bemærkes herved dog, at der i vidt omfang stilles de samme eller strengere krav for at opnå dansk indfødsret, som der stilles for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.

§ 20-spørgsmål S 972 Om fristen til at ansøge om færøsk statsborgerskab

Spørgsmål S 972

Af: Magni Arge (T)

Til:  Udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V)

Dato: 28-08-2018

Spørgsmål

Mener ministeren, at det er rimeligt, at en person, der er opvokset på Færøerne siden sit 4. år og dermed identificerer sig fuldt og helt som færing, mister alle sine »optjente rettigheder« til at søge permanent opholdstilladelse og mulighed for at søge om statsborgerskab, fordi han ikke vidste – og heller ikke var gjort opmærksom på – at hans opholdstilladelse udløb ved hans 18 års fødselsdag, og han derfor overskred fristen til at ansøge med nogle måneder efter at være fyldt 18 år, og mener ministeren endvidere, at det er rimeligt, at den unge færing skal starte hele processen på ny på lige fod med udlændinge, som ikke er opvokset i landet, og som har langt kortere ophold bag sig?

Skriftlig begrundelse:

På Færøerne har der bl.a. været omtale i medierne af en dreng, der som 4-årig kom til Færøerne med sine forældre – som også var udlændinge, men siden har fået permanent opholdstilladelse – og som er opvokset på Færøerne, men fik nægtet permanent opholdstilladelse alene med den begrundelse, at han havde overskredet ansøgningsfristen med nogle måneder efter at være fyldt 18 år. En udløbsfrist, ingen i familien var bekendt med, da de ikke vidste, at hans opholdstilladelse udløb. Vedkommende har dermed ikke haft andre muligheder end at starte hele processen på ny på lige fod med andre udlændinge, der ikke er opvokset på Færøerne, og som lige er kommet til landet for at arbejde eller som led i familiesammenføring, for at opnå de tidsmæssige betingelser for at søge om permanent opholdstilladelse og derefter statsborgerskab. Der er tale om en afgørelse og en proces, der rammer uforholdsmæssig hårdt, når der alene er tale om nogle måneder, og især når der tages hensyn til, at vedkommende er opvokset i landet, identificerer sig som færing og ønsker statsborgerskab for at have samme muligheder for at deltage i alle dele af samfundet som andre færinger, der er opvokset i landet, og når vedkommende ikke kender noget andet liv end det, vedkommende har haft på Færøerne.

Svar

Den type afgørelser, som spørgsmålet vedrører, træffes af Udlændingestyrelsen i første instans og kan indbringes for Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Spørgsmålet kan derfor ikke besvares fyldestgørende inden for de rammer, der gælder for spørgsmål stillet i henhold til § 20 i Folketingets Forretningsorden, da et svar kræver indhentelse af en udtalelse fra Udlændingestyrelsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er opmærksomt på, at Færøudvalget den 28. og 29. august 2018 efter ønske fra spørgeren har stillet spørgsmål nr. 10-12 (alm. del), der vedrører samme problemstilling.

Færøudvalget spørgsmål 10 Om udlændinge, der er kommet til landet som børn og har opholdstilladelse som familiesammenført barn

Spørgsmål 10

Af: Magni Arge (T)

Til:  Udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V)

Dato: 28-08-2018

Spørgsmål

Kan ministeren oplyse, om udlændinge, der er kommet til landet som børn og har opholdstilladelse som familiesammenført barn, får påmindelse eller oplysninger om, at vedkommende må sende ansøgning om permanent opholdstilladelse i landet, før vedkommende fylder 18 år? Kan ministeren endvidere oplyse om ministeriet har nogle særlige procedurer desangående, når det handler om ophold på Færøerne, hvor ministeriet ikke er synligt, men alligevel administrerer forhold angående opholdstilladelse og statsborgerskab?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:

”[M]indreårige tredjelandsstatsborgere, hvis forældre har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 eller efter EU-opholdsbekendtgørelsen, hvor barnet har bopæl i Danmark og er tildelt et CPR-nummer, vil – kort tid før de fylder 18 år – modtage et brev om, at de skal huske at ansøge om forlængelse af deres midlertidige opholdstilladelse eller at ansøge om permanent opholdstilladelse hos Udlændingestyrelsen.

Mindreårige tredjelandsstatsborgere, der har bopæl på Færøerne eller i Grønland, modtager ikke en sådan påmindelse kort tid før de fylder 18 år. Styrelsen vil på baggrund af det stillede spørgsmål undersøge, om der kan etableres en teknisk løsning, således at mindreårige tredjelands-statsborgere på Færøerne og i Grønland også vil modtage en sådan påmindelse.”

Forsvarsudvalget spørgsmål 106 Om hvorvidt forsvaret følger med, i hvad der foregår af militær aktivitet på færøsk territorium

Spørgsmål 106

Af: Magni Arge (T)

Til:  Forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V)

Dato: 16-08-2018

Spørgsmål

I svar på spørgsmål S 903 oplyser ministeren, at forsvaret vil forsøge at indhente oplysninger om de maritime aktiviteter den 30. juni 2018, hvor fremmede flådefartøjer skød med skarpt på færøsk søterritorium, ligesom forsvaret vil arbejde for fremadrettet at blive orienteret om fremmede fartøjers militære aktiviteter indenfor den færøske fiskerigrænse.

Kan ministeren oplyse, hvor langt forsvaret er nået med at afdække spørgsmålene, om forsvaret nu følger med, i hvad der foregår af militær aktivitet på færøsk territorium, og om ministeren har til hensigt at inddrage og oplyse det færøske landsstyre om sagen, sådan som det er foreskrevet i Fámjin erklæringen?

Svar

Værnsfælles Forsvarskommando er anmodet om et bidrag til brug for Forsvarsministeriets besvarelse. Værnsfælles Forsvarskommando har i den anledning oplyst følgende:

”Værnsfælles Forsvarskommando har ikke siden Forsvarsministeriets besvarelse af § 20 spørgsmål S 903 kunnet tilegne sig ny viden vedrørende de maritime aktiviteter den 30. juni 2018. Værnsfælles Forsvarskommando arbejder dog fortsat på at skaffe sig yderligere oplysninger om disse aktiviteter.

Offentligt Værnsfælles Forsvarskommando arbejder til stadighed på at styrke den maritime overvågning i Arktis, heriblandt i den færøske eksklusive fiskerizone. Forsvaret er endvidere i dialog med nære allierede om et styrket samarbejde på området i Arktis og Nordatlanten.”

Der kan herudover henvises til den tidligere besvarelse af spørgsmål S 903. Heraf fremgår det blandt andet, at en stats eksklusive fiskerizone (EFZ) ikke en del af søterritoriet, hvor kyststaten har suverænitet og kan udøve jurisdiktion i almindelighed.

Der eksisterer ingen klar retlig norm, der forhindrer militære aktiviteter eller testskydning i en eksklusiv fiskerizone, men der skal tages behørigt hensyn til retten til at udnytte naturressourcerne (fiskeri) samt til eventuelle forskrifter fastsat af Færøerne eller Danmark.

Afslutningsvis kan det oplyses at, Arktisk Kommando har et godt og nært samarbejde med relevante færøske myndigheder, ligesom jeg forventer at mødes med den færøske landstyremand for udenrigs- og erhvervsanliggender senere i år.

§ 20-spørgsmål S 903 Om færøske fiskeskibe

Spørgsmål S 903

Af: Magni Arge (T)

Til:  Forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V)

Dato: 03-07-2018

Spørgsmål

Hvad mener ministeren om, at fremmede krigsskibe uden forudgående konsultation og information skyder med skarpt under militære øvelser og dermed tvinger færøske fiskeskibe til at opgive lovligt fiskeri på fangstpladser inden for færøsk fiskerigrænse, og hvad mener ministeren om, at arktisk kommando ikke var oplyst om øvelserne lørdag den 30. juni 2018 og iøvrigt nægter at kommentere yderligere?

Begrundelse

NATO-krigsskibe skød med skarpt i en øvelse lørdag den 30. juni 2018 inden for færøsk søterritorium, hvilket resulterede i, at færøske fiskeskibe måtte sejle bort fra fangstzoner uden forudgående advarsel. Angiveligt har den færøske kystvagt ikke fået information om skydeøvelser og militær aktivitet. Arktisk kommando forklarer til Kringvarp Føroya, at de heller ikke var bekendt med aktiviteter, men ønsker ikke at uddybe yderligere. Spørgeren anser hændelsen for en regulær krænkelse af færøsk suverænitet og mener i øvrigt, at det har stor betydning for tilliden til forsvaret og NATO, at grundsætningerne om information og inddragelse i Fámjinserklæringen overholdes.

Svar:

En stats eksklusive fiskerizone (EFZ) er i udstrækning og beskyttelse sammenlignelig med den eksklusive økonomiske zone (EEZ), og aktiviteter i zonen er reguleret af sædvaneret, domspraksis samt FN’s Havretskonvention af 10. december 1982. EFZ strækker sig ud til 200 sømil fra de såkaldte basislinjer og giver kyststaterne en række rettigheder vedrørende havets ressourcer mv. EFZ’en er imidlertid ikke en del af søterritoriet, hvor kyststaten har suverænitet og kan udøve jurisdiktion i almindelighed.

Det følger af bl.a. Havretskonventionen, at alle stater i EEZ’en nyder de i konventionen omhandlede friheder til bl.a. sejlads og overflyvning samt anden international retmæssig anvendelse af det åbne hav, så længe aktiviteterne er forenelige med konventionens bestemmelser.

Ikke-kyststater, der ønsker at udøve deres rettigheder i en fremmed EEZ skal således tage behørigt hensyn til kyststatens rettigheder og pligter og skal overholde love og forskrifter udstedt af kyststaten, når de udøver deres ret i andre staters EEZ, herunder fx militære fredstidsoperationer eller øvelser.

Der eksisterer ingen klar retlig norm, der forhindrer militære aktiviteter eller testskydning i EFZ ved Færøerne, men der skal – som anført – tages behørigt hensyn til retten til at udnytte naturressourcerne (fiskeri) samt til eventuelle forskrifter fastsat af Færøerne eller Danmark.

Værnsfælles Forsvarskommando har oplyst, at Forsvaret, herunder Arktisk Kommando, ikke har været involveret i eller orienteret om de pågældende maritime aktiviteter lørdag den 30. juni 2018 og ikke har nærmere kendskab til hændelsen.

Forsvaret vil forsøge at indhente oplysninger om de maritime aktiviteter lørdag den 30. juni 2018, ligesom Forsvaret vil arbejde for fremadrettet at blive orienteret i videre udstrækning om fremmede fartøjers militære aktiviteter i Arktisk Kommandos operationsområde.

§ 20-spørgsmål S 716 Om at undervisningen i færøsk sprog og kultur ved Nordisk Institut på Københavns Universitet bliver nedlagt

Spørgsmål S 716

Af: Magni Arge (T)

Til:  Udannelses- og forskningsminister Søren Pind (V)

Dato: 17-04-2018

Spørgsmål

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at undervisningen i færøsk sprog og kultur ved Nordisk Institut på Københavns Universitet bliver nedlagt, og kan ministeren forklare begrundelsen?

Skriftlig begrundelse

De tre lande Færøerne, Grønland og Danmark har tre forskellige officielle sprog: færøsk, grønlandsk og dansk. Både på Færøerne og i Grønland finder der omfattende undervisning sted i dansk sprog. I Danmark har undervisning i færøsk sprog og kultur kun fundet sted ved Nordisk Institut på Københavns Universitet. Det forlyder nu, at undervisningen bliver nedlagt grundet besparelser. Derved findes der ingen mulighed for at deltage i undervisning og forskning i færøsk sprog og litteratur uden for Færøerne, hvilket er et tab for sprogets samlede opmærksomhed.

Svar

Kurset i færøsk udbydes som et tilvalgsfag på 15 ECTS under bacheloruddannelsen i Dansk ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet.

Som jeg er informeret har Det Humanistiske Fakultetet på Københavns Universitet indført en retningslinje om, at der kun oprettes tilvalg, hvis der er 30 tilmeldinger eller derover. Retningslinjen bunder i faglige og økonomiske hensyn. Kurset i Færøsk har været udbudt fire gange i perioden fra 2014 til nu. Det har i den periode haft fem tilmeldinger i gennemsnit. Det er derfor besluttet, at tilvalget i Færøsk ikke udbydes i efteråret 2018.

Der er således ikke tale om en nedlæggelse af faget, men det er selvsagt ærgerligt, at der ikke er større interesse for faget blandt de studerende. Regeringen ønsker at styrke og udvikle rigsfællesskabet. Derfor håber jeg, at der fremover vil være tilstrækkelig mange interesserede studerende, som vælger færøsk på universitetsniveau, og jeg vil bede mit ministerium om at gå i dialog med Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet for nærmere at afklare, hvilke virkninger kravet om mindst 30 tilmeldte på tilvalgskurser forventes at få for små tilvalgsfag.

Jeg må dog også understrege, at det ikke er op til mig som minister at vurdere, om færøsk skal udbydes som kursus på Københavns Universitet. Det er jf. universitetslovens § 3, stk. 1 det enkelte universitet, og ikke uddannelses- og forskningsministeren, der træffer beslutning om, hvilke uddannelser universitetet vil udbyde, herunder hvilke enkeltstående fag, der skal udbydes og i sidste ende oprettes.

§ 20-spørgsmål S 715 Om Grønlands eksterne selvbestemmelsesret

Spørgsmål S 715

Af: Magni Arge (T)

Til:  Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA)

Dato: 17-04-2018

Spørgsmål

Mener udenrigsministeren, at Danmark bør respektere Grønlands eksterne selvbestemmelsesret til at etablere Grønland som selvstændig stat?

Skriftlig begrundelse:

Udenrigsministeren har i svar til spørgeren på FÆU alm. del – spørgsmål 7 fra den 20. marts 2018 gjort rede for, at Danmark ikke finder den folkeretlige selvbestemmelsesret relevant for spørgsmålet om Færøernes adgang til selvstændighed. Udenrigsministeren bekræfter, at den udbredte opfattelse på Færøerne om, at Danmark har forpligtet sig over for det internationale samfund til at respektere det folkeretlige princip om ekstern selvbestemmelsesret i forholdet til Færøerne, er forkert. Det har Danmark ikke gjort, og Danmark har heller ikke gjort sig overvejelser desangående ifølge udenrigsministeren. Spørgeren mener, det er relevant at få indsigt i, om Danmark har de samme synspunkter angående Grønland.

Svar

Grønlands adgang til selvstændighed er reguleret af selvstyrelovens § 21.

Det er i øvrigt regeringens opfattelse, at spørgsmålet om selvstændighed for Grønland afgøres af det grønlandske folk. Det er samtidig regeringens vurdering, at der er bred enighed herom i Folketinget. Grønlandsk selvstændighed vil i givet fald skulle gennemføres efter grundlovens § 19.

Regeringen vil beklage en beslutning om grønlandsk selvstændighed, men regeringen anerkender fuldt ud, at man i Grønland kan beslutte, at man ikke ønsker at være en del af rigsfællesskabet.

I denne sammenhæng er spørgsmål om selvbestemmelsesretten efter folkeretten ikke relevant.

Der henvises i øvrigt til besvarelse af GRU alm. del spørgsmål nr. 24 stillet af medlem af udvalget Søren Espersen (DF) dateret den 12. oktober 2015.

Der henvises ydermere til udenrigsministeriets notat af 15. august 2005 om det grønlandske folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten, som er vedlagt som bilag 8 i Grønlands-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland.

Færøudvalget spm 8 Om præamblen til den Grønlandske selvstyrelov forpligter Danmark til folkeretligt at respektere Grønlands eksterne selvbestemmelsesret til at etablere Grønland som selvstændig stat

Spørgsmål 8

Af: Magni Arge (T)

Til:  Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA)

Dato: 17-04-2018

Spørgsmål

Udenrigsministeren har i svar til Magni Arge (T) på FÆU alm. del – spørgsmål 7 gjort rede for, at Danmark ikke finder den folkeretlige selvbestemmelsesret relevant for spørgsmålet om Færøernes adgang til selvstændighed. Udenrigsministeren bekræfter, at den udbredte opfattelse på Færøerne om, at Danmark har forpligtet sig over for det internationale samfund til at respektere det folkeretlige princip om ekstern selvbestemmelsesret i forholdet til Færøerne, er forkert. Ifølge udenrigsministeren har Danmark ikke gjort dette, og Danmark har heller ikke gjort sig overvejelser desangående. Spørger mener, at det er relevant at få indsigt i, om Danmark har de samme synspunkter angående Grønland, for i præamblen til den grønlandske selvstyrelov står der: “I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland. Loven bygger i overensstemmelse hermed på en overenskomst mellem Naalakkersuisut og den danske regering som ligeværdige parter.” Mener udenrigsministeren, at præamblen til den Grønlandske selvstyrelov ikke forpligter Danmark til folkeretligt at respektere Grønlands eksterne selvbestemmelsesret til at etablere Grønland som selvstændig stat, men alene giver udtryk for Grønlands interne selvbestemmelsesret?              

Svar

Jeg kan henvise til mit svar af 24. april 2018 på § 20-spørgsmål nr. S 715 stillet den 17. april 2018 af Magni Arge (T).

Det kan i tilslutning hertil anføres, at Udenrigsministeriets notat af 15. august 2005 om det grønlandske folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten, som er vedlagt som bilag 8 i Grønlands-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland, bl.a. indeholder følgende afsnit vedrørende Grønlands adgang til selvstændighed:

”Det fremgår af kommissoriet for Fælleskommissionen, at Kommissionens arbejde skal sigte mod at øge det grønlandske folks selvbestemmelsesret inden for rammerne af det eksisterende rigsfællesskab. Det følger endvidere af kommissoriet, at der er enighed mellem regeringen og Grønlands landsstyre om, at det tilkommer det grønlandske folk selv at afgøre, hvorvidt Grønland ønsker selvstændighed. Det fremgår også, at selvstændigheden i givet fald skal gennemføres ved indgåelse af en aftale herom efter reglerne i Grundlovens §19.

Kommissionens forslag til en nyordning skal indeholde en bestemmelse om Grønlands adgang til selvstændighed i overensstemmelse hermed.

Dette svarer til gentagne udtalelser fra regeringen og Folketinget om at ville respektere et ønske i den grønlandske/færøske befolkning om selvstændighed.

Det vil kun være relevant at vurdere det folkeretlige grundlag for en grønlandsk beslutning om selvstændighed i det tilfælde, at danske myndigheder – i modstrid med såvel skiftende danske regeringers og Folketings vedtagelser som den forventede lovbestemmelse i en ny selvstyrelov - skulle afvise at medvirke til Grønlands opnåelse af selvstændighed.

En sådan situation vil efter Udenrigsministeriets opfattelse være utænkelig, og der ses derfor ikke at være behov for at udarbejde en folkeretlig vurdering af en sådan rent hypotetisk situation.”

Det bemærkes i den anledning, at den fælles selvstyrekommission var en paritetisk sammensat kommission med medlemmer udpeget efter indstilling fra Folketinget og Grønlands Landsting.

Efter valget til Folketinget den 8. februar 2005 var samtlige partier i Folketinget repræsenteret i kommissionen med et medlem.

Kommissionen afgav sin betænkning i 2008 med tilslutning fra alle deltagende medlemmer, bortset fra Dansk Folkepartis medlem, der afgav mindretalsudtalelse.

Den daværende regering fremsatte, i forståelse med Grønlands landsstyre og i overensstemmelse med Grønlands Landstings beslutning, i februar 2009 forslag til lov om Grønlands Selvstyre, der – bortset fra ganske få tekniske ændringer – er i overensstemmelse med Selvstyrekommissionens forslag.

Færøudvalget spørgsmål 7 Om Danmark er forpligtet til at respektere dannelsen af en færøsk stat, hvis et flertal af færøske vælgere stemmer for at etablere Færøerne som en selvstændig stat

Spørgsmål 7

Af: Magni Arge (T)

Til:  Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA)

Dato: 20-03-2018

Spørgsmål

Den danske stats opfattelse af intern og ekstern selvbestemmelsesret i forhold til international ret beskrives grundigt og pædagogisk i redegørelsen fra udenrigsministeren i forbindelse med forespørgsel F 26 i folketingsåret 2014-15, jf. FÆU alm. del spørgsmål 5. Udenrigsministeriet beskriver også i denne redegørelse hvordan situationen ser ud anno 2015 for Quebec i Canada, Catalonien på den Iberiske halvø og Kosovo på Balkan i forhold til den internationale retslige forståelse af intern og ekstern selvbestemmelsesret. Statsministeren har i svar på FÆU alm. del - spørgsmål 5 beskrevet statsministerens syn på Færøernes ret til at etablere en selvstændig stat og statsministerens formodning om Folketingets holdning til spørgsmålet. Statsministeren forholder sig imidlertid ikke til spørgsmålet om, hvad den danske stat har meddelt det internationale samfund om Færøernes selvbestemmelsesret. Han forholder sig heller ikke til spørgsmålet om den danske stats anerkendelse af selvbestemmelsesretten er af ekstern eller intern karakter, som Udenrigsministeriet beskriver i F 26. Statsministeren anmoder spørger om at bringe dette spørgsmål videre til Udenrigsministeriet, som efter hans mening er ressortministerium i dette spørgsmål.

Idet det forventes, at udenrigsministeren afklarer tvivlsspørgsmål med Statsministeriet, som jo er ressortministerium for færøske anliggender, bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:

a) Har den danske stat meddelt det internationale samfund, at Færøerne nyder den eksterne ret til selvbestemmelse og dermed forpligtet Danmark til at respektere dannelsen af en færøsk stat, hvis et flertal af færøske vælgere stemmer for at etablere Færøerne som en selvstændig stat?

b) I UN Circular Note JTF. File No. 8.U.107 udsendt den 7. November 2005 står der på side 1: ...”They are in conformity with the right to self-determination of the people of the Faroes....” og endvidere “”The Acts do not limit the foreign policy powers of the Minister of Foreign Aiffairs and the Danish Authorities in relation to Faroes....” Er ovenstående erklæring om “right to self-determination” i kategorien ekstern eller intern selvbestemmelsesret?

c) Danmarks femte indberetning til UN Human Rights Committee fra 2007 slutter indberetningen med punkt 55, hvor der står en Unilateral declaration from the Governent of the Faroe Islands., som klart tilkendegiver Færøernes eksterne selvbestemmelsesret. Ledende færøske politikere mener, at denne unilaterale meddelelse forpligter den danske stat, men formuleringen unilateral erklæring fra Færøernes landsstyre, og ikke den danske stat, skaber tvivl herom. Spørgeren ønsker derfor et klart bekræftende eller benægtende svar på, om denne meddelelse forpligter den danske stat, eller om den danske stat i det mindste kan tilslutte sig erklæringen?

Svar

For så vidt angår delspørgsmål a) er det regeringens opfattelse, at spørgsmålet om selvstændighed for Færøerne afgøres af det færøske folk. Det er samtidig regeringens vurdering, at der er bred enighed herom i Folketinget. Færøsk selvstændighed vil i givet fald skulle gennemføres efter grundlovens § 19. Regeringen vil beklage en beslutning om færøsk selvstændighed, men regeringen anerkender fuldt ud, at man på Færøerne kan beslutte, at man ikke ønsker at være en del af rigsfællesskabet. Skiftende danske regeringer har løbende offentligt givet udtryk for denne position og synspunktet må derfor antages at være almindelig kendt, også i det internationale samfund.

For så vidt angår delspørgsmål b) fremgår det af circularnoten af 7. november 2005 til herværende ambassader, at fuldmagtsordningen, der blev gennemført ved lov i 2005, er i overensstemmelse med retten til selvbestemmelse. Circularnoten angår den interne forfatningsretlige ordning, hvorved færøske myndigheder under visse nærmere omstændigheder har adgang til at binde Kongeriget Danmark folkeretligt.

For så vidt angår delspørgsmål c) er det den danske regerings vurdering, at den unilaterale erklæring som fremgår af Kongeriget Danmarks 5. rapport til Human Rights Committee, ikke forpligter den danske stat, ligesom regeringen ikke har taget stilling til, hvorvidt den kan tilslutte sig relevante dele af erklæringen. Det bemærkes dog samtidig, som det fremgår af besvarelsen af delspørgsmål a), at danske myndigheder ikke vil stille sig i vejen, såfremt et flertal af den færøske befolkning ønsker selvstændighed. I denne sammenhæng - og som tidligere tilkendegivet i besvarelse af folketingsspørgsmål – er spørgsmål om selvbestemmelsesretten efter folkeretten ikke relevant.

Færøudvalget spørgsmål 6 Om status for rigslovsindstilling om ikrafttræden af dobbelt statsborgerskab på Færøerne

Spørgsmål 6

Af: Magni Arge (T)

Til:  Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)

Dato: 01-03-2018

Spørgsmål

Kan ministeren besvare et tidligere stillet spørgsmål, der ikke blev besvaret direkte, jf. svar på FÆU alm. del spørgsmål nr. 2, hvori ministeren bl.a. anmodes om at oplyse om status for rigslovsindstilling om ikrafttræden af dobbelt statsborgerskab på Færøerne, samt tidsplan for sagen?

Svar

Som det fremgår af min besvarelse af 17. januar 2018 af spørgsmål nr. 2 (Alm. del) fra Færøudvalget (Færøudvalget 2017-2018), er Udlændinge- og Integrationsministeriet i dialog med Lagmandens Kontor med henblik på at få sat alle ændringer af indfødsretsloven fra 2014 og frem i kraft for Færøerne. Denne dialog pågår fortsat.

Det er derfor ikke muligt at angive en nærmere tidsplan for, hvornår disse ændringer af indfødsretsloven vil blive sat i kraft for Færøerne, men det er en sag, der prioriteres højt i Udlændinge- og Integrationsministeriet, og der arbejdes på at finde en løsning herpå snarest muligt.