Spørgsmål US 15
Af: Magni Arge (T)
Til: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Dato: 27-02-2018
Magni Arge (T)
Tak skal du have. Nu er det jo lang tid siden, vi har stået over for hinanden her, så jeg har næsten glemt, hvordan det foregår. Og vi kunne måske godt bruge en lidt større kvote til sådan nogle spørgetimer i fremtiden.
Men siden sidste spørgetime har lagmanden besøgt statsministeren, og bl.a. blev Færøernes begrænsede udenrigspolitiske råderum diskuteret. Vi har også haft et intermezzo omkring en hensigtserklæring imellem Island, Grønland og Færøerne angående samarbejdet i Vestnorden, og der har været diskussioner i forbindelse med en ansøgning om færøsk medlemskab af Nordisk Råd. Jeg tror faktisk ikke, at nogen med indsigt i færøsk-danske forhold er i tvivl om, at netop spørgsmålet omkring udenrigspolitiske forhold vil føre til flere sammenstød imellem landene, hvis ikke man får et større råderum. For Færøerne er jo ikke med i EU; vi har brug for at agere i det internationale samfund, både når vi skal forhandle adgang til ressourcer og adgang til markeder for eksport. Og det harmonerer ikke altid med Danmarks interesser, som jo i høj grad er bundet op på EU's interesser. Og den opgave bliver ikke mindre udfordrende, når UK udtræder af EU. Har regeringen nogen konkrete overvejelser om, hvilke skridt man vil tage, så Færøerne reelt får et større udenrigspolitisk råderum?
Statsministeren
Lars Løkke Rasmussen
Tak for det. Det er også rart at se hr. Magni Arge igen. Og jeg har ikke glemt, hvordan det foregår, og egentlig heller ikke, hvad der er den røde tråd i spørgsmålene.
Regeringen har sådan set et ønske om at diskutere de her ting med Færøerne, og uden overhovedet at være polemisk må jeg bare sige, at allerede på det sidste rigsmøde på Christiansø sidste sommer aftalte lagmanden og jeg, også med vores grønlandske kollegaer, at vi skulle sætte et arbejde i gang for at se på, hvordan vi kan give det, der hedder DFG-ordningen, altså Danmark for så vidt angår Grønland og Færøerne, noget mere spændstighed. Og det har vi så siden haft en ambition om at komme i gang med. Det har ladet vente lidt på sig, og det har ikke været på vores initiativ, at det har ladet vente på sig, men nu har vi så på ny bekræftet, at vi skal i gang med det ad to spor.
For der er et juridisk spor, og hr. Magni Arge ved jo også godt, at vores muligheder her er hegnet ind af forskellige ting – rigets grundlov, bare for at nævne én ting, og Helsingforstraktaten i forhold til Nordisk Råd, senest bekræftet på den seneste session, altså at det ligesom er rammerne, også for en større selvstændig færøsk deltagelse i det nordiske samarbejde. Så der er nogle juridiske grænser, og de må bores ud. Og så er der det praktiske, pragmatiske, som jo er det andet spor: Hvordan kan man i virkelighedens verden sørge for, at man kan indfri de, synes jeg jo selv også, naturlige ambitioner, der findes på Færøerne for at spille sin egen rolle? Og vi er lutter positive mennesker, der gerne vil sidde ved et bord og snakke om de her ting på et fuldt oplyst grundlag.
Magni Arge (T)
Nu nævner statsministeren igen det her med, at det er inden for grundlovens rammer. Jeg tror, at hvis man bliver ved med at fortolke den udenrigspolitiske lov og de rammer, man har ifølge grundloven, som man har gjort det i de forløbne år, så rammer man ind i den her konflikt under alle omstændigheder. Betyder det så, at statsministeren er parat til at gå ind i en diskussion og finde løsninger, der ligger uden for grundlovens rammer – og skal vi måske bare træde ud af grundloven og finde en anden måde at gøre tingene på?
I øvrigt kan jeg se, at statsministeren skal deltage i Sambandspartiets årsmøde her om nogle uger. Jeg tror, at det ville være meget interessant at høre, om statsministeren også vil deltage i Det Republikanske Partis årsmøde, så vi kan få nogle diskussioner med kant om de her spørgsmål.
Statsministeren
Lars Løkke Rasmussen
Jeg vil i hvert fald ikke møde op uden invitation; det tror jeg ikke der kommer noget godt ud af. Og indtil videre har der ikke været nogen tradition for, at jeg har modtaget invitationer fra Tjóðveldi i forbindelse med Tjóðveldis årsmøde. Skulle der komme en, vil jeg bestemt give det min meget, meget positive overvejelse. Det er helt rigtigt, at jeg skal til Sambandspartiets årsmøde. Det er sådan, at det parti er mit eget partis søsterparti, så det falder naturligt. Men jeg elsker jo at komme på Færøerne, som hr. Magni Arge ved, og kommer også gerne i hr. Magni Arges hus, det ved hr. Magni Arge også, så jeg er overhovedet ikke bleg for at møde op til noget modspil fra Tjóðveldi.
Mere seriøst i forhold til spørgsmålet: Det kan jo bare ikke nytte noget, at man ligesom reducerer grundloven til sådan en eller anden bagatel, og så må man bare underkaste den en anden fortolkning. Grundloven er en juridisk ramme. Der er patina på den. Jeg har tidligere selv oplevet, at den er blevet tolket uhensigtsmæssigt i forhold til mine egne politiske ambitioner, men jeg har jo måttet give mig for det. Helt tilbage i 2001 forsøgte vi at udvide danskere i udlandets stemmeret, egentlig med det afsæt, at verden er blevet lidt mere mobil, end da grundloven blev lavet, og det der med at have bopæl i riget er måske lidt anderledes, hvis man er udsendt i 3 år og i daglig internetforbindelse med sin familie. Men der ramte vi bare nogle grænser, og der er vi bare ikke udstyret med den frihed, at vi kan sidde her og sige: Det var så grundloven. Nu vedtager vi bare noget andet op imod den. Det ser vi lidt forskelligt på; det ved jeg fra tidligere spørgetimer og andet godt samkvem både her og nordpå.
Magni Arge (T)
Jeg læste her til morgen en opfordring på Twitter fra min gode ven, den catalanske eksilleder, Carles Puigdemont, om at løslade de fire politiske fanger i spanske fængsler. Det handler om Jordi Sanchèz og Jordi Cuixart, som er ledere af hver sin civilsamfundsorganisation, og de forhenværende ministre i delstatsregeringen, Oriol Junqueras og Joaquim Forn. De blev valgt til det catalanske parlament den 21. december, men de sidder stadig væk på fjerde måned i fængsel uden dom, fordi man angiveligt er bange for, at de skal tale politisk for catalansk uafhængighed.
Anser statsministeren det for at være i den europæiske demokratiske ånd, når man fængsler politiske modstandere – endda uden dom – i et EU-land, og har statsministeren sympati for Puigdemonts opråb?
Statsministeren
Lars Løkke Rasmussen
Jeg anser det for værende et indre spansk anliggende.